Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til V. omtr. 1/4 Mil. Af Hovedaarerne i den gml. By nævnes fra S. til N.:
Ryesgade, der fører fra Banegaarden og fortsættes i Søndergade over den
ret imponerende St. Klemensbro (se S. 28) til Store Torv (det Strøg af
Byen, der har det mest storstadsagtige Præg), og den dermed nogenlunde
paralleltløbende Frederiks Allé og Frederiksgade, der mod S. fører til
Landevejen til Skanderborg og mod N. gennem Immervad munder ud i Lille
Torv. En tredje Hovedaare fra S. til N. gaar nær Kysten: Hads Herreds
Vej, Spanien og Dynkarken, der mod S. udmunder i Landevejen til Odder
og mod N. paa den anden Side Aaen fortsættes i Skolegade og Mejlgade, der
løber ud i Landevejen til Grenaa. Af andre Gader N. for de nævnte Torve
nævnes Guldsmedgade samt Volden og Studsgade, der fører ud til
Nørrebrogade, som udmunder i Landevejen til Randers. Af Hovedgader i
øst-vestl. Retning nævnes Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé, der
fører til Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade gaar videre til Landevejene til
Viborg og Silkeborg; ligeledes Østergade (med Fortsættelsen Mørkegade og
Louisegade) og Vestergade (Forts. Møllegade), der udmunde i Vester Allé. Et
karakteristisk Gadeparti er Aagade, der et Stykke gaar langs med Aaens
Nordbred, og Fiskergade, som gaar noget S. for Aaen; over de to Gader fører
den ovennævnte St. Klemens Højbro. I den ældre Del af Byen ere Gaderne
for en Del krogede og undertiden ret snævre; i de nyere Kvarterer mod N.
(Kirstinebjærgkvarteret, Trøjborgkvarteret), V. (Bispetoften, Mølleengen) og S.
(Frederiksbjærg, der ved to Jærnbroer over Jærnbanens Terræn forbindes med
den ældre Bydel) ere de lige og brede. En stor Udvidelse forestaar i det
nyerhvervede „Marselisborgkvarter“, til hvis Bebyggelse der foreligger Forslag
(H. Kampmann og Ambt). Af ældre Bindingsværksbygninger er der bevaret
en Del; Fortidens hærgende Ildebrande og Nutidens Krav have dog faaet
mange til at forsvinde. Byen har i det hele et nymodens Præg med mange
store og smukke Bygninger. I sidste Halvdel af 19. Aarh., navnlig i de
sidste Aartier, er Aarhus gaaet mægtigt frem og har udvidet sig. Saaledes
indlemmedes fra 1/1 1874 (kgl. Res. af 29/5 1873) en Del af Viby Sogn,
den nuv. Forstad Frederiksbjærg, omtr. 88 Td. Ld., mellem Byens Sydgrænse
og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel (ved Approb. af 20/3 1875
indlemmedes nogle Arealer af Jorderne under Bygrænsen); det tidligere
Landdistrikt, „Aarhus Mølledistrikt“, indlemmedes 1886 (minist. Kundgør. af
23/11), og 1896 erhvervede Kommunen Marselisborg Gods for omtr. 1,200,000
Kr., omtr. 1250 Td. Ld., hvoraf c. 900 Td. Ld. indlemmedes fra 1/1 1899
(kgl. Resol. 7/12 1898).
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 382 Td. Ld.,
Markjorderne 2780 Td. Ld. Der var Sept. 1901 168 Gader og Stræder
(saml. Længde omtr. 4 2/3 Mil) og 12 Torve og Pladser. Husenes
Antal var ved Folketællingen 1901 3394, hvoraf de allerfleste paa den
egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896, i alt 2236 Td. Ld.,
vare besaaede 981, Afgræsn. 11, Høslæt m. m. 307, Kær og Fælleder
117, Hegn 11, Have 41, Skov 154, Veje og Byggegr. 604 Td. Ld. Det
saml. Hartk. var 1/1 1895 241 Td., hvoraf 205 hørte til 42 Gaarde og
13 til 385 Huse; 24 Gaarde og 279 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Hartkornet af Byggegrunden er 1901 efter Indlemmelsen af de nye Kvarterer 115
og af Markjorderne 226 1/2 Td. Paa Markjorderne ligge bl. a.
Kirstinebjærgkvarteret, Villaerne om Aldersro, Ormslev Spritfabrik, Artillerikasernen,
Marselisborg Hovedgaard (51 1/2 Td. H., 531 Td. Ld.) og Gaarden Louisenhøj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
