Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - St. Olai Sogn (Vennebjærg Herred) - Ugilt Sogn (Vennebjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(opr. 1881, Plads for 47 Lemmer) og Mølle. Gaarde og Huse: Højene,
ved Tverstedvejen, med Skole og Mølle, Vellingshøj, Vellingshøjhede,
Gorrestrup (1406: Gjørristorp og Gjørstorp) med Skole, Vinstrupgaarde,
Vester-Tirup, Brønderup, Ulstrup, Ilbro, Gd., med Fællesmejeri, Fuglsig Huse
med Skole og Teglværk, m. m. Hovedgaarden Fuglsig har 28 Td. Hrtk.,
omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 20 Have og Plantage; til Gaarden
høre 7 Huse og et Teglværk. Gaardene Vestergd., Hestehave, Kvælhals
og Varbrogd., m. m.
St. Olai S., een Sognekommune med St. Hans, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’
486. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl og Vaabenhus mod S. Den er opf.
ved Aar 1200 i Rundbuestil af tilhugne Granitkvadre paa en haj, profileret Sokkel.
I den senere Middelalder er det oprindelige Kor, der har haft Apsis, nedbrudt og
genopført med lige Gavl (i Gavlen ere anvendte de buede Kvadre og Sokkelsten
fra Apsis). Ogsaa andre Ombygninger ere foretagne; saaledes er Korbuens Mur
ombygget af Munkesten; Korbuen er spids. Kirken har fladt Loft. Vaabenhuset, af
Munkesten, er ogsaa ombygget. Kirken har intet Taarn (ifl. Resens Tegn. har der
været et fritstaaende Klokketaarn); Klokken hænger i et Stillads ved Korgavlen.
Aar 1874 fremdroges nogle Kalkmalerier fra 1576 (nu overhvidtede), bl. a. med
Fremstillinger af Malte Jensen og Sophie Bille (se under Vellingshøj). Altertavlen er i
Renæssancestil med nye, daarlige Malerier (i Midtfeltet Nadveren). Den smukke, gamle
Døbefont af Marmor, i Bægerform med Rundbuefriser, staar nu sønderbrudt i
Vaabenhuset og er erstattet af en ny af Sandsten. Prædikestolen er i Renæssancestil
fra 1604, af Niels Ibsen (se St. Hans Kirke).
Fuglsig tilhørte 1653 Niels Kaas, 1657 Henr. Lange, † 1671, derefter hans Enke
Hippolita Hahn, † 1693. Da baade disses Søn Niels Lange og hans to Søstre døde
1694, solgte Arvingerne F. til deres Søskendebarn Jfr. Anne Lange, † 1717, som
1705 skødede den (26 Td. Hrtk.) til sin Søstersøn Chr. Georg v. Møsting,
Generalmajor; han solgte den til Ingeborg Juel til Vrejlevkloster og hun den til Hedevig
Vind, der ægtede Grev Holstein til Ledreborg, som 1742 solgte den (26 og 313 Td.
Hrtk. Bøndergods) til Claus Edv. Ermandinger til Kornumgd. Han afhændede den
straks efter til Jens Sand, † 1770, hvis Arvinger 1772 solgte den til Hans Andersen
Brønnum († 1772) for 19,550 Rd. F. blev saa 1773 ved Auktion solgt til Købmand
Christen Aagaard i Hjørring, som 1798 solgte den for 45,000 Rd. til Major Bülow
i Mariager, S. Richter og E. C. Müller. Richter solgte 1803 F. for 41,000 Rd. til
Landinspektør Schibsted, der 1812 solgte den (24 Td. Hrtk.) for 71,000 Rd. til P.
M. Wodschou til Ryomgd., som 1814 solgte den (21 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. s. v.
og 16,000 Rd. n. v. til Forvalter paa F., Niels Bodilsen, hvilken Handel dog siden
gik tilbage, hvorefter F. 1816 blev købt for 9300 Rd. S. V. og 13,563 Rd. N. V. af
Forpagter H. H. Degner paa Birkelse († 1866), af hvis Opbudsbo den 1823 blev købt
paa Auktion for 3610 Rd. r. S. af Landinspektør Schibsted. Senere har den været
ejet af L. Lassen (fra 1851), hvis Enke solgte den 1894 for 150,000 Kr. til dens
Forpagter Lützhøft, den nuv. Ejer. — Borggaarden, som 1662 bestod af 3
Bindingsværksbygninger i eet Stokv., omgivne af Grave, opførtes 1750 efter en Brand af Mur
og Bindingsværk i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder; i en Sal er bevaret et Træpanel
med Malerier, deribl. af en tidligere Ejer.
Vellingshøj var fordum en Hovedgaard, Stamsædet for den danske Adelsslægt,
som siden optog Navnet Sehested. Stamfaderen Thomes Jensen boede 1436 og endnu
1490 paa V. (Wiglingh, Wildeshøff, Willisøø). 1537 nævnes hans Søn Thomes
Thomesen, hvis Søn Jens Thomesen flyttede til Holmegaard i Møborg Sogn.
Derefter gik den over til Sønnen Malte Jensen, g. m. Sophie Bille, og dennes Datter
Birgitte, g. m. Hr. Ulrik Sandberg, der 1635 oplod Vellingshøj Gaard som mødrene
Arv til sin Datter Fru Sophie Sandberg, Enevold Kruses Efterleverske. (Se Henry
Petersen, Om den d. Sehested-Linies Navn og Opr., D. Mag. 4. R. V).
Ugilt Sogn, det største i Herredet, omgives af St. Olai, Hjørring
Købstads Jorder, Astrup og Sindal Sogne samt Horns Hrd. (Hørmested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
