- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
148

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vester-Brønderslev Sogn (Børglum Herred) - Serridslev Sogn (Børglum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbagestaaende Underrum, med fladt Loft, er adskilt fra Skibet ved en Mur, hvori en
Spidsbue. Paa Skibets Nordside har der staaet et Kapel, hvoraf endnu ses Spor. Apsis,
senere adskilt fra Koret ved et Skillerum, har Halvkuppelhvælving, den øvrige Del
af Kirken senere indbyggede Hvælvinger. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra
Renæssancetiden med et nyt Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1596
skænkede af Jens Kjærulf i Kornum og Hustru Anne Gris. Romansk Granitdøbefont.
Udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh. I Koret Ligsten over Peder Sørensen Thorup
til Nibstrup, † 1771, og Hustru. Klokken, i en Stabel ved Vestgavlen, er fra 1418.

Nibstrup ejedes af Mourids Nielsen Gyldenstierne paa Aagaard, 1532 af hans
Svigersøn Hr. Predbjørn Podebusk, 1598 af Knud Brockenhuus, † 1599, hans Svoger
Mogens Eriksen Kaas, som skrev sig til den 1604, men 1624 havde den i
Forpagtning af Fru Magdalene Ahlefeldt, til hvem han formodentlig havde pantsat, men
siden tilbageløst den, thi næste Ejer var hans Dattersøn Joh. Urne, † 1699 ugift,
hvorefter N. kom til dennes Svoger Hans Wolf Mühlheim, † 1701, derefter Datteren
Anne Stygge M., g. m. Axel Arenfeldt, der udkøbte sine Medarvinger 1701, 1705
og 1706 og solgte N. til sin Hustrus Svoger Oberstlieutn. Peter Motzfeldt, som atter
1711 solgte den (20 og 206 Td. Hrtk.) til Jesper Jespersen til Høgholt, efter hvem
den 1744 paa Auktion blev købt med Tiender (34 Td. Hrtk.) og Gods (267 Td.)
for 6110 Rd. af Claus Edv. Ermandinger, som 1751 solgte den (20 og 228 Td.
Hrtk.) til Laurs Sørensen Møller, fra hvem den 1758 ved Auktion blev købt af
Anders Skeel til Birkelse for 10,660 Rd. Denne solgte 1770 N. med Mølle og Gods
(henh. 21, 4 og 278 Td. Hrtk.) for 29,200 Rd. til Peder Sørensen Thorup, † 1771;
derefter ejedes den af dennes Enke Ane Jørgensen, † 1776, Sønnen Søren Pedersen
Thorup, † 1791, paa hvis Dødsbos Auktion den (21 og 219 Td. Hrtk.) blev købt for
19,350 Rd. af Ritmester Carsten Lassen, † 1822. Derefter ejedes den af Kammerr.
B. F. T. Riber, efter hvem den købtes 1836 for 18,600 Rd. Sølv af C. C. v. Støcken,
senere Justitsr., der 1858 solgte den for 85,000 Rd. til G. Geelmuyden, men atter
overtog den i dennes Fallitbo 1863; efter hans Enkes Død solgtes den 1874 for
73,000 Rd. til H. P. Høyer, i hvis Konkursbo den 1892 overtoges for 95,823 Kr. af
den nuv. Ejer, Grosserer, Etatsr. J. Ankerstjerne. — Hovedbygningen er opf. i
18. Aarh. og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv.

Kornumgaard tilhørte 1661 Peder Thomesen Galskyt, † 1678, der trods sit
adelige Navn kun var en Selvejerbonde. Hans Enke, † 1688, og Søn Helmich G., † 1694,
ejede den derefter. Dennes Enke Kirstine Albrechtsdatter Olsdorf ægtede 1698 Lars
Jensen, † 1709, i hvis Tid K. havde 24 Td. Hrtk. og med Gods i alt 82 Td. 1720
ejedes den af Sr. Otte Albrechtsen, 1732 af Claus Edv. Ermandinger, hvis Enke
Helmiche Margr. Lassen († 1765) 1756 afkøbte Holger Skeel til Birkelse Herligheden
af K. m. m. for 5000 Rd. Hun havde testamenteret K. med Gods (118 Td. Hrtk.)
til sin Datter Sidsel Kirstine Ermandinger og hendes Ægtefælle Jens Dytschou, † 1775.
Dennes Enke Helene Winde giftede sig 1778 med Søren Thorup til Nibstrup, efter
hvis Død K. ved Auktion blev købt for 14,350 Rd. af Christen Brønnum fra Randrup.
Nuv. Ejer er Enkefru Møller. — En Hans Andersen i Kornumgd. nævnes 1506.

I Grinsted boede 1671 den nysnævnte Hans W. Mühlheim, der havde faaet Gaarden
til Brug af sin Svigermoder Fru Johanne Kaas paa Nibstrup. Siden kom den tilbage
til Nibstrup, hvortil den, en Bondegaard paa 14 Td. Hrtk., endnu hørte 1791.

Dronn. Margrethe købte af Henneke og Timme Limbek Augætorp og Vrangætorp
(Agdrup og Vrangdrup), som hun 1383 skænkede til Hundslund Kloster.

Ved V.-Brønderslev ligge to fredlyste Gravhøje.

Sognet var indtil 1859 Anneks til Jerslev; derefter henlagdes det til Serridslev,
men 1887 blev V.-Brønderslev Hovedsognet.

Serridslev Sogn, Anneks til V.-Brønderslev, omgives af dette, Jerslev,
Vrejlev, Vraa, Em og Tolstrup Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
i det hele lermuldede. Sydgrænsen dannes af Østeraa. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg; et Stykke af Vestgrænsen
berøres af Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 4295 Td. Ld., hvoraf 1957 besaaede (deraf med Rug
483, Byg 230, Havre 699, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 162, Grøntf. 167,
Kartofler 94, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 941, Høslæt, Brak, Eng m. m. 827, Have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free