Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fladeindholdet 1896: 1991 Td. Ld., hvoraf 956 besaaede (deraf med Hvede
139, Rug 64, Byg 391, Havre 160, Bælgsæd 3. Blandsæd til Modenh. 91, Grøntf. 42,
Kartofler 19, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 383, Høslæt, Brak, Eng m. m. 411, Have
23, Skov 92, Moser 31, Kær 6, Hegn 35, Veje og Byggegr. 47, Vandareal 5 Td.
Kreaturhold 1893: 144 Heste, 644 Stkr. Hornkv. (deraf 490 Køer), 254 Faar, 416
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.;
16 Selvejergaarde med 140, 2 Arvfæstegd. med 10 og 125 Huse med 30 Td.
Hrtk., over 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 781 (1801: 428,
1840: 655, 1860: 792, 1880: 899), boede i 152 Gaarde og Huse; Erhverv: 46
levede af immat. Virksomh., 448 af Jordbr., 4 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 180 af
Industri, 13 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 23 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tryggelev (gml. Form Thruggeleue) med Kirke,
Præstegd., Skole, Fattiggaard for Tryggelev-Fodslette og Humble Komm.
(paa Skellet mellem Sognene, opf. 1880, Plads for 40 Lemmer), Lægebolig,
Kro, Købmandsforretn., Mølle, Bageri, Fællesmejeri og Telefonstation;
Nørballe; Kinderballe med Mølle. Østerskov, Huse med Skole.
Hovedgaarden Lykkesholm, under Stamhuset Ahlefeldt
[1], har 31¼ Td. Hrtk.
(1¾ i Fodslette S.), 295¾ Td. Ld., hvoraf 12 Eng, Resten Ager.
Tryggelevgaard (før Knepholm), under Grevsk. Langeland (se S. 763), har 33¾
Td. Hrtk. (4½ i Magleby S.), 342 Td. Ld., hvoraf 23 Eng, Resten Ager.
Tryggelev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Langelands
Herreders Jurisdiktion (Rudkjøbing), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Rudkjøbing Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 89. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Langeland.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Sakristi ved Korets
Nordside og Vaabenhus mod S. Kirken er opf. ved Midten af 12. Aarh. i Rundbuestil
og bestod oprindl. af Skib og Kor med lige Gavl mod Ø. Til Koret var anvendt
hugne Kampestenskvadre, til Skibet raa og kløvet Kamp med hugne Hjørnesten.
Oprindl. havde Kirken fladt Bjælkeloft. Et enkelt af de oprindelige Vinduer kan
skimtes. Ved Reformationstiden opførte man ved Korets Nordside et overhvælvet Sakristi
og ved Skibets Sydside et Vaabenhus, begge af store, røde Mursten og med takkede,
blindingsmykkede Gavle. Omtr. samtidig opførtes Korets Spidsgavl. Ved Midten af
17. Aarh. blev det temmelig uanselige Taarn opført (fuldendt 1646 af Chr. Rantzau);
1830 bleve store Dele af det ommurede. 1872 blev Kirken overhvælvet med pudsede
Træhvælvinger, hvis uheldige fladbuede Ribber støtte sig til plumpe Halvsøjler med
misforstaaede Efterligninger af den romanske Periodes terningeformede Kapitæler.
Alterbilledet (Christus og Kvinden ved Brønden) er malet 1858 af F. Lund. Romansk
Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol fra 1872. I Korgulvet en romansk Ligsten fra
omtr. 1200. I Koret Epitafium over Provst Axel Pedersen Weile, † 1709, hans to
Hustruer og 14 Børn, og i Taarnet Epitafium over Præsten Erik Christensen Humble,
† 1674, med Hustru og Datter (med Portrætter). Paa Alteret et lille Sølvkrucifiks,
skænket 1895 af tysk Marinelieutn. Oelners Familie (Oelner var druknet ved
Langeland og begravet paa Kirkegaarden, men hans Lig førtes 1894 til Tyskland).
I Tryggelev nævnes 1460 en Væbner Niels Mogensen og 1478 hans Søn Mogens
Nielsen. De hørte til den langelandske Slægt med et Ben i Vaabenet. Endvidere
forekommer Hans Kortsen i T. 1457, hvis Søn Mikkel Kortsen tilgiftede sig det
nærliggende Lykkesholm med en Datter af den S. 778 nævnte Væbner Per
Modeskal. Deres Søn Hans Kortsen ejede 1536 L. og derefter hans Sønner Hans og
Mikkel K. 1546—73. Jens Hvas til Fodslette havde en Tid Gaarden, men den blev
ham fradømt 1553 og atter 1558, idet Familien Kortsen beviste, at den havde
genkøbt de 23 Dele af de 24, hvori Ejendommen var delt. Senere ejedes Gaarden af
Rudbek Pors, hvis Datter Anne bragte den til Mogens Kaas, † 1655. Efter dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
