Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 253 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjørring Sogn (Hundborg Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

prismedannede Sten staar en rektangulær Sten bl. a. med Kors. Sagnet har ment,
at Gravmindet dækker over en Børglumbisp, der led Skibbrud i Vesterhavet, eller
over en engelsk Bisp, der led Skibbrud paa den sorte Døds Tid og selv bragte
Smitten til Landet. Men Stenene synes at være fra 2. Halvdel af 12. eller Beg. af
13. Aarh. Der har vistnok før Midten af 18. Aarh. paa Kirkegaarden været 4
selvstændige Gravminder, hvoraf de 3 senere ere blevne samlede til eet. Ved en af
Prof. Løffler 1875 foretagen Undersøgelse fandtes der under Graven et Skelet og
dybere nede en langt ældre Gravkiste; tæt ved fandtes Rester af en anden Grav (se om
Graven og Litteraturen J. B. Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1877 S. 83 flg. og Gravst.
Pl. XI og XVI).

Den omtr. 1500 Td. Ld. store Sjørring Sø, der væsentlig laa i Sjørring og Vang
Sogne paa et Højdedrag og omgivet af et bakket Terræn, mod V. begrænset af et
vildt Klitlandskab, blev udtørret 1858-62 (paabegyndt af Kapt. Jagd, forestaaet af
Ingeniør Hannemann) ved et Kanalsystem (Hovedkanalen er sine Steder 40 F. dyb
og foroven over 120 F. bred), som ledede Vandet fra Søens vestl. Ende mod S. V.
til Ove Sø, videre til den nu udtørrede Flade Sø og derfra ud i Limfjorden Ø. for
Agger; ved ihærdigt Arbejde, navnlig af N. P. Buus († 1886 som Bestyrer af
Rosvang, under hvilken en stor Del af den udtørrede Sø ligger), er Arealet efterhaanden
forvandlet til meget frugtbart England. I Søen laa flere Holme, saaledes Raastrup

Sjørring Volde.

Holm og Færgeborgholm (om den sidste se Vang S.). Den mindre Sperring Sø, S.
for Sjørring, er bleven udtørret 1878.

Søens Omgivelser ere rige paa historiske Minder. Ved den østl. Ende ligger et
af Landets største og mærkeligste Voldsteder, de 1885 fredlyste Sjørring Volde.
Her har ved Beg. af Middelalderen staaet en anselig Kongsgaard. I Knytlingesaga
fortælles, at Knud den hellige en kort Tid opholdt sig her („at Sævarendæ“) 1086
paa Flugten fra Vendsyssel, og at Oprørerne derfor ødelagde Borgen. Ælnoth fortæller
imidlertid intet om Flugten til Sjørring, men siger, at Kongen lod sine Mænd gaa
til Aggersborg, medens han selv tog ind paa det S. 178 nævnte Biskopstorp (se H.
Olrik, i Hist. Tidsskr. 6. R. IV S. 247 flg.). Derfor kan Kongsgaarden i Sj. dog
godt være bleven stormet 1086 (se ndfr. om de ved Voldstedet fundne Vaaben). I
Vald. Jordb. nævnes Stedet („Syorændæ“) blandt Krongodset. Ellers vides intet om
Stedets Historie (1365 solgte Poul, Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob
„Sjørendh“ til Vald. Atterdag). — Det imponerende, ret vel bevarede Voldsted, hvis
Anlæg mulig skriver sig fra Oldtidens Slutn., er halvt anlagt i en naturlig Højde,
halvt paa opfyldt Mosegrund; kun mod N. og delvis mod Ø. var det landfast, i
øvrigt omgivet af Sø eller Mose. Den firkantede Borgbanke med stejle Sider (omtr.
21 F. høj og ved Foden 115—20 F. lang og bred) er ved brede, dybe Grave skilt fra den
omgivende, indtil 24 F. høje Voldkrans. Denne Krans er til Dels en naturlig Banke;
kun den nordl. og østl. Vold ere nu sammenhængende, den sydl. har vistnok
tidligere hængt sammen dermed, den vestl. har altid været særskilt; gennem Gabene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>