- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
794

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Tegn. af Bygningsinspektør Winstrup. En to Stokv. høj Bygning i
Kirkestræde lige over for Kirken, opf. 1890, hvori Sparekassen og
Kommunalbestyrelsen
have Lokaler, ligesom Herredsfogden der hver anden
Torsdag holder Ret. Et Missionshus „Bethesda“, opf. 1889. Der
er 1899 anlagt et Gasværk, lidt S. for Byen.

Indbyggertallet 1. Feb. 1890: 3028 (1803: 1449, 1840: 2171,
1860: 2590, 1880: 2745). Erhverv 1890: 142 levede af immat.
Virksomh., 9 af Jordbrug, 86 af Fiskeri, 611 af Industri, 383 af Handel,
1479 af Søfart, 240 af forsk. Daglejervirksomh., 58 af deres Midler, og
20 vare under Fattigvæsenet. — Som man ser, er Søfart Hovederhvervet.
Byen har i Forhold til sin Størrelse en overordentlig stor Handelsflaade
(se ndfr.), der stadig forøges (1898 byggedes 5 nye Sejlskibe paa 541
Tons, 1899 10); Handelsflaaden staar, hvad Tonnage angaar, kun tilbage for
Kjøbenhavns og Fanøs, og hvad Skibenes Antal angaar kun tilbage for
Hovedstadens. Men med Hensyn til Godsmængden, der føres til og fra Byen,
staar den derimod langt nede i Rækken af danske Provinsbyer, idet
Skibene overvejende benyttes til Fragtfart dels paa Indlandet, hvor dog
Fortjenesten er aftaget meget som Følge af Dampskibskonkurrencen, dels paa
Udlandet, især paa Sønderjylland, Norge, Sverige, England og Preussen.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Bomulds- og
Linnedmanufakturvarer 7763 Pd., uldne Manufakturvarer 460 Pd., Kaffe 10,123
Pd., Olier 23,406 Pd., Risengryn og Rismel 3010 Pd., Salt 7300 Pd.,
Sukker, Mallas og Sirup 5010 Pd., Stenkul 5,592,485 Pd., Metaller og
Metalvarer 44,681 Pd. samt Tømmer og Træ 208 Clstr. og 3116 Kbfd.
Desuden indførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet noget Flæsk og Kød. Til
indenlandske Steder uden for Øen udskibedes foruden en Del Sæd og Mel
bl. a. 8132 Pd. Flæsk, 3920 Pd. Kød, 1432 Pd. Ost, en Del levende
Kreaturer og 13,540 Pd. Huder og Skind.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 295 Fartøjer og
maalte Baade
med i alt 26,722 Tons, deribl. 28 Skibe paa mellem 200
og 500 T. hvert, samt 2 Dampskibe paa tils. 1098 T. og 210 Hestes Kr.
For øvrigt eje flere Redere i Marstal 12 Skibe paa 342 Tons, som paa
Grund af Afgiftsbestemmelser i Havnetaksten ere registrerede andetsteds. I
udenrigsk Fart indkom 147 og udgik 223 Skibe med henholdsvis 2313 og
26 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 473 og udgik 392 Skibe (af hvilke
henholdsvis 253 og 147 Dampskibe) med henholdsvis 1914 og 593 T.
Gods. Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af
Godtgørelser, 25,870 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 857 Kr., i alt 26,727
Kr. Brændevinsbrænderier findes ikke paa Stedet, hvorimod der til Udlandet
udførtes 1748 og til indenlandske Steder uden for Øen 1300 Potter Brændevin.

Der er 2 Markeder med Kreaturer, i Maj og Sept., og Torvedag
hver Tirsdag og Fredag. — I Byen er der 5 Skibsbyggerier, et
Fællesmejeri, et Uldspinderi og en Mineralvandsfabrik. — Kreaturhold 1893:
27 Heste, 32 Stkr. Hornkvæg (deraf 31 Køer), 79 Faar, 34 Svin og 3 Geder.
— I Marstal udgives „Ærø Avis“.

Marstal, der blev autoriseret som Handelsplads ved Regulativ af 26/2
1861, saa at der paa dens Grund maa drives borgerlig Næring i samme
Udstrækning som paa Købstadsgrund, har en Kommunalbestyrelse,
der bestaar af en kongevalgt Formand og 11 valgte Medlemmer. Staaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free