Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3¼ Mil mellem Skjoldnæs og Ærøshale (Erikshale), medens dens største Bredde
fra N. til S. mellem Urehoved og Vejsnæs Nakke er omtr. 1½ Mil. Øen, der
løber spidst til mod N. V., har en meget uregelmæssig Form. Paa
Nordkysten afsættes to Bugter: en mellem den i Ommelhoved endende Halvø
Skovland og Halvøen Urehoved, og Bugten Revkrog mellem Urehoved
og Blakstens Odde. Den første Bugt fører ind til det 1856 inddæmmede, omtr.
700 Td. Ld. store Graastensnor, den anden til det ligeledes 1856
inddæmmede, omtr. 200 Td. Ld. store Stokkeby Nor. Graastensnor delte tidligere
Øen i en mindre, østl. og en større, vestl. Del, der kun forbandtes ved
en ganske smal Landstrimmel langs Østersøen, „Drejet“. Et tredje Nor
paa Nordvestkysten har været dannet af den nu tørlagte, omtr. 250 Td.
Ld. store Vid Sø. Øen er i Forhold til sin Størrelse temmelig høj, og
Overfladen bestaar af nogle faa, meget storformede Bakker, der skraane
stærkt ned mod Kysterne, der for det meste falde brat af med lave, stejle
Skrænter, og mod de meget lave Fordybninger med Moser eller Damme,
der findes i det Indre af Øen. Den østlige Del er den laveste; det højeste
Punkt, ved Knastebjærg Huse, er kun 91 F., 29 M.; i den vestl. Del gaar
Vandskellet fra S. Ø. til N. V.; her hæver straks Galgehøj, lige V. for
Graastensnor, sig til 168 F., 53 M.; 1¼ Mil N. V. for dette ligger Øens
højeste Punkt, Synneshøj, 215 F., 67,5 M., hvorpaa Vandskellet fortsættes over
Søby, hvor det kun har en Højde af 100 F., og ender i Skjoldnæs, 69
F., 22 M. Jordbunden bestaar af mergelblandet Ler, for det meste
overdækket med god Muldjord. Øen er meget fattig paa Skov (10 Td. Ld.), men
de mange levende Hegn give den for en Del Udseende af at være
skovbevokset. Det er det mindst frugtbare Herred i Amtet, idet der efter Matr.
i Gnmst. gaar over 11 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Paa Øen findes mange
Teglbrænderier. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet, med
Ærøskjøbing, 16,723 Td. Ld. (1,67 □ Mil, 92,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk.
samt halv. Skovskyldshrtk. var (uden Ærøskjøbing, men med Marstal)
1/1 1895 1377 Td. Folketallet var i Landdistrikterne 1/2 1890 10,729
(1803: 6284, 1840: 8112, 1860: 9705, 1880: 10,359). I Herredet
ligge Købstaden Ærøskjøbing og Handelspladsen Marstal. I gejstlig
Henseende danner Herredet eet Provsti, i verdslig Hens. hører det under Ærø
Herreds Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds undtagen Marstal Landsogn
og Handelsplads, der hører under 6. Forligskreds.
Ærø — i Vald. Jrdb. Ærræ, i Knytlingesaga Erri og Erei, hos Huitfeldt sædvanlig
Arre; Navnet kommer vistnok af Mandsnavnet Erri — nævnes første Gang 1043,
da Magnus den gode overvandt Svend Estridsen i et Søslag ved Øen. Aar 1277
(18/1) overlod Markgreverne af Brandenburg Ærø, som de vistnok havde i Arv efter
deres Moder Sophie, Vald. II’s Datter, til Fyrst Vitslav af Rügen for 1000 Mark.
Øen var ligesom Als Genstand for de sønderjydske Hertugers Fordringer, og 1287-96
var den ogsaa tillige med Als og Femern i Hertug Vald. IV’s Besiddelse. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
