Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejlstrup Sogn (Børglum Herred) - Børglum Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejlstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til Amtets 3.
Folketingskr. og 5. Udskrivningskr.’ 506. Lægd, i øvrigt til de samme
Distrikter som Hovedsognet. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid, af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge de
oprindelige Døre ere bevarede, den nordl. tilmuret, medens Adgangen er gennem den
sydl. Skibets Vestgavl er omsat og bærer Aarst. 1772. Skib og Kor have
Bjælkeloft. Vaabenhuset, med takket, blindingsprydet Gavl, er opført i ny Tid. Altertavle
fra 17. Aarh.; Alterstager fra 1638 med Friisernes og Krabbernes Vaabener.
Prædikestol i Renæssancestil med Høgernes, Skeelernes og Rosenkrantzernes Vaabener.
Paa den oprindelige Granitkorbue hænger et Krucifiks.
Sejlstrupgaard tilhørte 1345 Markvard Rostrup. Senere kom den til de børglumske
Bisper, der lode den bestyre ved Lensmænd (Henrik Friis 1480, Markvard Jensen
1486). Efter Reformationen tilfaldt Sejlstrup Slot med alt Bispegodset Kronen og
blev et kgl. Len, hvoraf der efter 1660 dannedes et eget Amt (se S. 6). Slottet med
Bøndergodset blev senere afhændet til Admiral Jens Rodsteen, der 1689 solgte S.
med Tiender (90 og 24 Td. Hrtk.) til Assessor, senere Amtm. Arnoldus Dyssel († 1714).
Paa Auktion efter ham 1715 blev S. med Tiender og Gods (henh. 56, 40 og 399
Td. Hrtk.) købt for 30,382 Rd. af Brødrene Morten og Arnold Chr. Dyssel, hvilken
sidste 1717 ogsaa overtog Broderens Halvdel for 15,500 Rd., men atter 1719 solgte
Gaarden for 29,400 Rd., til sin Broder, nu adlet under Navnet Falkenskjold, som
solgte den til Jesper Jespersen til Høgholt, hvis Kreditorer 1747 ved Auktion
afhændede den til Kancelliraadinde Lassen paa Rødslet; 1749 blev S. af Mathias
Lassen til Rødslet solgt for 23,500 Rd. i danske 8 og 10 Skillings Stykker til
Købmand i Hjørring Peder Biering, der 1768 skødede den for 40,000 Rd. til sin Svigersøn
Erik Hansen Wilsbech, † som Justitsr. 1810, efter 1798 at have solgt S. for 65,000
Rd. til Arent Rasmussen til Aalegaard. Senere ejedes den af Kammerr. R. Højer,
der 1823 solgte den til Sønnen Jens H., som 1866 afhændede den for 80,000 Rd.
til Købmand A. R. Segelcke, efter hvis Død 1880 Sønnen, den nuv. Ejer, S. Segelcke,
overtog den for 200,000 Kr. — Borggaarden, hvis Tomt endnu er kendelig N. for
Kirken, bestod 1662 af 4 forfaldne Huse, hvoraf de to vare Bindingsværkhuse (et i
2 Stokv.), de andre lerklinede, og omgaves paa de tre Sider af tørre Grave, paa den
fjerde af en Mølledam (se ogsaa Saml. til j. Hist. IX S. 141). Den nuv.
Hovedbygning, 1000 Al. længere mod Ø., er opf. af E. H. Wilsbech 1774 af Grundmur
og bestaar af 1 Fløj i to Stokv. Den omtr. 12 Td. Ld. store Mølledam blev
udtørret 1880.
En i Smidstrup 1855 oprettet Folkehøjskole blev nedlagt 1882.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Sejlstrup Kirke skulde nedbrydes og
Sognefolket søge til Harridslev Kirke; Kirken blev dog staaende, men Sognet blev
Anneks til Harridslev indtil 1860, da det (Reskr. 27/11 1857) blev Anneks til Vejby.
Børglum Sogn omgives af Lyngby, Annekset Furreby, Vrensted,
Stenum, Em og Vejby Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup og Rubjærg
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Hjørring. De temmelig
lavtliggende og jævne Jorder (Boelhøj, 170 F., 53 M.) ere overvejende sandmuldede,
enkelte Steder med Ler i Underlaget, med flere side Eng- og
Kærstrækninger; mod S. Ø. ligger Skrolles Hede. Ved Sydvestgrænsen løber
Klæstrupgrøft. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 7227 Td. Ld., hvoraf 2890 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 664, Byg 513, Havre 1193, Blandsæd til Modenh. 226, Grøntf. 120,
Kartofler 59, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1777, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1590,
Have 38, Skov 60, Moser 106, Kær og Fælleder 148, Hegn 8, Heder 473, Veje og
Byggegr. 134 Td. Kreaturhold 1898: 465 Heste, 2145 Stkr, Hornkv. (deraf 1386
Køer), 1550 Faar og 1220 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 314 Td.; 23 Selvejergaarde med 155, 26 Arvefæstegd. med 81, 11 Fæstegd.
med 39, 121 Huse med 38 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
1430 (1801: 688, 1840: 873, 1860: 1141, 1880: 1323), boede i 254 Gaarde og
Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomh., 1018 af Jordbr., 8 af Gartneri,
181 af Industri, 23 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og
106 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
