- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
3

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store Værdi skyldes navnlig det store Antal Hornkvæg, hvoraf Værdien er
større end i noget andet Amt, og hvor navnlig Malkekøerne ere til Stede
i et stort Antal, medens Studeholdet derimod er mindre end i noget andet
jydsk Amt; dog er ogsaa Hestebestanden af stor Værdi og staar kun
tilbage for Randers Amts; Antallet af Svin er større end i noget andet jydsk
Amt, medens Faareholdet ikke mere spiller nogen særlig Rolle. Svineholdet
har været i stærk Opgang i den senere Tid; ogsaa for Heste og
Hornkvæg, navnlig Malkekøer, har der været en Del Fremgang, medens
Faareholdet har været i rask Tilbagegang. Af bedækkende Handyr høre de
fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet meget
udbredt og har været i stærk Opgang; der findes her flere Høns — og ogsaa
Kalkuner — end i noget andet jydsk Amt; i 1898 fandtes der 566,226
Høns, 3184 Kalkuner, 33,610 Ænder og 6625 Gæs. Antallet af Bistader
var 5991.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1900:
24,271 (halv. Skovsk. 93); deraf var Købstædernes 480.
Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 115 større
Landbrug
paa 12 Td. H. og derover med 2924 Td., 5251 Bøndergaarde
(1-12 Td. H.) med 18,029 Td., 11,502 Huse (under 1 Td. H.) med
2808 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 109. Endvidere var
der 1534 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 5211 med 20,265
Td. H. Selvejergaarde, 73 med 309 Td. H. Arvefæstegaarde med Ret
til at sælge og pantsætte, 13 med 61 Td. H. Arvefæstegde. uden denne Ret og
69 med 318 Td. H. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse
vare 12,319 med 2761 Td. H. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf
1027 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 717 med 47 Td. H.,
hvoraf 507 jordløse. Det saml. Antal Gaardbrug er betydeligt, og navnlig
ere de smaa Gaarde fra 1-4 Td. H. til Stede i stort Antal, hvorimod der
af de større Gaarde ikke findes saa mange som i de to andre østjydske
Amter. Antallet af Husbrug er særdeles betydeligt, og der findes her
saavel at store som navnlig af de smaa Husbrug med Jord flere end i
noget andet jydsk Amt; paa den anden Side er der færre jordløse Huse.
M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste; af
Arvefæstegaarde er der kun faa, og det samme gælder alm. Fæstegaarde, selv om
det her kun staar tilbage for Aalborg og Randers A. Ogsaa inden for Husbrug
med Jord er Selveje det ganske overvejende; af de jordløse Huse er omtr.
1/3 undergivet Fæste- og Lejeforhold.

Folketallet var 1901: 186,440 (1801: 53,318, 1840: 80,841,
1860: 109,045, 1890: 157,191), hvoraf Købstæderne 84,006 og
Landdistrikterne 102,434. M. H. t. til Befolkningstætheden overgaar det alle de
andre jydske Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901: 4134 (75,1 paa 1 □
Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free