- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
286

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agger Sogn (Refs Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3, nemlig Bollum, Nabe (det var ved denne By, at Kampen 3/10 1657 stod mellem
danske og svenske, se Hist. Tidsskr. 6. R. V. S. 531 flg.) og Toft. Men ved to
voldsomme Stormfloder Julenat 1717 og Nytaarsnat 1720 samt en i 1760 bortreves
store Dele af Tangen. Paa den Tid er vel Bollum, der laa lidt N. for Agger Kanal,
forsvunden, og saa er Turen kommen til Nabe, hvis sidste Gaard forsvandt Aar
1775. Atter omtales en stor Oversvømmelse 15/1 1818; men Tangen var dog endnu
hel, og 1824 udbedrede man Landevejen, der førte fra Thisted til Lemvig over
Tangen. Men ved Stormfloderne 3/2 og 28/11 1825 bortskylledes store Dele af Tangen
og det meste af den værnende Klitrække, og der skete flere Gennembrud, hvoraf
eet, Agger Kanal, holdt sig. Toft By, der laa lige S. for Kanalen, maatte snart efter
opgives, og Beboerne flyttede 1827 over til Thyholm. Efterhaanden udvidedes Kanalen,
1834 sejlede det første Skib igennem den; 8/1 1839 var der en ny Stormflod, der
udvidede den yderligere, 1849 var den 1400 F. bred og 7-8 F. dyb; der oprettedes
gennem Kanalen en fast Dampskibsforbindelse med England, og 1855 besejledes den
af det største Antal Skibe (1805); men saa begyndte den at tilsande, 1864 var
Sejladsen næsten helt ophørt, og 1877 var ethvert Spor af den udslettet. Efter en Stormflod
1862, efter hvilken Tangen en Tid var helt under Vand, dannede der sig imidlertid
to Gennembrud N. og S. for Kanalen; det sydl. holdt sig og blev til Thyborøn
Kanal
, som udvidedes, saa at den alt 1868 besejledes af 288 Skibe; 1899 passerede

illustration placeholder
Ligtræ fra Agger Kirkegaard.


608 Skibe den. Den er nu 2200 F. bred og 18-24 F. dyb, men uden for Indløbet
ligger en Havrevle, der indtil 1892 kun havde 7 F. Vand, men da ved en
Sandpumpe uddybedes til 11 F. Tage Stormfloderne store Stykker bort ad Gangen, er
Havets daglige Bortskyllen af Kysten, især ved Søndenstrøm, nok saa farlig, idet
der aarl. forsvinder 24-30 F. Øster-Agger er stadig flyttet længere mod Ø., af
Vester-Agger og Aalum (skal tidligere have været et eget Sogn) er der nu kun faa Huse
tilbage, og Kirken skal være flyttet 3 Gange. Ved den forrige Kirke, der laa paa
den sydlige Del af Lerbakken Aggersbjærg (1573 var den saa brøstfældig, at
Kirkeværgerne indtil videre fik Lov til at oppebære Sognets Kongetiende til dens
Istandsættelse), laa Kirkegaardsdiget 1694 endnu 1000 Al. fra Kysten; da Kirken maatte
opgives 1838, stak Kister og Ben ud af Skrænten, 1839 var den sidste Rest
forsvunden, og nu ligger dens Plads et godt Stykke ude i Havet. Bortskylningen er
stærkest lige N. og S. for Kanalen, og Thyborøn By er særlig betrængt; 1861 havde
den 100 Indb., 1874: 49, 1900 omtr. 70. Frygten for, at Tangen helt skal forsvinde og
derved Limfjordsegnene lide Skade, førte efter nye Stormfloder 17/12 1873 og 4/1 1874
til Nedsættelsen af en Kommission, der foreslog at opføre Strømbrydere og Høfder,
ɔ: tætsluttende Pælerækker med Faskiner, Granit- og Betonblokke i Mellemrummene;
de ere siden 1875 byggede med store Bekostninger (omtr. 4 Mill. Kr.). De staa halvt
paa Stranden, halvt ud i Havet, ere 300 F. lange, ved Hovedet omtr. 20 F. brede
og have en Afstand af 6-1200 F. Ved Kanalen er 1899 anlagt en omtr. 900 F. lang
Anlægsbro med Spor til Thyborøn Banen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free