Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 138 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børglum Sogn (Børglum Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommeligt Klokkehus i gammeltysk Stil paa Kirkegaarden. — Paa Kirkegaarden
Monument over Stiftamtmand Chrf. Reitzer, † 1736.

Børglum (1330: Byrlum, 1335: Borghlun, 1401: Burghlwm), som ifl. Ælnoth har
sit Navn efter en Dronning paa dette Sted, „Burlina“, var oprindl. en Kongsgaard,
paa hvilken Knud den hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte
Opstanden mod ham. Vistnok mellem 1134 og 1139 afstodes den til
Præmonstratenserordenen, som her indrettede et Kannikebo under Styrelse af en Provst og en Prior;
Moderstiftelsen var Steinfeld i Eifel. Børglum Kloster fik meget snart stor
Anseelse. Vendsyssels Biskop valgte det straks til sit Bispesæde, og Konventet kom til
at udgøre Bispens Domkapitel, med Ret til at vælge Biskoppen; Kirken blev Stiftets
Domkirke. Provsterne vare fornemme Prælater — et Par af dem have siddet i Rigets
Raad —, og Kannikerne have sikkert for en Del været af Adel. De kaldtes alm.
„de hvide Brødre” efter Ordensdragten; men 1403 ansøgte de Paven om at maatte
ombytte den hvide Dragt med en mørk, som passede bedre til det regnfulde Klima,
og 1422 bad de om som andre Præmonstratenserkanniker ved Domkirker at maatte
bære „almutium” (Skulderkrave med Hætte) og „superpelliceum”

Børglumklosters Ydre.

(Korunderklædning). Klosteret samlede sig efterhaanden et betydeligt Jordtilliggende i de omliggende
Herreder, deribl. de større Gaarde Bangsbo, Birkumgd., Kartoft og Hammelmose;
det havde adskillige Aalegaarde, Saltkedler o. lign.; i Slutn. af 15. Aarh. omtales,
at det havde eget Birk. Dronn. Margrethe lod sig optage i Ordenens Broderskab og
skænkede bl. a. til Kirken en med Ædelstene besat Guldkrone, der paa alle Festdage
skulde anbringes paa et Jomfru Marie Billedes Hoved. Men der laa en stor Fare
i denne Velstand, og Klosterets Historie indeholder mange Vidnesbyrd baade om
Trængsler og moralsk Forfald. Aar 1330 klagedes der over, at Bisp Tyge var brudt
ind i Klosteret, havde fordrevet Kannikerne fra deres Kamre og befæstet Kirken og
Klosteret mod Kongen og de udjagne Kanniker; 1467 dispenserede Paven 8 af
Kannikerne for at have fængslet deres Provst, som havde forgrebet sig paa Kirkens
Ejendom; 1520 maatte Provsten Antonius v. Fürstenberg afstaa Provstiet, anklaget
for at have tilvendt sig af Klosterets Klenodier. I den nærmest flg. Tid havde
Bisperne Niels Stygge Rosenkrantz og Stygge Krumpen efter hinanden Provstiet i
Forlening, de to Mænd, hvis Fremfærd i særlig Grad viser Raaddenskabet i den
sidste katolske Tid. Efter Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, og der
blev nu ikke udvalgt nogen ny Provst, men indtil 1540 ledede Prioren midlertidigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>