Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vorup Sogn ell. St. Mortens søndre Landsogn (Galten Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vorup Sogn ell. St. Mortens søndre Landsogn, eet Pastorat med
2. resid. Kapellani i Randers, omgives af Gudenaa, Randers Købstadjorder,
Haslum Sogn og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 1/4 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere sandmuldede og sandede. Langs Østgrænsen gaar
Landevejen fra Randers til Aarhus, midt gennem Sognet Landevejen fra Randers
til Silkeborg, mod N. Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 505 besaaede (deraf med Rug
107, Byg 80, Havre 236, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 4,
Kartofler 44, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 270, Høslæt, Brak, Eng m. m. 279, Have 14,
Skov 10, Kær og Fælleder 193, Heder 10, Veje og Byggegr. 20 Td.
Kreaturhold 1898: 121 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 232 Køer), 275 Faar, 168 Svin og
26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 26
Selvejergaarde med 86, 85 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 1286 (1801: 309, 1840: 390, 1860: 589, 1890: 804), boede 1890 i 130 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 134 af Jordbr., 30 af
Gartneri, 278 af Industri, 41 af Handel, 4 af Skibsf., 224 af forsk. Daglejervirks., 32
af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vorup (gml. Form: Vordrop, Voretorp) med Kirke,
Skole og Forskole. Vorupkjær, Huse. Den vestl. Del af Strømmen (Resten
i Kristrup S.), Forstad til Randers, paa begge Sider af Landevejen flere
industrielle Anlæg (se S. 809-11) samt Jærnbane- og Telegrafstation (se S.
801). Blækhuse. Skanderborggaarde. Skansemølle.
Vorup S., en egen Sognekommune (hvis Fattigv. faar 30 Rd. aarl. af
Randers Købstads Fattigvæs.), hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s
Jurisdiktion (Randers) — Strømmen er dog ved kgl. Res. af 17/1 1840 henlagt
under Randers Politijurisdiktion —, Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 384. Lægd.
Kirken tilhører Kommunen.
Kirken er opf. 1876 (indviet 3/12) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: F.
Uldall) og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt lille Vaabenhus mod V.
og Klokkekam paa Skibets Vestgavl; Murene have Lisener, Friser under Gesimsen
og Baand af sort glaserede Sten. Kirken har fladt Bjælkeloft, dekoreret i gotisk
Stil. Alterbord og Altertavle af Egetræ med en Kopi (af Siegumfeldt) efter Blochs
Maleri i Holbæk Kirke; ny Døbefont af Granit. Prædikestol af Egetræ.
Vorup har i kat. Tid udgjort et eget Sogn og haft sin egen Kirke. Det antages
alm., at Kirken har været identisk med det St. Hans’ Kapel, der nævnes sammen
med Randers’ St. Jørgens Gaard for spedalske som dennes Kapel. Dette er dog usikkert,
ligesom ogsaa om St. Jørgens Gaard virkelig har ligget i Vorup Sogn (Spedalskhusets
og Kapellets Plads siges at have været ved Byens Hovedvej fra S., i Vorupkjær).
St. Jørgens Gaarden nævnes første Gang i et Testam. fra 1263; sammen med Kapellet
blev den af Chr. I skænket til Mariager Kloster (stadf. af Chr. II 1514); i 1542, da
St. Jørgens Gaardene overalt i Landet befaledes lukkede som selvstændige Stiftelser,
er denne sikkert ogsaa bleven nedlagt. Vorup Kirke blev ved Kongebrev af 18/7
1552 befalet nedbrudt (se S. 817), og Menigheden henvistes til St. Mortens Kirke i
Randers (Ordren gentoges 1568). Men Kirkegaarden benyttedes til 1876, da der
anlagdes en ny ved Kirken.
I Vorupkjær har der ligget en Gaard Fruerlund (maaske den Gaard, hvor Niels
Ebbesen og hans Mænd ifl. Visen bandt deres Heste, før de droge ind til Randers)
og en Skov af s. Navn; endnu 1651 nævnes Gaarden, og 1698 omtales Fruerlund
som et Krat, men i Mands Minde havde der været store Ege. S. Aar nævnes ogsaa
Klarup Krat, en Levning af en Skov mellem Vorup og Tebbestrup i Haslum Sogn.
Nielstrup- eller Kjærs Mølle nævnes 1484; paa Reformationstiden tilhørte den
Rigshofm. Mogens Gøye og senere hans Børn (ifl. et Tingsvidne fra 1600). Paa Grund
af Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Stampemølle. Den hørte under
Clausholms Hovedgaardstakst og nedlagdes paa Dronn. Anna Sophies Tid. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
