Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taarup Sogn (Fjends Herred) - Kvols Sogn (Fjends Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Müller til Mollerup († 1827), der efterhaanden bortsolgte en Del af Fæstegodset og
noget af Hovedgaardens Hrtk. Fra ham blev den 1824 overtaget af
Statsgældsdirektionen, der s. Aar solgte den til F. L. Bahnson, efter hvis Død den overtoges af
Sønnen J. J. B., senere Krigsminister og Generallieutn.; 1897 overtoges den af
Landmandsbanken. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af de
gamle Grave, over hvilke der har været en Vindebro, er opf. i Slutn. af 16. Aarh.
af Niels Kaas i 3 Fløje, Hovedfløjen af røde Munkesten i 1 Stokv. (der skal have
været et 2. Stokv., som nedtoges i 18. Aarh., og et Taarn) med hvælv. Kældere og
Kamgavle, Sidefløjene af Egebindingsværk. Til Haven slutter sig en Plantage, der
anlagdes for omtr. 80 Aar siden.
I Sognet har ligget en Sædegaard Skovsgaard, som Fru Karen Krabbe og hendes
Svigersøn Otto Banner 1579 afstod til Kongen, der straks efter solgte den til Niels
Kaas. — Paa Taarupgaards Mark findes svage Rester af Voldstedet, paa hvis nu
dyrkede Plads der findes Murgrus og Murstensbrokker („Taarupgaard den røde
lagde Skovsgaard øde“).
Historiker og Statsminister Ove Malling er født 1748 paa Taarupgd., hvor Faderen
var Forpagter (se S. 615).
Dalsgaard blev 1422 ved et Forlig mellem Jens Kaas og Bisp Lage Glob udlagt
til Præstegaard.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Reffn Sogn nævnes 1480 (Ældste d. Arkivreg. II S. 233).
Kvols Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Nørlyng Hrd.
(Romlund og Fiskbæk S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk Aa, og Hjarbæk
Fjord. Kirken, mod N. Ø., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Viborg og 2 1/4 Mil
Ø. S. Ø. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere til Dels
skarpsandede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Skive
og Virksund.
Fladeindholdet 1896: 1204 Td. Ld., hvoraf 374 besaaede (deraf med Rug
102, Byg 50, Havre 162, Boghvede 11, Grøntfoder 12, Kartofler 19, andre Rodfr.
18), Afgræsn. 345, Brak og Eng 281, Have 5, Skov 45, Kær og Fælleder 38,
Heder 100, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898: 68 Heste, 279 Stkr.
Hornkvæg (deraf 140 Køer), 350 Faar, 194 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 45 Td.; 17 Selvejergaarde med 40, 17
Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 243
(1801: 126, 1840: 174, 1860: 179, 1880: 263), boede i 47 Gaarde og Huse;
Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 130 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 42 af
Industri, 13 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks. og 21 af deres Midler.
I Sognet Byen Kvols med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1681 af Tønne
Juul; Hospitalet opf. 1698 af Enken Anna Cathr. Friis til 4 Lemmer,
1795 forøget til 5; 1815 fastsattes deres Hævning til 1 1/2 Td. Rug aarl.
og Renten af 325 Rd., medens der tillagdes Sognepræsten og Lærerne i
Taarup og Kvols visse Renter, som udredes af den Taarupgaardske Stiftelse;
ombygget 1894) og Forsamlingshus (opf. 1888). Kuregaard; Højgd.,
Mølgd., Hedegde. Nybro Kro, ved Landevejen.
Kvols S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.’ 154. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant (under Koret Dobbeltsokkel). Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Sydd.
og Vinduerne tilmurede). Senere tilbyggede ere Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen,
raa Kamp og Munkesten, og med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1778),
og Vaabenhuset, af Munkesten. Ny Altertavle med en Kristusfigur af Gibs. Smuk
gotisk Kalk. Romansk Granitdøbefont med ny indhuggede Figurer. Prædikestol i
tidlig Renæssancestil.
Ved Kuregaard er en Gravhøj fredlyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
