Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fovlum Sogn (Gislum Herred) - Lovns Sogn (Gislum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petersen, Kalkm. S. 48). Et Epitafium over Præsten Mag. Christen Stistrup, † 1712, med
Familie, er forsvundet. Ifl. D. Atl. har der bag Alteret staaet Kister, hvori formentlig
vare Ligene af to af Pastoratets Præster, da Præstegaarden laa i Dollerup, nemlig
Hr. Morten, der druknede i Limfjorden, og hans Efterfølger Hr. Mads, der ved 1570
blev halshugget i Sognet paa et Sted midt mellem de to Kirker (de to Kister, der
sidst stode her og nedgravedes paa Kirkegaarden, indeholdt dog Ligene af en Mand
og en Kvinde, formentlig ovenn. Stistrup og Hustru). Naar Sagnet fortæller, at Rigsr.
Jørgen Lykke til Bonderup (Lerkenfeld) havde faaet Herredstingsdom over Præsten,
fordi denne fra Prædikestolen havde lastet Hr. Jørgen for at have taget Dollerup
Mølle fra Præstegaarden og for at have nedbrudt Svingelbjærg Kirke og brugt
Stenene til Opf. af Bonderup, er det dog urigtigt (se under Vesterbølle Sogn, Rinds Hrd.).
Præsten blev vel henrettet, men det var for falske Lærdomme og Fornærmelser mod
Regeringen, efter at han var dømt ved gejstlig Ret (se Kolderup-Rosenvinge, Gamle
Domme III S. XI flg.).
En Fru Berete boede 1568 i Fovlum.
Lovns Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af en i Limfjorden (Lovns
Bredn. og Hvalpsund) udgaaende Landtunge, der ender i Knudshoved, og
er mod Land begrænset af Annekset Alstrup Sogn. Kirken, mod N. Ø.,
ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De især mod S.
højtliggende og meget bakkede Jorder (Skovbakke, 146 F., 45 M.) med
høje Skrænter ud til Fjorden (Melbjærg Hoved, 83 F., 26 M.) ere sandede
og muldsandede. Mod N. Ø. ligger den til Dels udtørrede Lovns Sø.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hvalpsund til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 2076 Td. Ld., hvoraf 668 besaaede (deraf med Rug
175, Byg 106, Havre 306, Boghvede 20, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfr. 11),
Afgræsn. 500, Høslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 9, Moser 4, Kær og Fælleder
49, Heder 290, Stenmarker 105, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898:
97 Heste, 381 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Køer), 936 Faar, 264 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde
med 72, 28 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 569 (1801: 201, 1840: 316, 1860: 402, 1880: 504), boede i 105 Gaarde
og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 135 af Jordbr., 260 af Fiskeri,
55 af Industri, 41 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 19
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lovns (1480: Louens, 1494: Lwens) med Kirke,
Præstegd. og Skole; Hole, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf.
1897), Mølle, Teglværk og Købmandshdl. Hvalpsund Færgested med
Overfart til Sundsøre, Anløbssted for Dampskibe og Kro. Fiskerlejet Illerisøre
med Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Okt.). Ovenskov, Gde. og
Huse; Skovgaarde; Torpgaarde, Gde. og Huse; Overgaard, Gd. og Huse,
Hessel-Skovhuse. Hovedgaarden Hessel har 12 5/8 Td. Hrtk., omtr. 350
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Liengd.
I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, navnlig af Sild og Aal; 1897-98
fiskedes der ifl. Fiskeriberetn. fra 40 Baade for en Værdi af omtr. 40,000
Kr. Aal og 5000 Kr. Sild; desuden for over 5000 Kr. Torsk.
Lovns S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr.
(Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
346. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hessel.
Den højtliggende, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, fra den senere Middelalder, med Bjælkeloft (Koret har dog Spor
af tidligere Hvælving), ere udv. af Mursten; Korbuen, af Mursten, er spids. Mod V.
staar den nederste Del af et Taarn, væsentlig af raa Granit. Vaabenhuset, af
Mursten, er fra nyere Tid. Altertavle med Maleri, en Kopi af C. Bloch: Opstandelsen.
Prædikestol fra 1576. Granitdøbefont. Series pastorum. Epitafium over Præsten Chr.
Stisser, † 1759.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
