Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenkrantzernes Gravkirke er den rig paa pragtfulde Epitafier og Ligsten; der findes
Gravhvælvinger under Koret, Kapellet og Taarnet. Der er Ligsten 1) over Otte
Nielsen Rosenkrantz, † 1477, Hustru Else Holgersd. Krognos, † 1470, og deres Datter;
Stenen, med tre Portrætfigurer, er forfærdiget 1470 af Johs. Priggel og er flyttet af
Jørgen Rosenkrantz hertil fra Graabrødrekirke i Randers (se Løffler, Gravst., S. 36
og Tvl. XXV); 2) over Erik Ottesen Rosenkrantz, † 1503, og Hustru Sophie
Henriksd. Gyldenstierne, † 1487 (se Løffler, Gravst., S. 37), først begr. i Mariager
Kloster, flyttede hertil af Jørg. Rosenkrantz; 3) over Fru Anne Meinstrup, Holger
Eriksen Rosenkrantz’, dræbt paa Ringsted Landsting 1535; 4) over Holger Holgersen
Rosenkrantz til Boller, † 1534, 5) over Gunde Lange til Bregninge, † 1564, og Hustru
Karen Breide, † 1550. I Apsis’ Mure er indsat Ligsten over Holger Eriksen Rosenkrantz
til Boller, † 1496 (først begr. i Mariager Kl.), og over Otte Holgersen Rosenkrantz
til Boller, i Taarnrummet over sidstes Hustru Margr. Gans, begge † i Lübeck 1525,
senere begr. i Ut Kirke ved Boller, men 1642 flyttede hertil. I Kapellet en Ligsten over
Jørgen Rosenkrantz, † 1596, og Hustru Dorte Gundesdatter Lange, † 1613, samt deres
Søn Otte, † 1582; smstds. deres Epitafium. Af andre Epitafier nævnes et over ovenn.
Erik Ottesen Rosenkrantz, et prægtigt Marmorepitafium over den lærde Holger
Rosenkrantz, † 1642, og Hustru Sophie Brahe, † 1646, og et over deres Søn Erik
Rosenkrantz, † 1681, og hans 3 Hustruer Margr. Skeel, Mette Rosenkrantz og Margr.
Krabbe, samt et Maleri over hans Søn Iver Rosenkrantz, † 1745. Til Epitafiet over
Erik Rosenkrantz er lænket en Bog med Messingbind, der indeholder Ligtalen over
ham og danske og latinske Vers, hvori han lovprises, samt et Slægtregister over
Familien. I Gravkælderne findes foruden de ovennævnte begravede bl. a. Amtmand
Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1690, Fru Charl. Am. Rosenkrantz, f. Scheel,
† 1763, Fru Birgitte Rosenkrantz, f. Gersdorff, † 1751, Fr. Chr. Rosenkrantz, † 1802,
og hans Hustru Dorothea Reedtz, † 1801, m. fl. I Vaabenhusets øvre Stokv. har
været opbevaret et Bibliotek (nu paa Rosenholm), opr. af Holger Rosenkrantz,
udvidet af Iver Rosenkrantz og forøget med lat. og græske Klassikere af Pastor M.
Riise til Nimtofte. — Paa Kirkegaarden staar et 1898 afsløret Mindesmærke over
Sognepræst F. Falkenstjerne, † 1896.
Rosenholm, de berømte Rosenkrantzers Herresæde, tilhørte under Navnet „Holm“,
„Holme“ eller „Holmgaard“ i 15. Aarh. Familien Petz (Anders Petz 1416, Peder Krabbe,
1506, g. m. Marine Petzdatter), indtil den 1506 kom til Aarhusbispen Niels Clausen
Skade. Ved Reformat. tilfaldt den Kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen
Ottesen Rosenkrantz († 1596), som gav den dens nuv. Navn, opførte Hovedbygningen
(se ndfr.), samlede betydeligt Gods til den og skaffede Godset Birkeret 1574
(ophævet 1852). Derpaa fulgte hans Søn, den lærde Holger Rosenkrantz, † 1642, som gjorde
R. til et Samlingssted og Opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige (se J. O.
Andersen, H. R. den lærde, Kbh. 1896), og dennes Søn, Gehejmer. Erik R. († 1681), under
hvem det lærde Liv paa R. fortsattes (han havde et Laboratorium, Apoteker, flere
Eksercitsmestre osv.); 1662 skødede han R. (78 Td. H.) til Fru Margr. Krabbe, Bjørn
Ulfeldts, hvem han senere ægtede. Hendes Arvinger solgte R. 1717 til Fru Elisab.
Rosenkrantz til Møllerup, Generalmaj. Schacks Enke; 1727 solgte hendes Søsterdatter
Hilleborg Gyldenstierne, Oberst Chr. Trolles, R. (61, 54 og 457 Td. H.) til sin
Morbroder, Gehejmer. Iver Rosenkrantz († 1745), som 1743 oprettede R. til et Stamhus
(67, 78 og 521 Td. H.), der tilfaldt Sønnen Gehejmer. Fr. Chr. R., † 1802 barnløs,
hvorefter fulgte Erektors Farbroder, Jørg. Rosenkrantz til Kjeldgaards Sønnesøns Sønnesøn
Baron Iver Rosenkrantz til Villestrup, † 1815, dennes Sønner Chr. († 1817), Verner
(† 1823) og Holger R., hvilken sidste aftraadte det til sin Søn, Kmhr. H. H. Rosenkrantz,
† 1879, hvis Sønnesøn, Hofjægerm. H. C. O. Rosenkrantz, er den nuv. Besidder. —
Hovedbygningen, der er tæt omgiven af Grave, er opført 1559-67 af Jørgen
Rosenkrantz. Den bestaar af 4 skævt sammenbyggede Fløje af røde Munkesten,
med Baand af brændte Formsten og Cement, paa Granitsokkel. Hovedfløjen, i
Retning N. Ø.-S. V., har to Stokv. og til Dels hvælvet Kælder samt frontespicelign.
Gavle og paa Yderhjørnerne to runde Taarne med Kuppelspir; midt paa Façaden
ind til Borggaarden er der en Kvist med frontespicelign. Gavl og i 1. Stokv. en
tilmuret Arkade. Parallel med denne Fløj ligger Portfløjen, 1 Stokværk og hvælvet
Kælder; midt paa Yderfaçaden staar et firkantet Taarn med kobberklædt Kuppel,
Arkade og Spir (saaledes var Taarnets Afslutn. oprindl., men i Beg. af 19. Aarh.
blev Kuppelen nedtaget og erstattet med en spidst tilløbende Blyhætte; 1893
opsattes den nuv. Kuppel). Gennem Taarnet er der hvælv. Gennemkørselsport med
Portal med Granitsøjler, hvilke ligesom nogle tilhugne Granitsten om Portfløjens
Vinduer ere fra romanske Kirkebygninger (se ndfr.). Over Porten en Sandsten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
