Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 782 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indeholdt Ligene af bl. a. Erik Kaas til Lindskov, † 1670; hans Hustru Kirsten Gaas.
† 1677; deres Barn Hans, f. og † 1638, Berete Sofie, f. og † 1657; Hans K. til
Lindskov, † 1673; hans Hustru Anne Markdanner, † 1681; Niels Kaas, † 1701; hans
Hustru Ane Margrethe Banner, † 1714; deres Datter Anne Margrethe Cathrine, † 1701.

Hjortholm.

Hjortholm. I 15. Aarh. nævnes Jens Mattsen Hvitax, hvis Datter blev gift med
Markvard Hvas af den gamle Slægt af dette Navn. Han havde to Sønner Jens
Hvas, der nævnes til Fodslette i en Dom af 1555 og til Lykkesholm, og Jørgen
Hvas, der 1547 boede i Hennetved. Af Jens Hvas’ to Sønner Markvard og Melchior
Hvas skal sidstnævnte have opbygget Hjortholm. Senere ejedes H. af Niels Gaas,
† 1623, og Hustru Hilleborg Pors, † 1637, derpaa af deres Søn Niels Gaas,
† 1638, hvis Datter Kirsten († 1677) bragte den til sin Mand Landsdommer Erik
Kaas, † 1670, hvorefter den ejedes af deres Søn Niels Kaas, † 1701, og dennes
Søn Generalmajor Chr. Banner Kaas, † 1756. Derefter ejedes den 1746 af Niels
Rasmussen, senere af Kirstine Zumbildt, † 1780, gift med Sognepræst til Tranekjær
og Tullebølle, Konsistorialr. Dines Chr. Krag, † 1749, og af deres Søn, Major Joh.
Chrf. Krag, adlet under Navnet Kragenskiold, † 1789. Den næste Ejer var Kammerr,,
Kapt. Chr. Madsen, efter hvem den ifl. Auktionsskøde af 3/7 1824 købtes af Julianus
Hastrup († 1863) for 85,000 Rd. Den gik derefter over til Sønnen Chrf. L. Hastrup,
† 1888, og dennes Søn Jægerm. A. J. Hastrup, som 1896 solgte den for 600,000 Kr.
til den nuv. Ejer, C. J. F. Greve Ahlefeldt-Laurvigen til Langeland. —
Hovedbygningen er opf. 1789 af ovennævnte Chr. Madsen af Grundmur i eet Stokv. med
Kælder (den tidligere Bygning, af Bindingsværk, stammede fra Kaasernes Tid).

I Oure boede 1550 Brødrene Morten og Mattis Olsen, der vare af samme Slægt
som de Kortsen’er paa Lykkesholm.

Ved Klemmebrevet af 1555 blev Fodslette Anneks til Tryggelev.

Magleby Sogn, det største i Herredet og sydligste paa Øen, omgives
mod N. af Tryggelev Sogn, i øvrigt af Østersøen. Kirken, nordlig i Sognet,
ligger 2½ Mil S. for Rudkjøbing. De bakkede Jorder (Fakkebjærg Fyrbanke
er 117 F., 37 M., trig. Station) ere mod Ø. og i Midten stærkt lerede,
ved Vestkysten lettere. En Del Skov (Bovballe Sk., Brolykke Sk., Lunden,
Østersk., Vestersk.). Mod N. Fredmose. Magleby Nor, som tidligere gik
fra Vestkysten omtr. ind til Midten af Sognet (omtr. 450 Td. Ld.), er nu
udtørret. Paa Sydøstspidsen afsættes det omtr. 110 Td. Ld. store Kjelds
Nor, der nu er en Sø. Sydspidsen er den høje, hvide Dovns Klint; lidt
N. V. for den ligger Gulstav Klint. Den sydligste Del af Sognet har en
fra det øvrige Langeland i flere Henseender forskellig Vegetation. Gennem
Sognet gaar Landevejen til Bagnkop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>