Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Niels’ Legende, at som Stiftskirke tjente da St. Nicolai Kirke, der mulig er
opf. ved Slutn. af 11. Aarh. Begyndelsen til den tredje og nuv. Domkirke
gjordes af Biskop Peder Vognsen af Hvideslægten († 1204), der besluttede
at henlægge Hovedkirken til den Plads ved Stranden, hvor der laa et
uanseligt St. Klemens Trækapel, og han valgte den vel nærmest, fordi
dette Kapel indesluttede Liget af Hellig Niels (se S. 37), der af Aarhus
Præsteskab var kaaret som Helgen, men alligevel aldrig blev kanoniseret.
Den tidligste sikre Efterretning om den nye Kirke have vi først i et
Brev fra Pave Cølestin III af 23/4 1197, hvori han tilsiger 40 Dages Aflad
for alle dem, som vilde bidrage til Opførelsen af den Stenkatedral, som
det var Bisp Peders Agt at bygge i Stedet for den tidligere af Træ. Aar
1203 blev St. Nicolai Kirke ligesom Byens to andre Kirker, St. Olai og
Vor Frue, henlagt til Domkirken. Hvornaar der er taget fat paa Opførelsen,
vides ikke; men med dens Fuldendelse trak det længe ud. Bisp Ebbe
(1215-24) skænkede til Domkirkens Fuldførelse sin Part i de Offergaver, der
bragtes til Hellig Niels; 12/8 1254 udstedte Pave Innocens IV et Brev om
Aflad til dem, som vilde være behjælpelige ved Arbejdet, „som var
paabegyndt med ikke ringe Bekostning“, hvilket turde vise, at Kirken heller
ikke da har været færdig. Den er dog sikkert bleven fuldendt senest
omkring Aar 1300. I Beg. af 14. Aarh. blev det bestemt, at St. Klemens
Kirketavle paa Søn- og Festdage skulde ombæres i Domkirken og alle
Kirker i Aarhus Stift. Fra 1330 haves Udtog af et af Pave Johan XXII
udstedt Brev om Domkirkens Reparation; det hedder deri, at Kirken for
nogen Tid siden ved ulykkelig Hændelse var brændt, hvorfor det tillodes
Biskop og Kapitel i den Anledning at oppebære en Tredjedel af
Kirketienderne i 5 Aar efter den gamle Taksation.
Den af Peder Vognsen grundlagte Kirke var opført i romansk Stil af
røde Munkesten i Munkeskifte paa Sokkel af huggen Granit og var oprindl.
en treskibet, hvælvet Basilika med Korsfløje og et anseligt Korparti, idet
baade Højkoret og de paa dets Sider fortsatte Sideskibe (Koromgange)
afsluttedes af halvrunde Apsider, af hvilke selvfølgelig Højkorets var den
største; samme Afslutninger med halvrunde Alternicher har der været paa
de to Kapeller, der vare opførte mellem Højkorets Sideskibe og Korsfløjene,
et paa hver Side (ved en af Worsaae 1863 foretagen Udgravning fandtes
Fundamenterne til det nordl. Kapels Apsis), ja det er endog antaget (V.
Koch, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 241), at der paa de to nuv., nyere, uden
for sidstnævnte Kapeller liggende firkantede Kapellers Plads ligeledes
oprindl. har været Apsider (der altsaa knyttede sig til Korsfløjenes Vægge
og nedbrødes, da de ydre Kapeller rejstes). Antagelsens Rigtighed forudsat,
har Domkirken saaledes haft ikke mindre end 7, alle mod Ø. vendende
Rundbygninger, og ved dette ejendommelige Plananlæg for Højkoret saavel
som ved det usædvanlig lange Tværskib minder Aarhus Domkirke ikke
lidt om engelsk-normanniske Kirker; blandt disse skulde dens Forbillede
da snarest søges (paa omstaaende Grundplan, der er laant fra ovennævnte
Aarb., ere de 7 formentlige Apsider indpunkterede). Koromgangene have
paa hver Side aabnet sig ind til Højkoret med 3 Rundbuer, og der var
ligeledes Buer fra Koromgangene og Kapellerne til Korsfløjene. Midtskibet,
der var adskilt fra Korsskæringen ved en Skranke med Granitsøjler, havde
paa hver Side 8 rundbuede Arkader ind til Sideskibene; hver anden
Arkadepille var forstærket ved et Fremspring og en Halvsøjle, der fortsattes op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
