Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
89 Gaarde og Huse vare mer eller mindre i Grus og dens Skibe ruinerede eller
bortførte, „saa at mange derudover ere geraadne i Armod, og udi Byen nu er
ganske ringe Formue og Næring“. Ved kgl. Brev af 1646 fik H. Skattefrihed for 3
Aar. Atter besattes den af de svenske 1657, og Aaret efter kom de allierede,
Polakkerne og Brandenborgerne, der efterlod den i en saadan Tilstand, at den for
lange Tider laa nede; 1672 havde den kun 1584 Indb., da mange vare flygtede fra
Byen; 1682 var der kun 87 Gaarde, 72 Huse og 279 Boder (mod 123, 158 og 302
i 1627) og en stor Del øde Pladser. Dertil kom Indkvarteringer og forøgede Skatter,
Handel og Søfart gik tilbage, og Byen stod i Stampe til langt op i 18. Aarh.; 1720
siger Magistraten, at af de 214 Mænd, der havde Borgerskab, var Halvdelen fattig,
og en stor Del betlede Brødet, og 1753 erklærer den, at „den sorte Armod regerer
i de fleste Huse med bevæbnet Haand“; 1709 havde Byen 17 Fartøjer paa 152 1/2
Læster, 1711 kun 13 Fartøjer paa 127 1/2 L.; ifl. Magistratens Sigende i Marts 1721
havde Byen ved Fjendehaand mistet 12 Skibe; 1726 var der 18, 1732 og 1735 24
Skibe paa 232 L., 1746 20 Skibe paa 156 L. Skibsfarten gik mest paa Flensborg,
Kjøbenhavn og Østersøbyerne samt Norge. En væsentlig Hindring for Sejladsen
vare de slette Havneforhold, til hvis Forbedring der først blev gjort noget af
Betydning i Slutn. af 18. Aarh. Folketallet angives 1769 til 2584 og 1787 til 2221. Endnu
1806 (da 31 Skibe paa 457 L.) kunde Borgmesteren sige, at Tilstanden var den
samme som 1768. Men da den syvaarige Krig med England og den deraf følgende
Krise var overstaaet, og Havnearbejdet havde faaet Fart, kom Fremgangen og
Udvidelsen, navnlig efter 1840. Handelsfladen var 1855 44 Skibe (1042 L.), 1864
46 Skibe (1155 1/2 L.), 1875 49 Skibe (2097 L.). Til yderligere Udvikling have de
store Jærnbaneanlæg tjent, og Byen hører nu til de driftigste og raskest
fremskridende østjydske Byer. Den var 1801 Jyllands femtestørste By, nu har den
overfløjet baade Fredericia og Randers og staar som Nummer 3. — I 1808 havde Byen
Indkvartering af fr.-spanske Tropper. Baade 1848, 1849 og 1864 var den besat af
Fjenderne.
I Slutn. af 18. Aarh. fik Horsens sit lille Hof, idet 2 Prinser og 2 Prinsesser af den
russiske Kejserfamilie tog Ophold her 1780. Det var Børn af Anton Ulrich, Hertug
af Braunschweig, Broder til Dronning Juliane Marie, og Anna af Mecklenburg, hvis ældste
Søn Ivan var bleven bestemt til russisk Tronfølger af Kejserinde Anna; men et Aar efter
dennes Død 1740 blev Ivan styrtet af Peter den stores Datter Elisabeth og tillige
med sine Forældre og 4 Søskende satte i Fangenskab, senest paa en lille Ø i Dwina
nær ved Archangelsk. Efter at Ivan og Forældrene vare døde, besluttede Katharina
II at formilde de overlevende 4 Børns Fangenskab, og ifl. Overenskomst mellem
det danske og russiske Hof bleve de 1780 sendte til Horsens, hvor der blev købt
to Gaarde paa Torvets Sydside, med Have ud til Aagade, til Bolig for dem.
Gaardene bleve sammenbyggede og indrettede under Ledelse af Bygmester Prof.
Harsdorff, med et lille Kapel efter græsk-katolsk Ritus; det var det saakaldte Palais.
Den russiske Kejserinde udredede alle Udgifterne, ligesom hun betalte den aarl.
Apanage. Den sidste af de 4 Søskende døde 1807 (se S. 64). (H. E. Friis, Om
det russ. Fyrstehof i H., Kbh. 1895). Fra 1810 til 1829 beboedes Palæet af Charlotte
Frederikke, Prins Chr. Frederiks (Chr. VIII) fraskilte Gemalinde, som levede her i en Slags
Forvisning og førte et muntert selskabeligt Liv. Om Palæets videre Skæbne se S. 68.
Byen har vistnok haft fast Garnison siden Beg. af 18. Aarh., indtil det slesvigske
Kyrasser-Regiment, hvoraf Staben og 3 Eskadroner laa her, blev opløst 1840; efter
Armé-Organisationen af 1842 blev den Garnisonssted for 37. Bataillon indtil 1895.
Som omtalt ovfr. blev St. Hans Klosters Bygninger 1575 tilskødede Holger
Ottesen Rosenkrantz († 1575), der omdannede dem til en Adelsgaard Stjernholm
(opkaldt efter Hustruen Karen Gyldenstierne?), som Enken beholdt som Enkesæde
til sin Død 1613. Sønnen Otte Chrf. Rosenkrantz til Boller solgte Gaarden 1616 til
Chr. IV, der lagde Bygholm Len under Stjernholm og flyttede Lensmandens Residens
hertil fra det omtr. paa denne Tid ødelagte Bygholm (s. d.), som nu blev Ladegaard
til „Stjernholm Slot“. Den sidste Lensmand paa Stjernholm Len var Henning
Pogwisch. Fr. III solgte 1661 S. med Bygholm til Peder v. Ufelen fra Hamburg; men
et af de nye Amter beholdt Navnet Stjernholm Amt (se S. 6). Ufelen solgte 1670
S. med Bygholm til Familien Bülow, og kort efter lod Landsraad Joach. Werner
Bülow det da forfaldne Stjernholm Slot nedrive og Materialerne benytte til
Genopførelsen af Bygholm, der atter oprettedes til Hovedgaard. Grunden med Tilliggendet
kom nu paa andre Hænder; 1829-35 ejedes den af Statskassen, som solgte den til
Ritmester, Kmjkr. v. Thienen. der opførte en ny Gaard Stjernholm omtr. paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
