Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem bleve dog staaende længe efter. St. Laurentii Kapel var alt 1528 givet Vikaren
Jens Nielsen „at bruge til hans Nytte“. St. Nicolai Kirkelade skænkedes 1529 til
Hans Tausen, og s. Aar blev et Hus paa Kirkegaarden overladt til Mester Chr.
Pusel. St. Peders Kirke blev af Fr. I givet til Hr. Mogens Gøye, og 1562 fik Fru
Mette Munk Stadfæstelse paa Kronens Rettighed i den. Drottens Kirke med Kalk,
Sten og Tommer gav Chr. III 1552 til Ærkedegn Anders Skovgaard. Af St. Hans
Sognekirke stod Taarnet til 1584 (se S. 565). Af St. Ibs Kirketaarn stod endnu paa
Chr. IV’s Tid et Stykke, hvori Stormklokken hang; men da flyttedes den til
Domkirken. Af flere af Kirkerne er der i 19. Aarh. fundet Fundamenter og derved gamle
Grave.
Den vigtigste kirkelige Institution var Domkapitlet, der indtil 1440 under
Navnet St. Marie eller Vor Frue Kloster udgjorde et Samlag af regelbundne
Augustinerkanniker, i Spidsen for hvilke stod en Provst og en Prior samt, til Varetagelsen
af Gudstjenesten i Domkirken, en Kantor og en Ærkedegn. Kapitlets Oprindelse er
ikke ganske sikker; mulig var der først i Vib. et Benediktinerbo, som ved
Bispestolens Oprettelse organiseredes som et Domkapitel; i alt Fald vides, at Kapitlet alt
af Bisp Heribert fik Privilegier, og at Knud d. hellige ogsaa gav det Friheder. Det
blev tidlig en rig og begunstiget Institution. Vald. Sejr gav det 1239 Frihed for
Leding, Vragsret paa Læsø samt alle kgl. Rettigheder over dets vornede, et
Privilegium, der dannede Grundlaget for alle dets kgl. Privilegier. Bisp Niels skænkede
det St. Mortens Kirke paa Fur, Lime Kirke (Salling) og Asmild Kirke, ved hvilken
der oprettedes et Nonnekloster under dets Overhøjhed (s. d.); hertil kom Helstrup,
Frebjærg, Nørholm, Storvorde og Sejlflod Kirker samt betydeligt Jordegods, hvoraf
nævnes Læsø (se S. 187), Fur og Hovedgaardene Nørholm og Tjeleris. Af Pave
Alex. III fik det 1169 bekræftet Ret til Bispevalg. Denne store Magtstilling begyndte
dog myndige Bisper i 14. og 15. Aarh. at angribe, og det kunde saa meget lettere
ske, som der ved 1400 viste sig Tegn til Opløsning inden for Kapitlet. Det
regelbundne Klosterliv vilde nu ingen mere paalægge sig; man begyndte derfor at
indtage verdslige Kanniker, og efter lange Forhandlinger med Paven skete April 1440
Overgangen fra et regelbundet Klostersamfund til et alm. Domkapitel af verdslige
Kanniker med 3 Prælaturer og 12 Præbender (se M. Mackeprang, i Saml. til j. Hist.
3. R. I S. 485 flg.). Efter denne Tid tog Kapitlets Magt af, og efter Reformationen
hørte den helt op. Det bestod dog længe, væsentlig som en Forsørgelsesanstalt
for Byens gejstlige, der endnu nyde Indtægter fra Domkapitlet. Vor Frue Klosters
Bygninger og Kannikeresidenserne have ligget væsentlig N. og Ø. for Domkirken.
— Længe før Reform. var ogsaa et andet Kloster blevet ophævet, nemlig St. Budolfi
Kloster, for Nonner af Augustinerordenen, knyttet til Kirken af s. Navn; men om
det ligesom denne allerede hidrørte fra 12. Aarh., er usikkert (det nævnes første
Gang 1263). Dets senere Skæbne er næsten ubekendt; 1268 betænktes det i et
Testam., 1346 fik det noget Jordegods, 1461 omtales det endnu. Testrup siger,
at det nedlagdes 1490 (Nonnerne ere da mulig flyttede til Asmild Kl.); Klosteret skal
have ligget paa det østl. Hj. af St. Mathias- og Store St. Mikkelsgade, hvor der nu
staar en gml. Hjørnegaard, hvis Mure ud til de nævnte Gader ere af røde Munkesten
og vise Spor af gamle Vinduesaabninger i Blindinger; tidligere skal der have været
2 Kamgavle. Snarere har Klosteret dog ligget ved St. Budolfi Kirke. — Af Byens
tre andre Klostere angives St. Hans Kloster eller Korsbrødregaarden, for Munke af
Johanniterordenen, at være stiftet 1160, men det maa være noget yngre. Der vides
ikke meget om det ud over dets Godshistorie og Navnene paa en Del af Priorerne.
1447 fik det Fader Mølle, -Dam og -Damsbund samt 5 Gaarde i Fabjærg Sogn,
Skodborg Hrd.; 1448 skænkede Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov det en Pengesum
og alt sit Gods i Salling; 1460 overdrog Anders Iversen det et øde Gaardsted i
Aars Hrd. mod at maatte blive begr. i Klosterkirken. Det synes ved
Reformationstiden alt at have været i Forfald; om dets Sygestue, der laa N. for Klosterkirken,
hed det 1527, at den ikke mere brugtes efter sin oprindl. Bestemmelse; men dog
lykkedes det ikke at faa den omdannet til alm. Hospital (se S. 567). Ved Reform.
inddroges Klosteret og bortforlenedes til adelige. Chr. III bevilgede 1552, at Kirken
maatte blive et Domhus for Viborg Landsting, men 1573 tillod Fr. II, at Taarnet
og to Kapeller paa Kirkens Nordside maatte nedbrydes, og 1576 bestemtes den
gml. Bispegaard til Domhus. Endelig bestemte et Kongebrev af 17/8 1578, at Kirke
og Kloster skulde nedbrydes, og Materialet fra hin alene anvendes til Domkirken,
fra dette halvt til Domkirken og halvt til Domhuset. 1671 skødede Chr. V
Klosterhaven med et Hus (og Asmild) til Kancellir. V. Lange. Klosteret har ligget mod N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
