Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galten Sogn (Galten Herred) - Vissing Sogn (Galten Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landevejen fra Randers til Aarhus, langs Lilleaa den østjydske
Længdebane. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3939 Td. Ld., hvoraf 1649 besaaede (deraf med Hvede
59, Rug 276, Byg 329, Havre 783, Boghvede 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed
34, Grøntf. 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1231, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 800, Have 30, Skov 79, Moser 40, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr.
104 Td. Kreaturhold 1898: 383 Heste, 1438 Stkr. Hornkv. (deraf 779 Køer),
916 Faar, 735 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 322 Td.; 65 Selvejergaarde med 302, 143 Huse med 18 Td. Hrtk. og 33
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1488 (1801: 480, 1840: 689, 1860: 814,
1890: 1292), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af
immat. Virksomhed, 672 af Jordbr., 11 af Gartneri, 330 af Industri, 34 af Handel,
90 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Galten med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1896), Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 10,224
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1743 Kr., Antal af Konti 266),
Andelsmejeri og Telefonst.; Vinterslev med Skole; Erslev; Hinge med Skole.
Ballegaarde. Hinge Udflyttersteder. Hadsten Jærnbanestation med
Hadstens Stationsby paa Vinterslev Mark (se i øvrigt Hadsten S., Sabro Hrd.).
Ny-Ølstvad, Hus (Kroen her er nedlagt og de tidligere Heste- og
Kvægmarkeder forlagte til Randers).
Galten S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m.
fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 376. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Fraadsten og Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant,
Lisener paa Hjørnerne og Rundbuefrise under Gesimsen. Korbuen, af Limsten, er
bevaret; Dørene ere tilmurede, ligesom Vinduerne mod N. og Ø., saa at Kirken kun
faar Lys fra S. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet,
med hvælv. Underrum, er opf. 1698 af Conr. Reventlow; det er ottekantet for oven
og ender i et ottek. Spir. Ved en Restaur. 1868 (Murerm. Kiilsgaard) blev bl. a. et
Vaabenhus mod S. nedbrudt og Indgangen forlagt til Taarnets Vestside. Altertavlen,
i Renæssancestil, er restaureret 1872 og fik da et Maleri (den korsf.) af Dorph;
Alterstager fra 1584. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Orgel fra 1899. I Koret smuk Ligsten med Figurer over Erik Nielsen Tornekrands
til Kollerup, † 1561, og to Hustruer: Ingeborg Juel, † 1536, og Ellen Kaasdatter,
† 1559. Over Korbuen Træepitafium over Thom. Juel til Estrup m. m., † 1647, og
Hustru Maren Orning, † 1648; deres Ligsten nu i Taarnet. I Koret Mindetavle over
Provst Peder Nielsen Galthen, † 1728, og Hustru (begr. inden for Sydportalen).
Buckisgaard i Galten nævnes 1504.
I Erslev har der i Middelalderen været en Kirke, nævnt 1448 og 1524 („Aarsløff
Kirke“); efter at den vistnok i nogen Tid havde staaet lukket, fik Lensmanden paa
Dronningborg Slot (se S. 817) 27/5 1553 kgl. Tilladelse til at nedbryde den for at
benytte Granitstenene til Grundvold for Slotsmøllen. Kirken har ligget Ø. for Byen
paa Erslevgaards Grund, paa „Kirkeageren“; dens Plads vises endnu; der er oppløjet
Sten med Kalk. — Ogsaa Hinge har været et eget Sogn, nævnt 1431; Kirken
nævnes 1531 og 1532; den har dog maaske alt dengang været lukket. Den menes
at have ligget lidt S. for Byen paa „Kirkebakken“, hvor der er fundet mange
Kampesten. En anden Formodning er, at Hinge Kirke har ligget N. for Byen paa Askildrup
Hede, se S. 901. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 68 flg. og 78 flg.).
Vissing Sogn, Anneks til Galten, omgives af dette, Lerbjærg,
Lavrbjærg, Ørum, Værum og Haslum Sogne. Kirken, noget sydl., ligger 1 1/2
Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og
sandmuldede. En Del Skov (Tusø Sk., Bybæk Sk., m. m.). Paa Nordøst- og
Østgrænsen løber Vissing Bæk.
Fladeindholdet 1896: 2136 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Hvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
