- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
859

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Onsild Sogn (Onsild Herred) - Hvornum Sogn (Onsild Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i gotisk Tid af Kvadre fra Skibets Vestgavl; dets øverste Del er i ny Tid
ommuret med smaa Mursten; paa Syddøren staar: 1710. Ved en Restaur. 1898
ombyggedes Skibets Sydside, hvorved Sporene af Syddøren forsvandt, et Vaabenhus
mod S., af Granitkvadre og Mursten, nedbrødes, og Taarnrummet, før aabent
mod V. med en stor Spidsbue, blev Forhal. Altertavle fra 1663 med et Maleri
(Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. s. Tid som Altertavlen.
Klokke fra 14. Aarh., uden Indskr., med Aftryk af 4 Medailloner.

Ved Onsild Bro slog Kong Niels 1132 Erik Emune, som nær var bleven tagen
til Fange, men reddedes af Bjørn Jærnside (Harald Kesjas Søn) og Aage Christiernsen
(Svend Aagesens Fader), der holdt Broen mod Fjenderne, indtil Erik havde naaet
sine Skibe. Et Synsvidne fra 1490 over Onsild Bro siger, at den da nylig var
sat i Stand. Traditionen henlægger Kampen 1132 til et Overgangssted over Onsild Aa,
der udmunder omtr. 2000 Al. Ø. for Ølst Kirke, og som i sin oprindl. Skikkelse
mulig er fra Oldtidens Slutn. Endnu ses Rester af den stensatte Vej; den førte i
en Bue over Aaen og Engene paa begge Sider og fortsatte sig i Hulveje. Et 500
F. 1. og 50 F. br. Stykke Jord med Rester af Vejen og 3-4 Hulveje er fredlyst Aar
1900. Paa dette Areal ligger en Gravhøj. — Paa Lokes Hede er der fredlyst en
225 F. lang Langhøj og 5 runde Gravhøje.

Hvornum Sogn omgives af Annekset Snæbum, Viborg Amt (Rinds
og Nørlyng Hrd.) — fra hvilket det for en Del skilles ved Klejtrup Sø
(se S. 678), hvoraf en Del hører til Sognet, og Skals Aa —, S.- og
N.-Onsild Sogne samt Aalborg Amt (Hindsted og Gislum Hrd.). Kirken, mod
S. V., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende, bakkede
Jorder ere sandede og sandmuldede. Nogen Skov (Trinderup Sk., Lille
Mølle Krat). I den østl. Del gaar den østjydske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 3658 Td. Ld., hvoraf 1261 besaaede (deraf med Rug 292,
Byg 169, Havre 586, Boghvede 23, Spergel 8, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 41,
Grøntf. 36, Kartofler 55, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 1062, Høslæt, Brak, Eng m. m.
579, Have 21, Skov 98, Moser 29, Kær og Fælleder 142, Hegn 4, Heder 398,
Flyvesand m. v. 9, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold
1898: 167 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 851 Faar, 404 Svin og 24
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 38
Selvejergaarde med 100, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 656 (1801: 218, 1840: 313, 1860: 411, 1890: 624), boede 1890 i 120
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 435 af Jordbrug,
95 af Industri, 5 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 12
vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvornum (Hornum) med Kirke, Præstegd. og Skole;
Brøndum med Skole. Hovedgaarden Trinderup har 18 Td. H., 570
Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 70 Skov og Plantning, 70 Hede, Resten Ager;
til Gaarden en Mølle. Brøndum og Lille Vandmøller.

Hvornum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev
Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 403. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Trinderup.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par
Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Hele Kirken er
overhvælvet. Den blev restaur. indv. 1867. Taarnet er af Granitkvadre og store
røde Mursten; Underrummet har Spidsbue ind til Skibet. Det store Vaabenhus
bærer udv. Aarst. 1793. Altertavlen er et Maleri (Kopi af Leon. da Vinci:
Nadveren). Granitdøbefont. Epitafium over Major Muderspach til Trinderup og Familie. —
Paa Kirkegaarden ligge begr. L. og J. Ring samt Vandborg (se ndfr.).

Trinderup tilhørte i første Halvdel af 15. Aarh. Niels Gjed, som skødede den
til Glenstrup Kloster, hvorfra den med dets øvrige Ejendomme kom til Mariager Kl.
og efter Reformat. til Kronen, der formodentlig solgte den til Otte Nielsen Munk
til Gjesinggd. Senere Ejere vare Poul Stigsen Hvide 1535, dennes Halvbroder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free