Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glenstrup Sogn (Nørhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en Del skilles ved Glenstrup Sø — af hvilken en Del hører til Sognet
(se S. 856) — og Kongsvad Mølleaa, samt Viborg Amt (Nørlyng og
Sønderlyng Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aa. Kirken,
mod N., ligger 3/4 Mil S. S. Ø. for Hobro og 2 1/2 Mil N. V. for Randers.
De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, enkelte
Steder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og
Viborg til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4529 Td. Ld., hvoraf 1555 besaaede (deraf med Rug
363, Byg 292, Havre 734, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 28,
Kartofler 44, andre Rodfr. 55, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 1060, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 915, Have 27, Skov 18, Moser 30, Kær og Fælleder 196, Heder 389,
Veje og Byggegr. 188, Vandareal m. m. 151 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste,
1143 Stkr. Hornkv. (deraf 596 Køer), 1103 Faar, 451 Svin og 31 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergaarde med
209, 70 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 680
(1801: 358, 1840: 436, 1860: 500, 1890: 641), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbr., 4 af Gartneri,
70 af Industri, 11 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og
8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glenstrup (gml. Form: Glechingstorp, 1403 : Glandstorp,
Glønstrup) med Kirke og Præstegd.; Holmgaarde med Skole og
Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 7301 Kr., Rentef. 3 3/5
pCt., Reservef. 789 Kr., Antal af Konti 153); Karlby, ved Landevejen;
Handest (1312: Halnest, 1452: Hannest, 1524: Hanlest), ved
Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Ilderhuse. Gaarde:
Husumgd., Bilidt, Gundestrupgde., Mejlbjærggd. (8 Td. H.), Kirkholm,
Mølgd. Kongsvad Vandmølle.
Glenstrup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s
Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 401. Lægd. Kirken
tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (hvidtet), den tidligere Klosterkirke (se ndfr.), fordum kaldet „de 3
Mariers Kirke“, bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde 81 F., Bredde 23 F.),
lavt Taarn mod V. (19 X 20 F.) med Pyramidetag og Korsarm mod N., nu
Vaabenhus. Taarnet er samtidigt med de ældste Partier, eller endog maaske den eneste
Del fra tidlig Middelalder, idet Kirken efterhaanden er undergaaet store
Forandringer. Den nuv. Kirke er opf. af Mursten, huggen og raa Granit, Limsten og
Fraadsten. Tidlig er det oprindl. Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø. og
afsluttet med lige Gavl. Ved Aar 1500 er den høje, smukke, hvælv. Korsarm af
Munkesten, med blindingsprydet Kamgavl, tilføjet; et Vindue i Gavlen omgives af
en karakteristisk Hulliste; Korsarmen har, ligesom den samtidig opf. søndre
Korsarm, der nu er nedbrudt (paa Kirkegaarden ses endnu Fundamenter af den), været
forbunden med Skibet ved en Spidsbue, nu lukket ved et Skillerum. Samtidig med
Korsarmene fik Langhuset 4 Krydshvælvinger (den østl. dog mulig yngre), hvoraf
den vestl. for længe siden er styrtet ned og erstattet med Bjælkeloft, maaske 1764,
hvilket Aarst. staar paa Taarnet, der har været meget højere; dets øverste Stokv.
er maaske styrtet ned og har revet Hvælvingen med sig (den nuværende Klokke
er fra 1766). I Taarnets Underrum, der før har været Forhal, findes
Bjælkeloft og Rundbuer af Limsten, medens Taarnet ellers er af raa Granit. Fra
Forhallen har ført en dobbelt Rundbue ind til Skibet; men i Slutn. af Middelalderen
undermuredes den med et Skillerum, paa hvis til Skibet vendte Side maledes „St.
Christoffers Billede i fuld Corpus“ (senere overhvidtet); en lign. Rundbue synes at
have aabnet sig mod V. Ny Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen,
i Jakobskirken i Kbh.) fra 1895 (den ældre udsk. Altertavle, den korsfæstede, hænger
i Kirkens vestl. Ende). Døbefont af Granit. Muret Prædikestol med Søjler og
Mandehoveder af Limsten (restaur. 1894). I Koret Ligsten over Provst Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
