Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvalg: a) for Navigationsskolen, b) for Skolerne, c) for Fattigvæs.,
d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Havnevæs., f) for Brandvæs., g) for
Valgene, h) for Bygninger, i) for Brolægning, k) for Aflægning af
Svendeprøver. Handelspladsen udgør en egen Kommune, der maa yde Bidrag til
Amtets Repartitionsfond (1898: 2409 Kr).
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 31,428 (deraf
Grundsk. 379, Hussk. 2400, Formue- og Lejlighedssk. 28,649 Kr.),
Afgifter efter Næringsloven 718, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3437,
Indtægt af Aktiver 932, Tilskud fra Stat til Realskolen 2000 Kr.;
Udgifter: Administrationsudgifter 1120, Fattigvæs. 8591, Alderdomsunderst.
7191, Skolevæs. 25,218, Gader og Veje 961, Vægtervæs. 600,
Gadebelysn. 824, Brandvæs. 946 Kr. Kommunen ejede 31/12 1897 i Kapitaler 16,175,
i faste Ejendomme 47,444 og skyldte bort 56,475 Kr. Skatteproc. for
Afgiften paa Formue og Lejlighed varierer fra 2 til 6½ pCt.; den
paalignede Skat for 1899 var 36,000 Kr. Kommunens faste Ejendomme
ere Navigationsskolen, Kommuneskolen, Gymnastikhuset, Fattiggaardene og
et Sprøjtehus. — Som Politi er der en Sognefoged; Brandkorpset bestaar
af et lønnet Korps paa omtr. 40 Mand.
I Spare- og Laanekassen i Marstal (opr. 28/2 1822) var 31/3 1898
Sparernes saml. Tilgodehav. 1,804,095 Kr., Rentefoden 3½ pCt.,
Reservefonden 149,463 Kr., Antal af Konti 2604.
Der blev gjort Forsøg paa at skaffe en Havn i Slutn. af 18. Aarh., og
Arbejdet blev ogsaa tilendebragt ved Aar 1830, men den bestod egentlig
kun af den blotte Strandbred, beskyttet mod S. af Ærøhale. Først i
1830’erne begyndte Anlægget af den nuv. Havn, som senere flere Gange
er bleven udvidet og forbedret. Den begrænses mod S. af Ærøhale, mod
V. af en paa „Hestegrund“ opført, omtr. 1700 Al. lang Kampestensmole
og mod N. af en 1869 bygget, 210 Al. lang Mole, Dampskibsbroen, som
senere er udvidet noget mod N. Indløbet sker fra N. gennem en 10 F.
dyb Rende. Dybden i Havnen er indtil 10 F.; Havnepladsens Størrelse er
90,000, Havnens 700,000 □ Al., Bolværkernes Længde 700 Al. Paa
den nordl. Del af Havnens Vestside findes to smaa Baadehavne; inden for
den nordligste er der paa Havnepladsen et lille Anlæg. Havnevæsenet
bestyres af en Havneforstander og et Udvalg paa 4 Medlemmer. Havnekassen
ejede 1/1 1899 14,082 Kr. og har ingen Gæld. Den aarl. Indtægt af
Havne- og Bropenge er omtr. 12,000 Kr. Paa Nordmolen er der to røde Ledefyr
og N. for Byen to andre. Ved Havnen er der Lodser (en Lodsformand
og en Lods), der lodse mod Ø. til Rudkjøbing, mod N. til Svendborg Sund
og Faaborg Fjord og mod V. til Farvandet mellem Ærø og Lyø. Marstal
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Svendborg over Rudkjøbing.
Marstal danner eet Pastorat med Landsognet. Kirken ejes af Staten
(se S. 620). Marstal hører under Ærø Hrd.’s Jurisdiktion (Ærøskjøbing),
Svendborg Amtstue- (Filial i Ærøskjøbing) og Ærø Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 86. Lægd. Ved
Toldstedet er ansat en Toldoppebørselskontrollør og tre Assistenter,
hvoraf en er Strandkontrollør i Ommel; ved Postvæsenet en Postmester,
ved Telegrafvæsenet en Bestyrer, der tillige bestyrer Statstelefonen.
Desuden er der et privat Aktie-Telefonselskab.
Historie. Marstal skal have sit Navn af et fyrsteligt Stutteri, der laa paa Byens
nuv. Plads. Af et Amtsregnskab 1514 ses, at „Maerstall“ dengang kun havde 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
