Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindum Sogn (Middelsom Herred) - Bjerring Sogn (Middelsom Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udsat Legat, af røde Mursten og bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus med lille Spir
over Skibets Vestgavl; fladt Loft. Alter med Krucifiks. Granitdøbefont fra
Nørresogns Kirke i Viborg.
Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans
Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses
Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads
Grøn; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af
Hartvig Limbek. Disses Søn Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Søn Niels B.
1626 solgte til sin Broder Hartvig B. († 1629), hvis Søn Mourids B. og Medarvinger
1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, † 1648. Mads Grøns Andel
gik vistnok i Arv til Sønnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis,
der 1568 skrev sig til V., men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids
Brun. I Krigen 1628 blev V. ødelagt. Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet
Vindumovergaard (alt 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., begge tilhør. Hartv.
Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel
til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik,
Mogens, Albert og Anders S., men sidstn. udkøbte 1698 Brødrene og mageskiftede
1700 V. (47, 247 Td. H. m. m.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup, som
1708 solgte den (47, 69 og 255 Td. H.) til Janus Friedenreich til Palstrup († 1755);
efter ham kom V. til hans Enke Anne Margr. Linde og deres Svigersøn
Generallieutn. C. Gotfr. Irminger († 1764), hvis Enke og Børn 1779 solgte V. (47, 79 og
224 Td. H.) for 38,000 Rd. C. til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldts Enke Cathr.
Marie Foss, som 1780 skænkede den til Math. Hansen Steenfeldt, der 1787 solgte
den for 41,200 Rd. C. til Thom. Thomsen fra Erholm, af hvem Jean Arnold Fischer
1794 købte den for 50,000 Rd. C. Fischer solgte den 1804 til Kapt. Niels Secher til
Trudsholm. Senere ejedes den af Generalkrigskomm. Schuchardt, der afhændede
Bøndergodset, og fra 1819 af hans Stifsøn Justitsr. H. J. R. Fønss († 1859), der
købte den for 22,000 Rd.; 1827 købtes den for 4400 Rd. af Niels Gjørup, 1835
af V. F. Burmeister, 1841 for 33,000 Rd. af J. M. B. Jürgensen, 1853 for 65,000 Rd.
af A. V. Nohr, 1859 for 73,000 Rd. af J. Chr. Holm. 1868 for 95,000 Rd. af H. J. C.
Rendtorff, 1888 for 134,000 Kr. af A. G. Pedersen, hvis Enke nu ejer den. —
Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1648 af Grundmur sammen med Ladegaarden og
senere indrettet til Hovedbygning-.
Skavngaard, tidligere en lille By „Skaffuen“, skal ifl. D. Atl. (IV S. 691) være
oprettet af to Bøndergaarde, der (13 Td. H.) 1663 laa under Hald, 1700 under
Vindumovergd.; 1708 skænkede Chr. L. Krarup den m. m. (21 Td. H.) til Mads Andersen
Listo, der 1731 skødede den til sin Svigersøn Seier Sommer, som 1742 solgte den
til Kapt. Jens Povlson, der 1749 solgte den til Hans Rafn, af hvem Janus
Friedenreich købte den 1750. 1779 solgte Fru Steenfeldt den (12, 24 og 88 Td. H.),
vurderet til 7950 Rd., til Erik Jespersen, hvis Enke Christiane Ulrika Hauch 1793 solgte
S. for 15,500 Rd. til Etatsr. Chr. M. Folsach, som 1795 skødede den for 15,998 Rd.
til sin Svigersøn Justitsr. Chr. Lange til Eskjær, der 1797 afhændede den for 20,300
Rd. til Kasserer Jørgen Gorm.
Den vestl. Del af Sognet, Brandstrup og Skavngd., udgjorde tidligere et eget
Sogn, Faldborg (Faldbjærg) Sogn (ogsaa kaldet Brandstrup S.), hvortil Vindum
var Anneks indtil 1653, da Faldborg Kirke snart efter paa Grund af Faldefærdighed
blev nedbrudt af Anders Bille, der skal have benyttet noget af Materialet til
Ladegaarden paa Vindumovergd. og maaske Vaabenhuset ved Vindum Kirke. Endnu
ved 1870 saas Grundstenene, noget af Muren og af Kirkegaardsdiget; nu er
Stedet næsten ikke til at skelne (i Brandstrup nye Kirke og Kirkegaardsdiget findes
flere Sten fra den). I kat. Tid har Vindum været Hovedsognet, og der var
Præstegaarden indtil 1520, da Bisp Erik Kaas „skiftede“ Præstegaarden bort. Præsten
flyttede da til Brandstrup, hvor han dog først 1573 flk anvist en af Kronens Gaarde
til Præstegaard. Faldborg Kirke nævnes bl. a. 1471, 1476, 1503 og 1521; 1555
kaldes den „øde“.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Faarup en 145 F. lang Langhøj.
Litt.: C. A. Thyregod, Faldborg Kirke, i Saml. til j. Hist. II, S. 281 flg., og H. P.
Schuster, Faldborg Sogn, smstds. IV S. 1 flg.
Bjerring Sogn omgives af Vindum, Annekset Mammen og Hjermind
Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gullev og Sal S.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. Ø. for Viborg. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
