Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere Gange udvidet. Den benyttes endnu (indtil 1926) af dem, der have
Gravsteder, men skal efterhaanden omdannes til Park; paa Kirkegaarden
findes et Ligkapel, opf. ved Midten af 19. Aarh. Den ny (nordre)
Kirkegaard, oven for Knudrisbakke, indviet 9/10 1876, oprindl. 9 Td. Ld.,
udvidet 1890, 92, 96 og 1900, er nu omtr. 21 1/2 Td. Ld. Paa Kirkegaarden
et stort Ligkapel med Korsfløje, opf. 1879 i gotisk Stil (Arkitekt: V.
Puck), og ved Indgangen Mindesmærker for Indenrigsminister H. P.
Ingerslev til Marselisborg, † 1896, en 7-8 Al. høj Granitsøjle efter Tegn.
af V. Dahlerup, med Portrætmedaillon af H. A. F. Hammeleff, afsløret 2/11
1897, og for Oberst E. M. Dalgas, † 1894, stor raa Granitsten. — Den
mosaiske Kirkegaard, ved Frederiks Allé, over for den gamle
Kirkegaard, omtr. 1/14 Td. Ld., blev 1827 overladt til den mosaiske Menighed.
Raadhuset, Hj. af Domkirkeplads og Mejlgade, to Stokv. med Kælder
og et fremspringende Midtparti, er opf. 1857 for 58,000 Rd. af Købstaden
og Amtskommunen, der eje Halvdelen hver. Det er bygget af røde
Mursten med hvide Baand i Renæssancestil efter Tegning af
Bygningsinspektør C. G. F. Thielemann. Det indeholder en større Sal, Lokaler for
Byraadet, Aarhus’ Amtsraad, Bytinget og de to Herredsting, Politistation,
Arrestforvarerbolig og Plads til 28 Arrestanter. Over Indgangen staar: „Med
Lov skal man Land bygge“.
Et Ting- og Arresthus skal efter Overenskomst mellem By og
Amtsraad opføres (tænkes begyndt 1902) paa en Grund mellem Biblioteksgade,
Christiansgade og Vester Allé. Bygningen skal opføres for Købstadens
Regning, men Amtskommunen bliver Lodtager i den i Forhold til det
Beløb, hvortil dens Andel i det ældre Raadhus (der overtages af Købstaden)
er vurderet. Bygningen skal foruden Arresthus (Arrestforvarerbolig, 63
Celler, Sygestue m. m.) indeholde Lokaler for Amtsraadet, Bytinget og de
to Herredsting samt for Forligskommissionen for Amtets 1. Forligskreds.
Katedralskolen, Domkirkeplads, to Stokv. af Mursten, er opf. paa
samme Grund som den gamle Skolebygning, der maatte nedrives 1762 paa
Grund af Brøstfældighed, og indviedes Marts 1766; 2. Stokv. er dog opf.
1847-49 (paa Grund af Krigen og den fjendtlige Okkupation maatte
Arbejdet flere Gange standses). I Frontespicen staa Fr. VII’s Navnetræk,
omgivet af Emblemer, og flg. Ord af Ovid: „Nil non mortale tenemus
pectoris exceptis ingeniique bonis“ (forgængeligt er alt, hvad vi eje,
undtagen Hjærtets og Aandens Fortrin); over Døren staar: 1848. N. for
Bygningen ligger Rektorboligen, to Stokv., opf. 1865
(Bygningsinspektør Walther). Ø. for Skolebygningen ligger et Gymnastikhus,
sammenbygget med Pedelboligen, samt en Bygning til de fysiske og naturhistoriske
Samlinger. Selve Skolebygningen indeholder 10 Klasseværelser samt en
Festsal, hvori et fortrinligt Billede af Ole Worm, malet af Karel v. Mander.
Det over 60,000 Bd. store Bibliotek, der er dannet ved Sammenslutning
af Skolebiblioteket og „Aarhus Stiftsbibliotek“, og som 1894 blev
betydeligt forøget ved Indlemmelsen af „den Regenburgske Samling“, omtr.
25,000 Bd., som skænkedes af Stiftamtmd. Th. A. J. Regenburg, † 1895,
har hidtil haft sin Plads paa Skolebygningens Loft, men flyttes nu til
Dels til Statsbiblioteket (se S. 18). Efter Flytningen er Skolebiblioteket
altsaa stærkt formindsket. Skolen omfatter ogsaa en Realskole. Skolen har
for Tiden 1 Rektor, 4 Overlærere og 9 Adjunkter. Der var 1/8 1901 116
Elever (deraf 36 i Realklasserne). (Om Skolen se E. G. Tauber, Historia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
