Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundfør Sogn (Vester-Lisbjærg Herred) - Spørring Sogn (Vester-Lisbjærg Herred) - Søften Sogn (Vester-Lisbjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skødede H. med Tiende og Gods (i alt 190 Td. H.) til sin Søn Jakob R., hvis Enke
Kirstine Marie Sveistrup senere ægtede Stefan Gertsen, der 1804 skødede H. (6) med
ufri Jord under Gaarden, Tiender og Gods (18, 44 og 145 Td. H.) for 81,200 Rd.
til Købmd. Hans Chr. Hansen i Randers. Af senere Ejere nævnes Landøkonomen
N. B. Chr. Krarup, † 1865, der ejede den 1840-55 og her oprettede den første egentlige
Landbrugsskole i Landet (grundlagt 1837 paa Frijsendal, men flyttet hertil 1840;
1855 flyttedes den til Skaarupgd., se IV S. 1025); derpaa ejedes den af Mackeprang,
Grev Sponneck, Kapt. C. F. E. Holstein og H. Ehnhus, der købte den for 100,000 Kr.
og 1897 solgte den for 50,000 Kr. i dens nuv. Størrelse til Kancellird. A. W.
Bredstrup, der nu ejer den. — Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv., er
opf. 1850 (den tidligere Bygning, opf. 1718, var af Mur og Bindingsværk).
I Hinnerup har været et Kapel; efter at det var nedbrudt (alt før 1623; men
endnu i Slutn. af 18. Aarh. fandtes Fundamenter), lagdes Byen først til Søften,
senere til Grundfør Sogn. Paa Kapellets Plads, lige N. for Byen, blev der ved
Grusgravning 1858 fundet en defekt Runesten. — V. for Grundfør By skal der have
ligget en Herregaard Damsgaard. — Ved Grundfør har der været en hellig Kilde,
St. Hans Brønd, som 1623 siges at have været meget søgt i fordums Tid.
Spørring Sogn, Anneks til Grundfør, omgives af dette og Trige Sogn
samt Randers Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Hrdr.). Kirken, mod N., ligger
over 2 Mil N. N. V. for Aarhus. De for en Del højtliggende, snart temmelig
jævne, snart bakkede Jorder ere som i Hovedsognet. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aarhus til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1672 Td. Ld., hvoraf 815 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 152, Byg 187, Havre 332, Blands. til Modenh. 31, Grøntfoder 13, Kartofler
17, andre Rodfr. 79), Afgræsn. 335, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Have 12,
Skov 12, Moser 13, Kær og Fælleder 7, Hegn 5, Heder 12, Veje og Byggegr.
36 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 567 Stkr. Hornkvæg (deraf 377 Køer),
294 Faar, 389 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 126 Td.; 30 Selvejergde. med 112, 48 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 465 (1801: 179, 1840: 288, 1860: 345,
1890: 429), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat.
Virksomh., 261 af Jordbr., 116 af Industri, 11 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks.,
13 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Spørring (1306: Spyrind), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, teknisk Skole, Bageri, Købmandshdl. og Kro, opf. 1896 med stor
Forsamlings- og Teatersal. Kjærhuse. Bjeragergaard, Resengaard. En Mølle
og en Vandmølle.
Spørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 269.
Lægd. Kirken tilhører Aarhus Katedralskole.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus
mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Skibets Vestende er senere ommuret med Mursten og har fladt Bjælkeloft,
medens Kirken ellers har Hvælvinger fra den senere Middelalder. Syddøren, med
Søjler, og et Vindue i Apsis ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursten, med Kamgavl,
er en senere Tilbygning; i dets Vestmur er indsat en middelalderlig Ligsten. Kirken,
der er meget forskudt mod N., er senere blevet styrket ved Jærnankre og
Stræbepiller. Altertavlen er et gmlt. Alterskab i rig gotisk Stil (restaur. omtr. 1865).
Messingstager fra 1655 med Jens Madsens og Hustrus Navne. Granitdøbefont.
Søften Sogn, som har til Anneks Folby i Sabro Hrd., omgives af
dette Hrd. (Folby og Faarup S.), Hasle Hrd. (Tilst og Kasted S.), Ølsted,
Trige og Grundfør Sogne. Kirken, mod V., ligger 1 1/2 Mil N. V. for
Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels sandede, mest med
Underlag af Sand og opfyldte med Sten („Stenrevlen“ gaar over Søften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
