Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Sognekirke, og 1542 tilsagde Chr. III Borgmester, Raad og Menighed
at maatte beholde til evig Tid „den Helligaandskirke og Koret i Randers“
til Sognekirke for Byen.
Kirken havde oprindl. 3 Hovedindgange, i V., S. og N. Den første,
der 1700 kaldes „Ligporten“ og da kun benyttedes ved Ligs Indførelse i
Kirken, har en 1700 forfærdiget Port med interressant Billedskærerarbejde.
Den anden, i 2. Hvælvingsfag fra V., blev tilmuret 1827 (den med godt
Billedskærerarbejde dækkede Dør, fra 1688, skænket af H. J. Coep og Hustru,
findes nu i Randers Museum); den tredje førte fra den paatænkte Omgang
til det nordl. Sideskib (tilmuret 1869). Alle Vinduer have en karakteristisk
Hulliste (som i Korsarmene paa Aarhus Domkirke, i Taarnet i Assens Kirke,
i Aalsø Kirke og i Vaabenhuset i Glenstrup). Højkirken og Sideskibene
have en Gesims med flade Buer, der bæres af Konsoller. Koret har en
langt simplere Gesims, hvilket sammen med andre Kendetegn synes at tyde
paa, at man oprindl. har tænkt paa at gøre Koret højere, end det er.
Gavlene prydes af Kamme. Murene støttes af Stræbepiller undtagen det
nordl. Sideskibs, hvor Omgangen skulde være. I det Indre aabne sig ind
til Sideskibene store Spidsbuer, der ere højest paa Sydsiden, hvor der over
Buerne ses slanke, spidsbuede Blindinger, der altid have været lukkede,
medens de langt lavere, tilsvarende mod N. oprindl. have været aabne ind
til Sideskibets Rum over Hvælvingerne. Foran disse Aabninger synes der
i Renæssancetiden til Dels at have været anbragt Pulpiturer, som senere
ere fjernede. Oven over Aabningerne findes en Række lavere Vinduer
under Højkirkens Hvælvinger. Den Spidsbue, ,der fører ind til Kirkens
smukkeste Parti, St. Hans’ Kapel, er langt højere end Buerne til Sideskibene.
Den brede Spidsbue ind til Koret ligesom Gavlmuren over denne og Høj
kirkens Hvælvinger ere fra 1634, idet disse sidste styrtede ned 14/11 1632
og genopførtes af Bygmester Jørgen Schøffel fra Kbh. (i ovenn. Regnskab
fra 1634 omtales disse Arbejder); til Minde om Restaurationen er over
Korbuen malet Chr. IV’s og Dronn. Anna Cathrines Vaabener med R. F. P.
(Valgsproget) og Aarst. 1634 (under neden disse Vaabn. lod P. v.
Spreckelsen 1687 male sit Vaaben, da han havde ladet Kirken kalke). Paa Korets
Sydside laa i sin Tid Eske Brocks (senere det Scheelske) Kapel, der
vistnok opførtes 1627, men snart efter nedbrødes for at give Plads for et
større, der opførtes foran det midterste af Korets 3 Vinduer efter 1640
af J. Schøffel af gotlandske Sten i Renæssancestil; det havde Spir;
udvendig var det prydet med Apostlene i to Rækker og en sort poleret
Sten med Gravskrift i forgyldte Bogstaver; det var hvælvet og havde en
underjordisk Gravhvælving. I Kapellet var der et Epitafium over Eske
Brock, † 1625, og Hustru Christence Viffert, † 1624, med deres udhuggede
Billeder. Af andre, der have hvilet i Kapellet, nævnes Tyge Brahe til
Tostrup, † 1640, med Hustru, og Oberst Frands Brockenhuus til Overgd.,
† 1660, med Hustru. Kapellet blev nedbrudt 1801-2, og Kisterne
nedsænkedes i Jorden. En lille Stentavle paa Korets Sydmur, opsat 1807, minder
om Kapellet. Af større Restaurationer ved Kirken nævnes, foruden den i
1634, en i 1699, da de fleste af Tegltagene erstattedes med Blytage, en
i 1826-28, da bl. a. Korets Tagrejsning sænkedes, Gulvene omlagdes
og et nyt Læsekammer indrettedes i det nordl. Sideskibs Østende, en i
1856, der angik Taarnet, og en i 1862, da Vinduerne istandsattes. Endelig
var der 1869-70 en indv. Reparation (kostede 16,000 Rd.), hvorved bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
