- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
44

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Domkirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Epitafier og lign., ligesom der i nordl. Sideskib var indrettet flere
Gravkapeller, saaledes i den vestl. Ende et for Apoteker Jac. Gesius († 1711) og
Familie og et andet foran det Rodsteenske Kapel for Laur. Ebbesen, og længere
mod Ø. i Sideskibet var der en indhegnet Begravelse for Biskop H. F. Janson.
Hvælvinger og Vægge vare hvidtede, saa at al tidligere Udsmykning var
tildækket, Begravelserne under Gulvet vare fyldte og Ligstenene ombyttede,
det meste af Inventariet var yderlig forfaldent, osv. Midt i 19. Aarh. var
Kirken i en saadan Tilstand, at en gennemgribende Restauration var
nødvendig, hvis den skulde reddes. Interessen for Sagen vaktes ved et
Foredrag i Kirken af N. Høyen i Sept. 1857, og efter flere Forhandlinger
overdroges det Bygningsinspektør, Prof. W. Th. Walther at forestaa
Restaurationen med det Formaal for Øje saa vidt muligt at bringe Kirken
tilbage til den Skikkelse, den maatte antages at have haft i Beg. af 17.
Aarh. Efter at Tagværket og Tegltaget paa det nordl. Sideskib samt
Murværket paa den sydl. Side af Midtskibet oven over det nævnte Tag var
udbedret, restaureredes Kirkens Indre med en Bekostning af omtr. 83,000 Kr.
i Aarene 1867-71, idet bl. a. Hvælvinger og Vægge befriedes for
Hvidtekalken og fik en let Dekoration af Kalkfarve, til Dels efter fundne Motiver,
flere Kalkmalerier, Vaaben og lign. fremdroges (se ndfr.), medens andre
atter tildækkedes, de misprydende Pulpiturer og Gravkapeller fjernedes,
Inventariet istandsattes, meget fornyedes, deribl. Stolestaderne, som dog
beholdt deres Egetræsforstykker (nogle med adl. Vaaben og Aarst. 1587),
m. m. I 1877-82 foretoges den ydre Restauration for omtr. 211,000 Kr.
Først forhøjedes Hovedtaarnets Mure og afsluttedes med 4 Spidsgavle, over
hvilke det mægtige, ottekantede, 134 F. høje Spir med Fløjstang opførtes
(i alt 286 F.); dernæst udbedredes de to vestl. Kapeller og Langhusets
Sider, de østl. Kapeller fik atter Spidstage, de to indre af dem atter deres
oprindelige Apsider; det sydl. af Kapellerne (der som nævnt havde været
Materialhus) blev atter aabnet med sin Rundbue ind til Korsfløjen; de to
østl. Trappetaarne prydedes igen med høje, kegleformede Spir (i alt 132
F.), Blytagene paa Langhuset, Tværskibet og Koret udbedredes, Sideskibene
og Kapellerne tækkedes med Kobber, Portalerne fik deres oprindelige
romanske og gotiske Former, og endelig udgravedes Terrænet omkring Kirken
(et Arbejde, man alt 1874 havde begyndt paa), der i Tidernes Løb ved
Nedbrydning af Bygninger og derved efterladt Grus samt ved flere Lag
Brolægninger var vokset ikke lidt op over Kirkesoklen, og dette Terræn
blev til Dels (dog ikke mod V.) beplantet og indhegnet. Dekorationen af
Langhuset lededes af Landskabsmaler C. Aagaard, af Korsfløjene og Koret
af Walther; Restaurationen af Kalkmalerierne udførtes af Dekorationsmaler
N. Fristrup, ligesom han og Billedhugger Fjeldskov restaurerede Epitafierne.
Af senere Arbejder nævnes 1885 Indlæggelsen af Gas og et nyt
Varmeapparat i det yderste Sidekapel mod S. (ved Restaurationen 1867-71 var
der allerede blevet indrettet Varmeapparat her); 1893 blev Taarnets
Kobbertag omlagt, og der borttoges 8 F. af Fløjstangen (saa at hele Højden
nu er 278 F.).

Kirken er en af Landets største, i alt Fald den længste, idet den udv.
er 296 F. Bredden i Langhuset er 84, i Koret 82 1/2 F.; Tværskibet er
164 og 42 F. Til Tagskægget er der i Højkirken, Korsfløjene og Koret
65, i Sideskibene 32, i de vestl. Kapeller 37 1/2 og i de ydre østl. Kapeller
28 F. Hovedtaarnet er 40 1/2 X 40 F. i Grunden; Højden af Muren, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free