Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pantsætte med 68 Td. Hrtk. og 56 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 238
Td. Hrtk. Af Husene vare 10,551 med 2562 Td. Hrtk. Selvejer- og
Arvefæstehuse, hvoraf 1830 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes
1347 med 109 Td. Hrtk. (deraf 966 jordløse). Som i de andre Amter i
Jylland med lav Bonitering træffes ogsaa i dette Amt kun faa Gaarde i
Klasserne med større Hartkornstilliggende — paa over 4 Tdr. Hrtk. er der
i alt endog kun 755 Brug —, og det er det Amt, som efter Ribe Amt
har færrest Brug paa 4 Td. Hrtk. og derover. Til Gengæld er Antallet af
Gaarde paa 1—2 Td. Hrtk. ret betydeligt, ligesom der ogsaa findes
forholdsvis mange Huse med Jord, og af jordløse Huse endog det største
Antal i noget jydsk Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt
det almindeligste, Arvefæste spiller her som i alle jydske Amter kun en
ringe Rolle, og af almindelige Fæstegaarde findes ogsaa kun faa, færre end
i de østl. Amter (men flere end i de vestl.) og langt færre end paa Øerne.
For Husenes Vedk. er Fæste og Leje noget mere almindeligt, og da navnlig
for de jordløse Huse, og findes da ogsaa her hyppigere end i de vestl.
Amter, medens Randers og Aalborg Amter have et langt større Antal.
Folketallet var 1890: 110,361 (1801: 45,327, 1840: 65,265,
1860: 84,464, 1880: 101,414), hvoraf Købstæderne 15,030 og Landdistrikterne 95,331. Med Hensyn til Befolkningstætheden staar Amtet lidt
over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det hører sammen med Aalborg
og Thisted Amter til det nordl. Jylland, hvor Tætheden paa den ene Side
er langt lavere end i de 3 østl. Amter, men paa den anden Side betydelig
højere end i de 3 vestl. Amter i Jylland. Inden for det nordl. Jylland
indtager det atter en Mellemstilling, idet Tætheden er større end i Aalborg,
men lavere end i Thisted Amt. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2158
Mennesker (39,19 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i
Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men
ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5079 levede af immateriel
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere,
Videnskabsmænd osv.), 64,602 hørte til Jordbrugernes Klasse, 268 til Gartnernes,
4848 til Fiskernes, 16,512 til de industridrivendes, 4707 til de handlendes,
1433 til de søfarendes; der var 5909, som hørte til Gruppen „andre
Erhverv“, hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 3466 levede af deres
Midler, og 3537 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet,
og Handel og Industri spille forholdsvis set kun en ringe Rolle; derimod
er det en betydelig Del af Befolkningen, der har sit Erhverv ved Søen,
idet saa vel Fiskeri som Søfart giver en stor Del af Befolkningen (5,7 pCt.)
dens Underhold. I Sammenligning med de andre jydske Amter leve
forholdsvis faa her af deres Midler, og i intet Amt er det forholdsvise Antal
af de under Fattigvæsenets Forsorg værende Personer saa stort som her.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1897—31/3 1898.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
