Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Søndergrave“, men Graven har vel været Aaens Leje), Først langt senere udvidede Byen
sig S. for Aaen. Endnu i Beg. af 16. Aarh. befales det Borgerne at sørge for
Byens Befæstning mod N. Byens 7 Porte (1727 ombyggedes de, undtagen Mølleporten,
paa Grund af Brøstfældighed) vare: Middelgades Port, Nørregades Port (Studsgadens
[Studsgade] Port), Munkeport, Borgport (Vesterport), Mølleport, Brobjærg Port
(uden for Brobjærg Bro, Frederiksgade) og Mindeport (Sønderport, uden for
Mindebro). Den anseligste har vistnok Borgporten været; den var et Taarn med 4
Kamgavle og Spir paa Taget og indeholdt senere bl. a. Byens sikreste Arrest (1621
omtales Bagernes Brødudsalgssted som værende i den); 1685 tillod Chr. V, at den
blev nedbrudt (Byen skulde „forskønnes“ i Anledn. af Kongens forestaaende Ankomst),
da den „hindrede Kørselen og Farten i Byen“, og da den „ikke var til nogen Nytte,
end at deri hang en Klokke, hvormed der ringedes til Bytinget og om Aftenen til
Ni slet“. (Foruden de Sten, der kunde bruges, indeholdt den 1250 Læs Fyld). Flere
af de andre Porte stode som nævnt langt senere (i Beg. af 18. Aarh. var Brobjærg
Port bleven flyttet omtr. 78 Al. længere ud). Et Slot eller en Borg har derimod
Byen aldrig haft. Navnet Aarhusgaard galdt den katolske Bispegaard, der efter
Reformat, gik over til Kronen og senere solgtes og brugtes som Pakhus (den 1882
nedbrudte Bispegaard, se S. 18, blev givet til Bisperesidens 1558); senere gik
Navnet over paa Havreballegaard (Marselisborg), der var Ladegaard til Bispegaarden.
I Beg. af den nyere Tid har Byen vei taget Del i de stærke Brydninger under
Reformationen og Grevens Fejde; men der er intet bevaret om det; kun ved man,
at den i 1523 tog Del i Oprøret mod Chr. II. I øvrigt havde den som de andre
Købstæder sine Ulykker at bære. Allerede 1472 berettes der om en stor Brand,
hvorfor Kongen gav Borgerne Frihed for al Udbud, Tjeneste og kgl. Tynge,
undtagen deres aarl. Byskat, i 12 Aar. 1541 brændte meget af Byen, hvorfor der igen
tilstodes Byen Lettelser (se D. Kancellireg. Nov. 1541 og 2/6 1542); maaske har en ny Brand
fundet Sted 1546, da et kgl. Brev af 28/3 d. Aar befaler, at Husene skulle tækkes
med Tegl (se ogsaa Kancel. Brevb. 2I/11 1561); 1548 og 1549 omtales nye Brande,
1556 brændte atter en stor Del af Byen, hvorfor de brandlidte fritoges for Skat i
3 Aar (se Kanc. Brevb. 10/6 1556), og flere Gange senere omtales betydelige Brande,
saaledes 1690 og 1744. Ogsaa Pesten har været en hyppig Gæst; 1573 eftergives
den resterende Skat paa Grund af en stor Pest, hvoraf mange af Borgerne vare
døde, og 1578 skal der ifl. D. Atl. være død 2250 Mennesker af Pesten, og Kongen
eftergiver dem atter 1579 noget af Skatten. Dertil kom Krigene i 17. Aarh. De kejserlige
Tropper under Scharffenberg holdt Byen besat fra Sommeren 1627 til Sommeren
1629 og tyngede den med store Kontributioner; fra denne Tid skal den saakaldte
.,Wallensteins Skanse“ S. for Byen stamme; i 1. Halvdel af 1644 laa de svenske
her og brandskattede Byen (et lille svensk Korps, der efterlodes her ved de andres
Tilbagetog, blev taget til Fange af de danske ved en Storm paa Skansen 17/8 1644);
1657 rykkede de svenske atter ind i Aarhus under Grev Kønigsmark, og efter deres
Bortdragen, vistnok i Eftersommeren 1658, blev de afløste af de allierede, af hvilke
navnlig Polakkerne fik Ry for deres vilde Huseren. Under den sidstn. Krig blev Byen
ogsaa i Sommeren 1659 beskudt og brandskattet af en svensk Flaade.
Trods alt dette har Aarhus dog i Forhold til Landets andre Byer været meget
betydelig i 16. og 17. Aarh. navnlig ved sin Handel, skønt der kun er overleveret
os meget lidt om det. Den drev stor Handel paa Udlandet, især paa Lübeck,
Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og i dens Velmagtsdage, midt i 17. Aarh., da
Arent Berntsen kunde sige om den, at den havde et stort og formuende Borgerskab,
skal dens Handelsflaade have talt omtr. 100 Skibe, deraf 20 med mellem 30 og 80
Læster, ja nogle endog større, og dens Kornudførsel have beløbet sig til omtr. 20,000
Td. aarl. I Købstadsforordningen af 1682 nævnes A. blandt de Byer, der maa bruge
udenlandsk Handel, og den havde ligesom Aalborg, Viborg, Fredericia og Ribe 2
Borgmestre og 3 Raadmænd. Men i 18. Aarh. indtraadte der her, som i flere
andre Byer, en Tilbagegang. Ved Beg. af 18. Aarh. var Handelen paa Norge og
Holland endnu betydelig, og i 1708 købtes der i Byen over 36,000 Td. Korn til
Udskibning. Men fra Krigen 1709 gik det nedad. I en Indberetn. fra Byen 1735 siges,
at Handelen, „som før var blomstrende“, nu var meget aftagen, til Dels paa Grund
af, at Havnen, som før havde haft 8-10 F. Vand, nu var tilslammet og kun havde
5-6 F. Vand, og at der kun dreves en Del Skibsfart paa Norge og ubetydelig paa
Lübeck; Handelsflaaden talte nu kun 52 Skibe paa i alt 690 Læster, og der var kun
50 Købmænd. I 1746 var Flaaden sunken ned til 42 Fartøjer med 553 Læster, og 1768
var der kun 31 Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa Norge og Kjøbenhavn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
