- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
52

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Domkirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dette Kapel er afspærret fra Korsfløjen ved en særdeles kunstfærdig, delvis
forgyldt Jærngitterdør med adelige Vaabener og Aarst. 1650. Inden for Døren
staa to store Kvindefigurer af Sandsten. I Midtskibet 6 Epitafier, 3 paa
hver Side, over 1) Biskop Jacob Matthiesen, † 1660, og Hustru (med malede
Billeder), 2) Proviantforvalter og Stiftsskriver Christen Wegerslev (bekostet
1723), 3) Biskop Erik Grave, † 1691, og Hustru, 4) Borgmester Rasmus
Nielsen og Hustru, opsat 1654; (med hans, Hustruens og 5 Børns malede
Bill.), 5) Else Olufsdatter, † 1725 (opsat af hendes Mand, Handelsmd.
Jens Andersen Müller, † 1741), og 6) Købmd. Michel Pedersen Borre, † 1724,
og Hustru. I nordl. Sideskib en Stentavle med 5 forgyldte bibelske
Fremstillinger og en Indskr., at Handelsmd. Mikkel Lassen og Hustru 1702
have givet 100 Slettedlr. til deres Gravsteds Vedligeholdelse; endvidere
Marmor-Mindetavler over Oberst Chrf. Hvas til Kaas, † 1658, og Hustru,
over Kapitelskriver ved Domkirken Jens Hvas, † 1709, og Hustru (opsatte
1868) over Biskop Hector Fr. Janson, † 1805, og Hustru, samt to, 1893
opsatte Tavler over faldne i 1848-50 og 1864, og en over Underkorporal
Andreas Petersen, † 1864. I det 3 F. hævede Laurids Ebbesens Kapel,
for den vestl. Ende af det nordl. Sideskib, fra hvilket det er skilt ved en
Jærngitterdør med Vaabenskjolde og Aarst. 1639 (da Kapellet indrettedes),
staar et anseligt Epitafium over Laurids Ebbesen, Lensmand paa
Skanderborg Slot, † 1646, og 3 Hustruer, alle 4 fremstillede knælende ved Siden
af den nu indskriftløse Marmortavle, der er omkranset af deres
Anevaabener, i alt 64. I Kælderen under Kapellet hvile foruden nævnte Personer
ovenn. Oberst Chrf. Hvas, Kmhr. Axel Bilde Arenfeldt, † 1775, m. fl. I
det sydl. Sideskib er der eet Epitafium, opsat af Handelsmd. Hans
Mikkelsen Storm, † 1659 (med hans, Hustrus og Børns Bill.); desuden hænge
her en sort, indskriftløs Stentavle, paa hvis Ramme adl. Vaabener, samt to
Mindetavler over Familien Worm.

I Landemodesalen, indrettet i det af Bisp Jens Iversen 1470 opf.
sydlige Kapel ved Taarnet (se S. 43), hænge to smukke Epitafier (hvidt
og sort Marmor) over Bisperne Joh. Braem, † 1713, og Hustru, og Johs.
Ocksen, † 1738, og Hustru (deres Kister staa i Kælderen underneden).
Kapellet var oprindl. ved en Tværvæg delt i 2 Kapeller, af hvilke det østl.,
med Indgang fra Kirken, havde et Jerusalemsalter, det vestl., med Indgang
fra Vaabenhuset, et Vor Frue Alter (i det sidste Kapel valgte Bispen sit
Hvilested); 1692 fjernedes Skillevæggen, Indgangen fra Vaabenhuset
tilmuredes, og Rummet blev ved en lav Skranke delt i en Konventssal (nu
Landemodesalen) og Ø. for den et lille Rum til Stiftsarkivet (efter at det
er blevet flyttet, er Rummet nu et Slags Forværelse). I Landemodesalen
hænge oliemalede Portrætter af 6 Bisper i Aarhus: Joh. Braem, Andr.
Birch, † 1829, P. H. Mønster, † 1830, Jens Paludan-Müller, † 1845,
Gerh. P. Brammer, † 1884, og B. J. Fog, † 1896. Det paatænkes at
søge Samlingen fuldstændiggjort.

Kirkens største Prydelse findes i det Rodsteen-Marseliske Kapel,
som nævnt S. 43 stiftet 1420 af Biskop Bo. I Slutningen af 17.
Aarhundrede blev Kapellet solgt til Baron Const. Marselis († 1699), som
indrettede det til Gravkapel med Ligkælder under det med sorte og hvide
Marmorfliser belagte Gulv. I Kapellet, til hvilket Adgangen er fra Vaabenhuset
ad en 5 Trin høj Trappe, og som er skilt fra Vaabenhuset ved et
Jærngitter, staar et af Thomas Quilinus 1703-4 forfærdiget prægtigt Epitafium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free