Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øster-Brønderslev Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har siddet som Karmsten over en af Kirkens Portaler, er nu i Nationalmuseet; dens
Indskrift lyder: „Kirken er helliget Christus til Miskundhed for Menneskene. Svend
Garmundsøn” (se Wimmer, Univ. Reformationsskr. 1895, S. 42).
Burholt hørte til Børglum Kloster, kom ved Reformationen til Kronen og blev
1564 pantsat til Chrf. Blik. Siden tilhørte den Otte Skeel, med hvis Datter Karen
den 1642 kom til Steen Bille og saa til dennes Sønner Fred. Bille, † 1665, og
Holger B., hvis Søn Steen B. 1692 afkøbte sine Brødre Henrik og Chr. Fr. B. deres
Fjerdeparter af Gaarden (6 Td. Hrtk.) og 1700 sin Broder Otte B. hans Del, hvorefter
han 1710 solgte B. (24 Td. Hrtk,) med Gods (i alt 123 Td. Hrtk.) til Provst Jens
Pedersen Brøndlund, der 1719 skødede den til Hans Justesen, † 1728, hvorefter B.
blev udlagt til dennes Kreditorer. 1735 skødede Provst Steen Kjærulf B. til Kapt.
Peder Himmelstrup, † 1757; derefter ejedes den af dennes Enke Anna Hegelund,
† 1776, hvis Søn af 1. Ægteskab Niels Iversen til Heiselt 1777 solgte sin Halvpart
i B. (24 og 109 Td. Hrtk.) for 5000 Rd. til sin Broder Peder Iversen. Denne solgte
1789 B. med Tiender, Brohartkorn og Bøndergods (henh. 24, 52, 3 og 109 Td. Hrtk.)
for 19,300 Rd. til Henrik Winde fra Odden († 1817). Hans Enke døde 1833,
hvorefter Gaarden gik over til Sønnen J. Fr. Chr. W. († 1889), der 1854-57 opførte
Ny-Burholt og 1867 overdrog Gml.-B. til Sønnen J. K. Winde, den nuv. Ejer, medens
Ny-B. gik over til en anden Søn J. Fr. Chr. W., der solgte den 1891 til Chr. Pedersen
for 70,000 Kr. — Den største Del af Hovedbygningen er opf. 1843 i 1 Stokv.
af Grundmur; 1853 brændte den med Undtagelse af den 1843 opf. Del, der nu blev
forlænget, ligesom der tilføjedes to Sidefløje.
Hvilshøjgaard var 1662 en Bondegaard paa 15 Td. Hrtk. under Burholt; 1671 solgte
Otte Bille den med 6-8 Gaarde til sin Broder Holger Bille, men 1682 skødede
Albert Bille den til Hr. Kjeld Nielsen i Sundby, der 1683 overdrog den til Jonas
Christensen Mule, der endnu s. A. solgte den til Anne Jespersdatter Hegelund til
Ormholt, som 1694 overdrog den til sin Svigersøn Peder Thomsen Kjærulf, † 1717,
hvorefter dennes Enke Margr. Henriksdatter Hemmer 1723 ægtede Jørgen Birch, der
1724 pantsatte den (13 Td. Hrtk.) med en Del Gods (i alt 83 Td. Hrtk.) til Cort Trap
i Aalborg, der 1739 ved Auktion solgte den med tilliggende Gods til Harbo
Meulengracht, der 1741 afhændede den til Cl. Edv. Ermandinger; 1774 blev den atter ved
Auktion af Peder M. Lykke til Kjølskegd. solgt for 3955 Rd. til Hans Kynde i
Aalborg, der før 1777 synes at have afhændet den til Hans Bøje, hvis Enke 1781
stillede den til Auktion. Den tilhører nu O. Møller.
I Linderup (1493: Linderum) boede 1568 Peder Stygge; 1758 var der to
Bøndergaarde, hver paa 5 Td. Hrtk., der laa under Nibstrup; 1800 hørte de under
Kjølskegd. — En Gaard Borodtholm nævnes 1494.
I et Tingsvidne af 1473 nævnes en Vold, Troldborg, som var opkastet neden for
Børglum Klosters Gaard Vester~Gjerndrup.
Jerslev Herredsting, der, ligesom i ældre Tider andre Ting, holdtes under aaben
Himmel, var 1494 og i den nyere Tid ved Hvilshøj (se D. Mag. 3 R. III S. 258). I en
Præsteberetn. fra 1809 (Antiqv. Ann. III S. 325) beskrives Tingstedet, der ikke eksisterer
mere, som en firkantet, med Sten omgiven Plads ved en rund Gravhøj; smstds.
fortælles, at Tinget holdtes paa en Gaard i Stubdrup, naar det var daarligt Vejr (jfr.
Saml. til j. Hist. III S. 273 og IX S. 306). Den nævnte Gravhøj og 4 andre
nærliggende kaldtes „Tinghøjene”; paa en af dem skal have staaet en Galge.
I Sognet ligge 5 fredlyste Gravhøje, deribl. ved Ø.-Brønderslev den anselige
„Stubdrup Kirkehøj”, samt en 156 F. lang Langdysse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
