- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
929

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Favsing Sogn (Sønderhald Herred) - Avning Sogn (Sønderhald Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Mursten og Kamp) i Krydsskifte, Midtfløjens østl. Façade dog i Munkeskifte.
Murtykkelsen er ofte over 3 Al. og størst i Ydermurene, men aftager opad (paa to
Steder er der murede Trapper i Ydermurene). Den vestl. Fløj, Midtfløjen, har hvælv.
Kælder og ved Hjørnerne paa Vestfaçaden to ottekantede, 4 Stokv. høje Taarne
med fladt Tag og Murstens Balustrade samt midt paa samme Façade en
Udbygning med blindingsprydet Kamgavl og hvælv. Gennemkørselsport. Den sydl.
Sidefløj har hvælv. Kælder, midt paa Sydfaçaden en Hængekarnap og paa Façaden ind
til Borggaarden et ottekantet Trappetaarn (Egetræsvindeltrapper) med Kuppel, aaben
Arkade og Spir. Den nordl. Sidefløj, uden Kælder, er noget lavere end de to andre.
I Hjørnet mellem Nord- og Midtfløjen inde i Borggaarden staar et Trappetaarn som
det ved Sydfløjen. En 4. østl. Fløj i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk, der lukkede
for Borggaarden, er nedrevet i 2. Halvdel af 19. Aarh. og erstattet med en muret
Altan. Den ældste Del af Midtfløjen, hvis Façade ind til Gaarden har en Række
Spidsbuer i 1. Stokv., er vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh.; dog kan godt dennes og
Nordfløjens Murkærne være endnu ældre. Oprindelig synes Midtflojen (efter Skifter
og Tingsvidner fra 1523, 1531, 1551 og 1577) at have været Hovedfløj (Brockernes
Bolig i Samejetiden), den nordl. Fløj Mellemfløj (Ulfstanders, Gyldenstierners, Billers
og Bryskers Hus) med Gennemkørselsport, medens den lave Østfløj har været
Bryggers m. m., og der ikke har været nogen Sydfløj. Da Eske Brock var bleven
Eneejer, byggede han meget, da Bygningerne vare brøstfældige (endnu 1577 var
der opf. nye Huse paa de andre Lodtageres Grund), navnlig skyldes vistnok
Sydfløjen og Taarnene ham og Svigersønnen Jørgen Skeel (den sidstes og Hustrus
Vaaben og Forbogstaver samt Aarst. 1650 stod før over Sydfløjens Taarndør, hvor
nu det Skeelske Vaaben er indsat). Det Indres Indretning er væsentlig fra Slutn.
af 17. og Beg. af 18. Aarh.; i mange Værelser findes Lofter med Malerier og Stuk,
dekorerede Paneler og Døre, Gobelins m. m.; Riddersalen, i Sydfløjens 2. Stokv. mod
V., har Stukloft og Gobelins, hvori det Skeelske Vaaben og Afbildninger af de
Skeelske Gaarde ere indvævede (fra omtr. 1700; Gengivelser, ved R. Mejborg, findes
i Nationalmuseets Arkiv); under Riddersalen er et hvælv. Kapel, hvis Altertavle har
Chr. Skeels († 1688) Vaaben; i Taarnværelset ved Siden af er denne Skeels
Laboratorium (han var ivrig Alkymist). Paa Gaarden findes en stor Portrætsamling.
Borggaarden er helt omgiven af en Grav, og uden om denne er der atter mod V.
og S. en ydre, noget bredere Grav; paa Dæmningen mellem Gravene er der en
klippet Lindeallé. Over Gravene føre murede Broer (opf. af Jørgen S., † 1786) mod
V. til Ladegaarden, der bestaar af flere Bygninger af røde Munkesten, fra omkring
1600, en med hvælv. Gennemkørselsport og Renæssancegavle, en anden er Lade og
Ridehus (indrettet af Chr. S., † 1786, der var en stor Hestekender og havde et Stutteri
paa den til Godset hørende Ø Hjælm). Paa Ladens sydvestl. Façade er der
tilmurede Skydeskaar. En 3. Bygning har Renæssancegavl og et rundt Trappetaarn.
Nordligere ligger den af 4 Længer bestaaende Avlsgaard (brændt i 2. Halvdel af 19.
Aarh., genopf. 1874 med de gamle Mure, af røde Munkesten). N. for Borggaarden ligger
den smukke Have, gennemskaaren af Grave og omgiven af høje, midt i 18. Aarh.
opf. Mure; i Haven to Orangerier, ligeledes fra 18. Aarh. (Litt.: T. A. Becker, i
Folkekal. f. Danm. 1852 S. 79 flg. — I Rigsarkivet: Voss Saml.; Topogr. Saml. paa
Pergam. og Papir; Beckers Registr. over Breve paa Gml. E.).

I Lunden er 1889 indrettet en Familiebegravelse, hvori hvile Jørgen Scheel,
† 1889, hans Svigerdatter Ingeborg S., f. Brøchner, † 1890), samt Christen Scheel,
† 1844, og Hustru (se S. 930).

Avning Sogn, Anneks til Favsing, omgives af dette, Vejlby, Gjesing,
Marie Magdalene og Ø.-Alling Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 3/4 Mil Ø.
for Randers. De overvejende lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og
skarpsandede. En Del Skov (Taarup Sk., Holmene, Avning Sk.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 3372 Td. Ld., hvoraf 980 besaaede (deraf med Rug
267, Byg 116, Havre 330, Boghvede 23, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 94, Grøntf.
10, Kartofler 75, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 764, Høslæt, Brak, Eng m. m. 563,
Have 20, Skov 610, ubevokset 18, Moser 55, Kær og Fælleder 169, Heder 141,
Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 552 Stkr. Hornkv.
(deraf 357 Køer), 697 Faar, 266 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 104 Td.; 22 Selvejergde. med 75, 116 Huse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free