Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjettrup Sogn (Vester Han-Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
433 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 188 Td.; 45 Selvejergaarde med
158, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
877 (1801: 416, 1840: 572, 1860: 830, 1880: 881), boede i 174 Gaarde og Huse;
Erhverv: 105 levede af immat. Virksomh., 519 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 97 af
Industri, 24 af Handel. 54 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 42 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kjettrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for
Han-Herrederne i „Elmelund“ (opr. 1/1 1858; 31/3 1898 var Sparernes saml.
Tilgodehav. 636,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 61,159 Kr., Antal
af Konti 984), Andelsmejerierne „Korsholm“ og „Hanherred“ samt Mølle;
Drøstrup; Øslev med Mølle; Husby med Skole; Trustrup med Mølle.
Skjerpinggaard med Tinghus for Han-Herrederne (opf. i 1830’erne;
eet Stokv. med 3 Arrester) og Herredsfogedbolig. Hovedgaarden
Aagaard har 25 Td. Hrtk., 530 Td. Ld. (deraf noget i Kollerup S.), hvoraf
80 Eng og Mose, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle
Fæstehuse, en Stampemølle og betydeligt Tørveskær. Kjeldgde. Gaardene
Kragholm, Korsholm, Dronningholm, m. m.
Kjettrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og
Han-Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ 543. Lægd. Kirken tilhører 3 Gaardmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en
Granitsokkel med Skraakant. Et Vindue er bevaret i Apsis; af den tilmurede Syddør ses
endnu Granitindfatningen. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af
Granitkvadre, foroven af gule Munkesten; paa Sydsiden Aarst. 1802 og M H. — M C. Det
overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er ogsaa fra den
senere Middelalder, men ombygget i ny Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft.
Apsis, med en vistnok næppe oprindl. Halvkuppelhvælving, er skilt fra Koret ved
en ny Mur; Altertavle i Renæssancestil med et Par smukke Alabastrelieffer
(Gudfader og Kongernes Tilbedelse). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Kors
paa Foden. Prædikestolen bærer Rudernes, Gyldenstiernernes og Brahernes
Vaabener, Aarst. 1573 og Navnene Henr. Gyldenstierne, Elsebeth Brahe og Mette Rud.
Epitafium over Præsten Daniel Friedenreich, † 1758, samt Portræt af Præsten
Clemens Jessen i hans 81. Aar, malet 1755 af A. C. Borch. I Koret en Trækiste med
kunstfærdig Laas og rigt Jærnbeslag. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten.
Aagaard var længe i Familien Gyldenstiernes Besiddelse, nemlig Hr. Erik Nielsen
af A., forhen Marsk, 1355, hans Søn Niels Eriksen, dennes Enke Fru Kirsten af A.
1388, hans Søn Hr. Peder Nielsen, hvis Søn Hr. Niels Pedersen ejede A. under
Oproret 1441, i hvilket A. blev afbrændt, saa det siges, at han „ikkun kom af Gaarden
med en Stav i sin Haand“. Hans Søn Mourids Nielsen til A. var dog atter meget
rig og en ihærdig Godssamler. Hans eneste Barn, Anne, † 1545, g. 1. med Hr. Oluf
Stigsen Krognos, 2. med Hr. Predbjørn Podebusk, arvede A., som dog blev i Slægten,
idet Datteren Jytte Podebusk ægtede den sidste katolske Biskop i Fyen Knud
Gyldenstierne, † 1560; derefter fulgte Sønnen Henrik G., † 1592, dennes Søn Knud G.,
† 1627 barnløs. Hans Enke Sophie Lindenov solgte 1630 A. til sin Moder Fru
Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindenovs Efterleverske, men ægtede siden
Hr. Henrik Rantzau († 1674), som 1635 af sin Svigermoder fik Skøde paa A. 1693
blev A. (34 Td. Hrtk.) med Tiender og Gods af Kaptajnlieutn. Rudolph Gynter v.
Grabow og Hustru Helvig Barbara Rantzau tilskødet Kancellir. Peder Benzon, og
1715 tilhørte A. dennes Søn Frands Rantzau Benzon, der 1737 solgte den (68, 30
og 288 m. m., i alt 415 Td. Hrtk.) til Justitsr. Fr. Kjærskjold, hvis Svigersøn Joh.
Henr. Rantzau 1742 som Arv bl. a. fik udlagt A. Enken Christiane Marie K. solgte
1749 A. (i alt 446 Td. Hrtk.) for 13,000 Rd. grov Kur. til Laus Schipper Hviid,
† 1779. Hans Enke Anne Marie Hviid overdrog 1787 A. for 27,500 Rd. til sin Søn
Christen H., der 1794 solgte den for 37,500 Rd. til sin Broder Math. Hviid, † 1815, hvis
Enke 1822 solgte den til Kmjkr., senere Kmhr. Joh. Casp. Mylius, som anvendte
meget for at ophjælpe Gaarden, men maatte afstaa den til Statskassen for resterende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
