Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brovst Sogn (Øster Han-Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 169, Grøntf. 70, Kartofl. 125, andre Rodfr. 29),
Afgræsn. 1102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3383, Have 73, Skov 44, Moser 386, Kær
og Fælleder 841, Hegn 18, Flyvesand m. m. 6, Veje og Byggegr. 237, Vandareal
13 Td. Kreaturhold 1898: 753 Heste, 2936 Stkr. Hornkv. (deraf 1916 Køer),
2240 Faar, 1797 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 393 Td.; 84 Selvejergaarde med 312, 254 Huse med 68 Td. Hrtk., og 6
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2123 (1801: 836, 1840: 1280, 1860: 1513,
1880: 1841), boede i 393 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede af immat.
Virksomhed, 1510 af Jordbr., 13 af Gartneri, 263 af Industri, 59 af Handel, 7 af Skibsfart,
58 af forsk. Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brovst med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1887), Amtssygehus (opf. 1892 efter Tegn. af Arkitekterne Wiinholt
og Hagerup; Plads for 22 Patienter), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig,
Sparekasse (opr. 28/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehavende
292,239 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 23,320 Kr., Antal af
Konti 659), Købmandsforretninger, Mølle, Bageri, Farveri, samt
Jærnbanestation, 1/2 Fjerdingvej fra Kirken, hvor der er en By med Skole,
Andelsmejeri, Dampmølle, 2 Møller, Dampsavværk, Købmandsforretninger
m. m.; Sønderøxe med Skole og Mølle; Nørreøxe med Skole og Mølle;
Røgild, ved Landevejen, med Skole (under Hvetbo Hrd.). Nymark, Gde.,
med Mølle, Dampuldspinderi og -Karteri; Fredensdal med Skole;
Halvrimmen, Huse, ved Landevejen, med Kro, Købmandsforretninger,
Andelsmejeri, Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Jærnbanestation;
Arentsminde, Huse, ved Landevejen, med Skole, Mølle og Jærnbanehpl. Ved
Langeslund Kirke Forsamlingshus, Andelsmejeri, Bageri og Mølle
(Karlsminde), m. m.; Hovedgaarden Bratskov har 31 1/2 Td. Hrtk. , omtr.
430 Td, Ld., hvoraf 150 Eng, 30 Skov og Have, Resten Ager.
Hovedgaarden Langeslund har 16 1/8 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 180 Eng,
12 Tørvemose, 16 1/2 Skov, Have og Gaardspl., Resten Ager; til
Langeslund hører Afbyggergaarden Haabet, 8 1/8 Td. Hrtk., 190 Td. Ld.
Boelsgaard har 16 3/4 Td. Hrtk., 205 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, 5 Gaardspl. og
Have, Resten Ager. Gaarden Jegerum har 16 1/4 Td. Hrtk., omtr. 360
Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 30 Græsningsjord, 5 Naaleplantning, 5 Have,
Resten Ager. Gaardene Vilsbæksminde (Afbyggergd. fra Bratskov), Søgd.,
Kjærgde., m. m.
Brovst S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes
Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
533. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne, Langeslund Kirke et Konsortium
af nogle Beboere i Røgild og Arentsminde.
Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Oprindelig stod her en ved Slutn. af 12. Aarh. opf. Kvaderstensbygning,
der ved Slutn. af 14. Aarh. blev nedreven og erstattet med den nuv., af raa Kamp,
store, røde Mursten og Kvadre fra den nedbrudte Bygning. Taarnet, der nu ligger
skævt for Skibet, havde oprindelig samme Bredde som dette (med 4 rundbuede
Hvælvinger, der have hvilet paa en muret Midtpille), men blev senere paa Grund af
Brøstfældighed gjort smallere. Skibets Vestmur har to, nu tilmurede Arkadebuer, af hvilke
den ene har dannet Indgangen til det hvælvede Taarnrum, der nu er Materialhus. Paa
Taarnets Sydside staar: S. H. R. G. og Aarstallet 1779, formodentlig Tidspunktet for
den omtalte Forandring (ifl. D. Atl. har Frands Rantzau istandsat Kirken 1729,
ligesom han lod gøre Altertavle og Prædikestol). Kirken har fladt Loft, Apsis
Halvkuppelhvælving; Vaabenhuset er nyt (eller ombygget). Altertavlen er et barokt
Snitværk fra Midten af 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Christus i Emaus af A. Dorph,
Kopi af ham selv). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil fra samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
