Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vivild Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Byerne: Vivild med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1887), Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 140,485
Kr., Rentef. 3 4/5 pCt., Reservef. 8160 Kr., Antal af Konti 634),
Købmandshdlr., Fællesmejeri, Kro og Telefonst.; Lystrup (1320: Liufstorp) med
Skole, Forsamlingshus (opført 1900), Fattiggaard (paa Lystrup Mark,
opr. 1870, Plads for 26 Lemmer), Mølle, Købmandshandel og
Telefonstation; Nielstrup med Vand- og Vejrmølle. Vivild Huse. Vindingsminde,
Huse. Hovedgaarden Hevringholm har 41 Td. H., 1028 Td. Ld.,
hvoraf 150 Eng, 160 Skov, 130 opdyrket Sandmark, 118 Lynghede, 20
Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Julianeholm, Parcel af Hevringholm,
har 35 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 130 Skov (i Nørager S.),
Resten Ager. Vidtskue, Gd. (9 1/2 Td. H.), Skovkjær, Gde., Store Sorvad, Gd.
Vivild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl.
Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 315. Lægd.
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
(Sydd. tilmur.) ere bevarede, og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til
Skibet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af store Mursten, og der
indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil med et Maleri
(Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Figurer og Løvværk.
Prædikestol i Barokstil fra 1662. I Skibets Vestende Pulpitur fra 1663. Epitafium, med
Maleri med Portræter, over Clemen Jensen i Nielstrupgd., † 1677, og Hustru, samt
Degnen Rasmus Sørensen, † 1679, og Hustru. I Koret Ligsten over Jørgen
Rosenkrantz til Hevringholm, † 1551, Erik R., † 1561, og Peder R., † 1570. I Skibet
Ligsten over Oberst Chr. Friis til Hevringholm, † 1727.
Hevringholm (1401: „Holm“, 1397 „Hefringholm“) er Rosenkrantzernes gamle
Stamsæde (se A. Heise, i Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 155 flg.). Af Ejerne
kendes Hr. Erik Nielsen 1355, Hr. Iver Nielsen 1356—69, Hr. Jens Nielsen
1361—77 (disse tre vare Brødre), Niels Iversen 1377 († omtr. 1412), Hr. Niels
Jensen til Tange 1411 (Sønner af Iver og Jens Nielsen), Otto Nielsen til Bjørnholm
1466 († 1477), Anders Nielsen, kaldet Stygge (Sønner af Niels Jensen) i Sameje til
1466, Eiler Styggesen 1515 († omtr. 1535), dennes Søn Chrf., hvis tre Sønner
Jørgen, Erik og Peder ere begr. i Vivild Kirke. Peder R. († 1570) og den fjerde
Broder Stygge R. († 1571) vare de sidste Ejere af denne Slægt. Sidstnævntes
Datter Karen R. bragte 1582 H. til sin Mand Niels Skram til Urup, † 1601, hvis
Datter Elsebe Skram, g. m. Eske Bille til Svanholm, 1608 solgte H. for 50,000 Dl.
til Eske Brock til Estrup, † 1625. H. tilfaldt hans yngste Datter Elisab. B., g. m.
Frands Lykke til Overgd., † 1655, dernæst deres Søn, den bekendte Kaj L., efter
hvis Domfældelse H. tilfaldt Kongen. Godset udstykkedes, dog med Indløsningsret
for dem, der bleve Ejere af Gaarden, og denne (72 Td. H.) kom 1664 til Oluf Daa
(se II S. 914) og udlagdes 1666 som Mødrenearv til hans tre Sønner, der 1667
solgte den, da den var for vidtløftig for dem, til Oberst Hans Friis (et Salg, som
mellem Fader og Sønner fremkaldte en Proces, der ved Højesteretsdom faldt ud til
disses Fordel), som indløste Bøndergodset og paany gjorde H. til en komplet Hovedgd.;
11/8 1697 oprettede han af H. (79 og 356 Td. H.) et Stamhus for sin Brodersøn
Oberst Christen Friis, der efter Broderen Gregers F.’s Død arvede Tustrup og 1726
for at efterkomme sin Farbroders Vilje oprettede af H., Tustrup og Essenbæk et nyt
Stamhus. Efter hans Død 1727 tilfaldt H. hans Farbroders Dattersøn Generallieutn.
Chr. Rantzau-Friis, † 1731, efter hvis barnløse Død H. efter en langvarig Proces
mellem Familierne Below og Beck kom til Oberstlieutn. Joakim Beck, der derefter
kaldte sig Beck-Friis, † 1762; hans Søn Grev Joakim B.-F. fik 1782 Tilladelse til at
afhænde Stamhuset, og 1783 solgte han H. (79 og 363 Td. H.) for 34,840 Rd. til
Laur. Sørensen af Hevring Mølle, der 1796 solgte den (26 og 134 Td. H.) for
35,260 Rd. til Kmhr., Amtm. P. S. Fönss til Løvenholm († 1824), der udparcellerede
Gaarden, afhændede Bøndergodset og nedbrød den gamle, af Frands Lykke ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
