Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ager. Gaarden Frederiksberg har 34½ Td. Hrtk., 323 Td. Ld., hvoraf
18 Eng, 22 Skov, 7 Mose, Resten Ager; desuden høre til Gaarden 3
Fæstehuse med 22 Td. Ld. og 6 Huse. Baagøgaard har 17 1/8 Td. Hrtk.,
292¼ Td. Ld. (36 i Lindelse S.), hvoraf 160¼ Eng, 12 Mose, Resten
Ager; 1 Lejehus og 1 Mølle til Udpumpning af Havbølle Nor. En Gaard
i Kædeby har 13 Td. Hrtk., 120 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager.
Humble S., en egen Sognekommune, der er delt i Humble og Havbølle
Sognefogeddistrikter, hører under Langelands Herreders Jurisdiktion
(Rudkjøbing), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Rudkjøbing Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ Lægd
91a. og 91b. (henholdsvis Humble og Havbølle). Kirken tilhører Grevsk.
Langeland, Ristinge og Kædeby Kapeller „Humble Sogns Kapelfond“.
Kirken, oprindl. Herredskirke for Sønder Hrd., bestaar af Skib og Kor med lige
Gavl, Taarn mod S., Korsfløj og Sakristi mod N. samt Vaabenhus mod S. Kirken
var vistnok oprindl. opført af hugne Kvadre, men blev i Beg. af 13. Aarh. nedbrudt
og nyopført af røde Munkesten. Adskillige af den ældre Kirkes smagfuldt profilerede
Sokkelsten findes vilkaarligt indmurede i den nuv. Kirkes Mure. Begge Døre
(den nordre tilmuret) og et Par Vinduer ere bevarede. I Korets Sydmur findes en
nu tilmuret rundbuet Dør. Korets ydre Vægflader inddeles ved nu til Dels ødelagte
Lisener. Omtr. 1250 har man opført den overhvælvede Korsfløj med Spidsgavl med
Takker og Blindinger og med en nu tilmuret rundbuet Dør mod N. Omtr. 1425
er Koret blevet forlænget betydeligt, det overhvælvede Taarn tilføjet mod S. lige
over for Korsfløjen, og Sakristiet opført. Vistnok noget senere, men dog inden den
katolske Tids Slutn. er Skibet blevet overhvælvet og Vaabenhuset tilføjet. Korets
Spejlhvælving skriver sig vist fra 1829, hvilket Aarstal staar paa Skibets Vestgavl.
Under Ledelse af Bygningsinspektør J. V. Petersen blev Kirken restaureret 1898.
Alterbilledet (Thorvaldsens Christusfigur) er malet 1863 af F. Storch. Kalken, fra 1748,
har Ahlefeldternes Vaaben. Disken, fra 1681, er „forbedret med 4 Lod Sølv“ 1703.
Oblatæsker fra 1748 med Ahlefeldternes og fra 1709 med Kaasernes Vaaben samt
H. C. W. O. B. — E. K. K. Romansk Granitdøbefont med smagfulde Ornamenter.
Ny Prædikestol. Den ene Klokke er fra 1430. Under Koret er et hvælvet
Gravkammer for Skovsgaards og Vestergaards Ejere. — Paa Kirkegaarden er der et 1898
opført Ligkapel. — Paa Sydsiden af Præstegaardens Stuehuslænge sidder et af
Kamp udhugget Hoved, der oprindl. maa have været anbragt i Kirkens Mur.
Ristinge Kapel er opf. 1880–81 (indviet 26/5 1881) efter Tegn. af Arkitekt E.
Schwanenflügel som en Korskirke i Rundbuestil med halvrund Korafslutning, et Taarn
mod V. med slankt Spir og en Tagrytter over Korset. Kædeby Kapel er opf. 1885
i samme Stil, ligeledes efter Tegn. af Schwanenflügel. Paa Alteret i begge Kapeller
er anbragt et Trækors. Begge Kapeller ere bekostede af „Humble Sogns Kapelfond“.
Skovsgaard ejedes 1457 af Per Modeskal, hvis Datter ægtede Landsdommer Mattis
Jensen Hvedeax; deres Søn Jens Mattissen ejede den 1483; hans Datter Anne bragte
den til sin Ægtefælle Mattis Lud, der solgte den til sin Svoger Claus Daa, som ejede
den 1543. Hans Datter Karen Daa ægtede Stig Pors, der fik S. med hende, og den
kom saa til Sønnen Rudbek P., † 1609, hans Søn Stig P., dennes Søster Sofie P., g. m.
Claus Gagge, hvis Søn Rudbek G. døde 1708 uden Børn, hvorefter hans Enke Sophie
Christine Kaas ægtede Jørgen Kaas, † 1756. Efter ham var Ritmester Henr. Chrf. Pultz
(† 1754) til Møllegaard Ejer; han havde vist faaet Gaarden ved sit Giftermaal med
Birgitte Sophie Kaas. Efter deres Død blev S. købt 1760 af tre Brødre Mikkelsen
for 17,000 Rd. C.; af disse ejede Lauritz M. den 1796 og overdrog den til sin Søn Hans
Lauritzen, † 1829, hvis Enke Dorthea Christine døde 1863, hvorefter Gaarden gik over
til Svigersønnen Jacob Møller, † 1883, hvis Enke Laurine, f. Lauritzen, nu ejer den. —
Hovedbygningen, der ligger paa en af de gamle Grave omgiven Holm, er opf.
1889 paa den gamle Bygnings Sted efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen
af røde Mursten i tidlig Renæssancestil. Den er i to Stokv. med Kælder, har
ottekantet Taarn med Spir midt paa Hovedfaçaden og to fremspringende Sidepartier med
spidse Gavle. Over Indgangsportalen i Taarnet staar et Vers (af Ingvor Bondesen)
og Aarst. 1889; en Kamin fra den gamle Bygning er bevaret. — I Haven er der en
Familiebegravelse.
Vestergaard tilhørte 1560 Landsdommer Gregers Juel; hans Datter Sophie ægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
