Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grevens Fejde, da det blev indtaget først af Skipper Klement og senere af Joh.
Rantzau, led det saa meget, at det helt maatte opgives (se videre S. 354). Slottet
har ligget i Byens sydl. Udkant, paa en vandomflydt, lav Holm ved Østeraas
sydvestl. Bred (omtr. midt i den nuv. Rantzausgades nordl. Del). Efter at være
nedlagt som Slot gik det over i privat Eje (det ejedes blandt a. af Raadmand, senere
Borgmester Didrik Grubbe, hvis Arvinger solgte det til Dr. Niels Bentzen). Det
nævnes endnu 1676; 1769 var det forsvundet og Pladsen delvis udlagt til Have,
hvis skiftende Ejermænd længe kaldtes „Podemestere paa Slottet”. I Slutn. af 18.
og Beg. af 19. Aarh. er der fundet betydelige Rester af det, saaledes
sammenhængende Murpartier, et af Teglfliser lagt Gulv, Murbrokker o. a.; ligeledes er der
opgravet mange Stenkugler; ved Rantzausgades Anlæg 1877 og senere er der i
Grunden truffet nedrammede Egepæle (se D. H. Wulff, Aalb. gamle Slot, i Nordjyll.
Folkeblad, 27/10 1877).
Ved den nye Tids Beg. led Byen af to voldsomme Ildebrande, 1501 og 1530; efter
den sidste blev den i 10 Aar fri for al kgl. Tynge og fik til at genopbygge
Raadhuset, Bro og Bolværk med omkring Byen „det Sølv, som var Monstranser, Kalk og
Disk, hvilket de annammede fra Sognekirkernes Kapeller og Altre og indsatte paa
Raadhuset, og som nu er forbrændt og tilhobeløben”. Men endnu større Ulykke overgik Byen
i Grevens Fejde, da Skipper Klement i Sept. satte sig fast her og let fik det forfaldne
Slot i sin Magt. Adelen, der ilede Byen og Omegnen til Hjælp, blev 16/10 1534 slaaet
ved Svenstrup, og Klement lod Byens Befæstning istandsætte. Men alligevel indtog
Joh. Rantzau Byen 18/12 efter nogle faa Dages Belejring, hvorefter den blev plyndret af
de kgl. Tropper, og Fæstningsværkerne bleve nedrevne 1535. 1631 bleve de dog
genopførte, og endnu i 19. Aarh. har der været Spor af dem, som vistnok have strakt
sig fra Fjorden langs Byens Vestside ned til Vesterbro og atter ere fortsatte Ø. for
Byen, medens de vare afbrudte mod S., hvor et Kær gav tilstrækkelig Beskyttelse.
Byen hævede sig dog snart igen og har utvivlsomt i det næste Aarh., da
Sildefiskeriet blomstrede saa godt som tidligere, haft en meget glimrende Periode. Men i 17.
Aarh.’s Krige led Byen meget. Aar 1627 blev den først plyndret af de kgl. Tropper
og derpaa 8/10 s. Aar besat af de kejserlige, som vare her indtil Pinse 1629 og
brandskattede Byen; 1644 blev den under Oberst Wrangel (det var ham, der
opførte den efter ham opkaldte Bro over Østeraa) besat af de svenske, der ogsaa
lagde haardt Tryk paa den (se ogsaa under Slottet S. 356), og 1657 kom
Svenskerne igen under Admiral C. G. Wrangel, og de bleve her efter Roskildefreden og
forlode den først senere (se ogsaa under N.-Sundby S. 390). Til Krigens Ulykker
kom endnu 11/8 1663 en heftig Ildebrand, om hvilken den S. 372 omtalte Indskrift
minder. Aar 1672 havde Byen 4181 Indb. Der kom nu vanskelige Aar for den.
Borgmester og Raad erklærede 1691, at Byen da kun ejede nogle faa smaa Skuder,
og de faa større vare forulykkede „paa to Aars Tid, nogle denne fattige Bys
Indvaanere til mærkelig Skade”; 1704 havde Byen 33, 1735 32 og 1746 25 Skibe;
1735 klagedes over, at Handelen var aftagen, dels fordi Sildefiskeriet, hvis Udførsel
1720-30 angives til over 231,000 Td., var gaaet tilbage, bl. a. fordi Nibe havde faaet
Købstadsrettigheder, dels ogsaa paa Grund af de forøgede Skatter. Den holdt sig
dog stadig som Jyllands største og Landets tredjestørste By, og Handelen var i
Fremgang i 2. Halvdel af 18. Aarh.; 1769, da den havde 4160 Indb., kunde den i
D. Atl. karakteriseres som „en gammel, stor, velbebygget og folkerig By og næst
Kbh. den bedste og mest formuende Købstad i Danm., og som driver en anselig
Handel med Landets Produkter og andre Varer”; 1771 angives det aarl. Antal af
Skibe, som løbe ind i Havnen, til 3-400. Men et føleligt Tab led den ved Amternes
Deling 1794, og et endnu større var det, da Norge, paa hvilket Byen stadig havde
sin vigtigste Handel, 1814 blev skilt fra Danm. Dertil kom, at Sildefiskeriet næsten
helt ophørte, til Dels paa Grund af Aggerkanalens Aabning, hvilket sidste ogsaa
havde til Følge, at A. ikke længere var Stabelplads for Limfjordens Byer; endelig
begyndte N.-Sundby at blive den en slem Konkurrent. Efter Midten af 19. Aarh.
havde Aarhus indhentet den i Kapløbet som Jyllands største By. I de senere
Aartier er dog Byen tiltaget, især paa Grund af de forbedrede Samfærdselsmidler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
