- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
98

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken (se Vignetten S. 97), midt i et lille Anlæg ved den østl. Side
af Torvet, er opf. 1876-77 (indviet 4/11 1877) i romansk Stil af røde
Mursten paa Granitsokkel efter Tegn. af Arkitekt H. Sibbern (Konduktør:
E. Schiødte) for 81,970 Kr., hvoraf Staten tilskød 20,000 Kr., medens det
øvrige skaffedes til Veje ved Laan og private Gaver. Kirken bestaar af
Langhus med to korte Korsfløje, Kor med tresidet Afslutning og Taarn,
med ottekantet Overbygning og Spir (i alt 118 F.), mod V.
Taarnrummet er Forhal. Langhus og Korsfløje have aaben Tagkonstruktion, Koret
en blaat dekoreret Halvkuppelhvælving; paa Siderne af Koret er der smaa
Rum til Sakristi og Præsteværelse, under det en hvælvet Kælder til
Varmeapparat. Paa Alterbordet staar Thorvaldsens Christus af bronceret Zink.
Prædikestolen er af Egetræ; Døbefonten, af Bronce, har Form af en
Engel med Muslingeskal; Orgelet har Plads over Indgangen fra Taarnet. —
Gudstjenesten holdtes fra 1846 i en Sal i den sydvestl. Fløj af Silkeborg
Hovedbygning; først nogle Aar senere blev der Raad til at indrette et lille
Kapel her, da Købmand Høltzermann 1850 skænkede Alter, Prædikestol,
Stole m. m.; 1857 var det blevet udvidet.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer
ingen Formue; Maj 1901 var dens Gæld 4601 Kr.

Irvingianernes Kapel, nær ved Markedspladsen, af røde Mursten, er
indviet Sept. 1874.

Et katolsk Vor Frue Kapel, Hj. af Vestergade og Hostrupsgade,
er en hvid Bygning.

Et Missionshus „Bethel“, Tværgade, af røde Mursten, er indviet
1882.

Byen har to Kirkegaarde. Den ældre Kirkegaard, mod V. uden
for Bygrænsen ved Ringkjøbingvejen, omtr. 2 1/2 Td. Ld., er anlagt 1851
og udvidet 1866 og 1874. Paa Kirkegaarden er Michael Drewsen begravet
i en aaben Gravhøj (inden for Trægitret ses hans Kiste). Den nye
Kirkegaard
, længere mod V. ved s. Vej, omtr. 4 Td. Ld., er anlagt 1880.
Her er 1884 opf. et Ligkapel, af røde Mursten med Søjler og aaben
Forhal (Arkitekt: Rosen).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved den vestl. Side af Torvet, er opf.
1857 i gotisk Stil af røde Mursten med et lille Taarn, med Kuppel og Spir,
midt paa Façaden (Arkitekt: H. Chr. Zeltner) for 15,563 Rd. og tilhører
Skanderborg Amtskommune og Købstaden med Halvdelen hver. Det
indeholder en Byraadssal, Retslokale for Købstadens og Silkeborg Birks
Jurisdiktion, et Lokale for Forligskommissionen samt Arrestforvarerbolig og 8
Arrester. Paa Raadhuset findes en Buste af Chr. VIII (Afstøbning af en
Marmorbuste paa Rosenborg, af F. C. Stramboe, opstillet 1900), to Buster af
Fr. VII og Chr. IX og et af J. Roed malet Billede af Mich. Drewsen.

Skoler og Undervisningsanstalter: 1) Den kommunale Skole,
oprindl. kaldet „Almueskolen“, men (efter at en i 1868 i Forbindelse med
Almueskolen oprettet Realskole var ophævet) nu kaldet Borgerskolen,
Søndergade, er opf. 1856, udvidet 1878 og 1884 og bestaar af en
Hovedbygning i 2 Stokv. af røde Mursten og et i 1897 opf. (Arkit. Rosen)
Gymnastikhus med Skolebade og Pedelbolig. Skolen havde 1/1 1901 566
Elever (deraf 296 Drenge) i 19 Klasser samt 8 Lærere og 8 Lærerinder.
Desuden undervistes i de under 7, 9 og 11 nævnte Seminarieskoler (mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free