Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
X 200 F.; den flade Overdel hæver sig 20-25 F. over Bunden af den nu stærkt
udjævnede Grav. Heller ikke her er fundet Murrester; paa Skraaningen lige S. for
Banken er der fundet smaa, runde Broncestykker og smaa firkantede Bronceplader,
vistnok falske Mønter, som Marsk Stig lod præge her. Dette Voldsted synes opgivet,
da Marsken omtr. midt paa Øen og paa dens højeste Punkt 1290 anlagde sin Borg,
hvor Fyrtaarnet nu staar. Den aflang-firkantede Borgbanke er en naturlig
Bakkeknude, der er bleven omgivet af en Grav, hvorover Borgpladsen nu hæver sig 20
F.; men Graven har vistnok oprindl. været dybere og vandfyldt; nogen Vold var
der ikke. Efter Marsk Stigs Død paa Hjælm 1293 erklæredes Øen for norsk
Ejendom; men 1306 eller 1307 blev den indtaget af Erik Menved og Borgen nedbrudt.
Nu findes saa godt som ingen Levninger (enkelte Munkestensbrokker); ved Gravning,
baade tidligere og 1894 (ved Nationalmus., under hvis Tilsyn den nu staar) fandtes
3-4 Al. dybt et Kulturlag, nærmest Rest af Grunden; det indeholdt bl. a. Jærnspiger,
Trædele, Benstykker, Potteskaar, Lerklumper og halvbrændt Ler. Om Øen har haft
egentlig Bebyggelse, efter at den var kommen under Kronen, vides ikke. Senere var
der et kglt. Stutteri; 12/11 1524 gav saaledes Kongen Borgmester i Æbeltoft Mourids
Pedersen Befalingsbrev paa Øen og „paa de Øg, som derpaa ere“, og i s. Brev
siges, at Fiskerne ikke maa ligge og fiske der, da de forhugge Skov og Krat, som
Øgene skulle have Skjul af. 1631 fik Frands Rantzau til Rantzausholm Øen,
„hvorpaa kan fødes mindst 18 Hopper“. Senere tilhørte den Gammel-Estrup, hvorunder den
endnu er. Dette holdt ogsaa en Tid lang Stutteri der; i 19. Aarh. bortforpagtedes
den, og der opførtes en Forpagtergaard (endnu 1808 omtales øen som ubeboet). Efter
at Staten havde købt omtr. 9 Td. Ld. af Øen, opførtes 1855 det ovenn. Fyrtaarn.
Draaby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Æbeltoft, omgives
af Æbeltoft Landdistr. og Købstadjorder, Agri Sogn, Æbeltoft Vig, Sønder
Hrd. (Feldballe, Fuglslev og Hyllested S.), fra hvilket det skilles ved Stubbe
Sø (hvoraf en Del hører til Sognet, se S. 988) og Ulstrup og Havmølle
Aaer, samt Kattegat. Kirken, mod Ø., ligger omtr. 1/2 Mil N. N. Ø. for
Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M.;
Skjelhøje, se S. 842) ere i den østl. Del muld- og lerblandede, i øvrigt
overvejende skarpsandede. En Del Skov (Storsk., Kjælder Sk., Dyrehave, m.
m.). Draaby Sø er omtr. 99 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Æbeltoft til Grenaa og Aarhus og Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 8928 Td. Ld., hvoraf 2996 besaaede (deraf med Hvede
32, Rug 826, Byg 471, Havre 858, Boghvede 21, Bælgsæd 14, Spergel 26, Frøavl
185, Blands. til Modenhed 139, Grøntf. 50, Kartofler 119, andre Rodfr. 251), Afgræsn.
2029, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1063, Have 40, Skov 645, ubevokset 7, Moser 151,
Kær og Fælleder 1286, Heder 320, Stenmarker m. v. 224, Veje og Byggegr. 117,
Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 549 Heste, 1826 Stkr. Hornkvæg (deraf
1127 Køer), 2888 Faar, 1087 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 341 Td.; 96 Selvejergde. med 313, 133 Huse med 27 Td.
Hrtk. og 92 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1510 (1801: 863, 1840:
1247, 1860: 1538, 1890: 1661), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
28 levede af immat. Virksomh., 1004 af Jordbr., 14 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 245 af
Industri, 27 af Handel, 169 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 59 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Draaby (i Vald. Jrdb.: Draghby, 1416: Drowby)
med Kirke, Skole og Jærnbanest.; Boeslum med Skole; Holme med Skole
og Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 30 Lemmer); Stubbe, ved Stubbe Sø;
Egsmark, ved Landevejen; Handrup med Skole, Kapel (opf. 1901) og Kalk-
og Teglværk; Lyngsbæk. Kragkjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden
Skjærsø har 22 1/4 Td. H., omtr 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, Kær og Mose,
100 gml. Skov, 300 Naaleplantning (plantet fra 1860), Resten Ager; ved
Gaarden et Fællesmejeri og Jærnbanestation. Hovedgaarden
Lyngsbækgaard har 19 1/2 Td. H., 845 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 85 Skov, 120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
