Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taars Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(opf. 1896), Hjappelund, m. m. Hovedgaarden Boller: 20 3/4 Td. Hrtk.,
458 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Plantning, Resten Ager og opdyrket Kær.
Hovedgaarden Hvidstedgaard: 19 1/2 Td. Hrtk., omtr. 344 Td. Ld.,
hvoraf 104 Eng, Resten Ager (3 Huse); Tidemandsholm: 18 1/4 Td. Hrtk..
450 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 50 Heder, Resten Ager; til Gaarden
hører en Vandmølle; Aas: 16 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Andre Gaarde:
Karmisholt (1463: Karmensholt), Fejrsholt, Bjørnstrup, Lindholt, Nørlund
Gd. med Mølle. Jærnskov Mølle.
Taars S., en egen Sognekommune, delt i vestre og østre Sognefogeddistr.,
hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue-
(Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ Lægd 522 (vestre) og 523 (østre Del). Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus
mod N. Det anselige Kor og den østl. Del af Skibet er opf. i romansk Tid af
tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Ydermurene ere senere omsatte; begge
Dørene ere dog bevarede, den sydl. tilmuret. I den senere Middelalder er der dels af
hugne Sten fra den oprindl. Vestgavl, dels af Munkesten føjet til Skibets Vestende
en Tilbygning, vistnok oprindl. et Taarn, der senere er nedbrudt til Skibets Højde;
Tilbygningen er ved en Mur med stor Spidsbue adskilt fra Skibet; den øverste,
yngre Del af Vestgavlen har Kamtakker. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft,
Apsis, som indvendig er af Munkesten, Halvkuppelhvælving, der udgaar fra en
Rundstav. Vaabenhuset, væsentlig af Munkesten, er vistnok ogsaa fra Middelalderens
Slutn. I Apsis er der fremdraget et Kalkmaleri i byzantinsk Stil fra omtr. 1250 (se
Magn. Petersen, Kalkm. S. 55). Anselig Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil
fra 17. Aarh. Alterstager fra 1588 med Høgernes og Dyrernes eller Lungernes
Vaabener. I Loftet en Messinglysekrone fra 1753. I Skibets Mur Ligsten over Cl. Dyre
til Boller, † 1547, og Hustru Johanne Mogensdatter, † 1571 (legemsstore
Portrætfigurer); smstds. et Maleri paa Træ af Ingeborg Thamsdatter, † 1591 (1551?),
staferet 1752 af Peder Munk til Hvidstedgd., † 1758, over hvilken sidste samt Hustru
Anne Marie Christensdatter Riber, † 1771, der smstds. hænger et Epitafium, ligesom
et Epitafium over Chrf. Jerboe til Aas, † 1771, og Hustru Ingeborg Brandt, † 1796.
Boller skal i 14. Aarh. have tilhørt Hr. Stig Pedersen (Skovgaard), men ejedes
1380 af Mattis Torstensen (Vognsen), 1447 af hans Søn Peder Mattissen, 1477 af
dennes Søn Jens Pedersen, deres Døtre Johanne, g. m. Thomes Jensen (Galskyt).
og Karen, g. m. Mogens Jonsen Viffert. Med sidstnævntes Datter Johanne Viffert fik Claus
Iversen (Dyre), † 1547, B., som gik i Arv til Sønnen Jens Dyre, † 1587, dennes Søn
Hans Dyre, † 1655. som 1631 solgte B. til sin Svigersøn Niels Arenfeldt, som 1632
solgte den til Jfr. Berte Stygge, der 1637 solgte den til Erik Juel, som straks
mageskiftede den til Malte Sehested mod dennes Part i Højris. Senere tilhørte den dennes
Søn Jens Sehested, der 1684 mageskiftede den (48 Td. Hrtk.) med Gods til sin Svoger
Chr. Reedtz for dennes Part i Katholm og Hessel. To af Chr. Reedtz’ Kreditorer
Erasmus Bartholin og Poul Vinding fik 1689 tildømt B. for deres Tilgodehav. og
solgte den for 40 Rd. pr. Td. Hrtk. Hovedgaardstakst og 30 Rd. pr. Td. Hrtk. af
Godset til Jens Hansen Bergh af Aalborg, † 1717. Hans Søn, Præsten Jørgen Bergh
i Vraa, og Svigersøn Chr. v. Ginckelberg solgte 1719 til deres „Broder“ Jakob
Berg, † 1735, deres Parter i B. med Tiende og Gods (henh. 39, 24 og 282 Td. Hrtk.).
Efter Berghs Enke, Johanne Marie Werkmesters Død 1754 solgte Svigersønnen
Jørgen Mørch og Sønnen Jens Bergh 1755 til deres „Broder” (ɔ: Svoger) Peder
Marcussen Mørch, † 1793, 3/4 af B. (39, 24 og 235 Td. Hrtk.). Hans Dødsbo solgte
1796 Boller ved Auktion for 44,000 Rd. (38, 54 og 228 Td. Hrtk.) til Chr. Schaarup,
† 1802. 1826 overtoges den af Statskassen og solgtes s. A. til C. Lemborg; 1855
købtes den for 44,000 Rd. af Ferd. Lange, 1871 for 66,800 Rd. af C. H.
Westermann, 1875 for 152.000 Kr. af T. L. Binneballe og 1891 for 138,000 Kr. af den
nuv. Ejer V. Tutein. — Hovedbygningen, som 1662 bestod af 3
Bindingsværkshuse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var en Mantelmur, hvori Porten), bestaar af een
Fløj i 1 Stokv. med Kvist.
Hvidstedgaard skal i 15. Aarh. være bleven udlagt fra Boller som en Datterlod,
da Johanne Jensdatter Vognsen ægtede Thomes Jensen Galskyt; 1543 tilhørte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
