Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobro (Køstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lauridsdatter Skaarup, hvilken sidste tillige med sin anden Mand Math. Pedersen
Hamborg lod den male og staffere 1703; den er i Barokstil med en Del
fritstaaende Figurer: den korsfæstede i Midten med Moses og Johs. paa
Siderne; nederst Nadveren i Hautrelief, øverst den opstandne Frelser.
Prædikestolen, ligeledes i Barokstil med fritstaaende Figurer, og fra den gamle
Kirke, er skænket 1698 af Laur. Sørensen Hobro og Hustru Maren
Lauridsd. Skaarup. Gammel Granitdøbefont paa Træfod. Orgelet, over
Forhallen, er fra 1889. Broncealterstager, skænkede 1604 af Niels Lauridsen
og Anne Eskilsdatter. Broncelysekroner, skænkede henh. 1699 af ovenn.
Mette Skaarup og 1765 af M. Kirketerp. I Koret en Mindetavle af brunt
Marmor over hende og hendes to Mænd Laur. Skipper, † 1699, og Math.
Hamborg, † 1718, samt dennes 1. Hustru, Mette Sophie Calov, † 1699,
og Børn (Tavlen har faaet Indfatning af hvidt Marmor 1887, og s. Aar
er paa Kirkepladsen, hvor deres Grav nu er, rejst en Mindesten). I Skibet
Epitafium over Handelsmand Morten Kirketerp, † 1765, og Hustru Ane
Marie Wedege. I Koret en Stol med Aarst. 1546. I Forhallen staar en
Runesten (se L. Wimmer, Die Runenschrift, S. 246 flg.), der før har siddet
i Kirkegaardsdiget mod S. (hvor Latinskolen har staaet), med Indskriften:
„Denne Sten rejste Tore efter Karl den gode, sin Fælle, en saare brav Mand“
(en anden Runesten, se Mon. Dan. S. 280, der skal have siddet over
Indgangsdøren til en Gaard i Byen, forsvandt ved Branden 1813). Den
lille Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Paa Kirkepladsen, der
nedlagdes som Kirkegaard 1842, ligge nogle Ligsten over Slægten Wassard.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst i Skjellerup. Kirken ejer nogle Jorder paa Byens Mark af omtr. 1
Td. Hrtk. samt Tiende, der svarer 86 1/2 Td. Byg aarl.
Et Missionshus „Pnuel“, Vestergade, af røde Mursten, er opf. 1895.
— Et Menighedshjem, Havnevej, af røde Mursten i gotisk Stil, er opf.
1897 (Arkitekt: F. Uldall).
Kirkegaarden, mod S. Ø. uden for Byen ved Mariagervej, er anlagt
1842, udvidet 1870 og 85 (ifl. en Sten paa Kirkegaarden), 2 1/3 Td. Ld.
Paa den stærkt bakkede Kirkegaard en Stenstøtte over 6 Soldater, der
faldt ved Lundby 3/7 1864, og 3 plumpe Sandstensfigurer (Apostle?),
der skulle stamme fra Dronningborg ved Randers og maaske have haft
Plads i Graabrødre Klosterkirke smstds.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet ved Vestergade, i to Stokv.
af Grundmur (Arkitekt: Arboe), er opf. 1869 og ejes af Byen med 1/3
og Viborg og Aalborg Amter. Det indeholder bl. a. i Stuen en Byraadssal,
der tillige bruges af Forligskommissionen, og Arrestforvarerens Lejlighed,
paa 1. Sal Retssalen, samt i Bagbygningen 9 Celler med Plads for 15
Arrestanter.
Kommuneskolen, Skolegade (den tidligere Skole, opf. 1821, laa paa Torvet
ved den østl. Gadelinie, men brændte 1880}, i to Stokv. af røde Mursten
(Arkitekt: Arboe), er opf. 1881-82. Skolen, der har fælles Undervisning
for Drenge og Piger og Ret til at afholde Borgerskoleeksamen (fra 1896),
og som deles i en Fri- og en Betalingsskole, havde 1/1 1901 16 Klasser,
1 Skoleinspektør, 8 Lærere og 3 Lærerinder samt 456 Elever. Teknisk
Skole, oprettet 1847 af Borgerforeningen, ved Havnevej, af røde Mursten
i to Stokv., er opf. 1884 (Arkit.: E. Achen) for omtr. 13,000 Kr. ved
Bidrag fra Stat, Kommune, Borgerforening og privat Tilskud; den har omtr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
