Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Højbjærg, 363 F., 111 M.)
ere dels lermuldede og rødlerede, dels sandmuldede. Over 1/6 af Arealet er
dækket af Skov, der gaar i et Bælte midt gennem Sognet fra N. til S.
(Brenderup Vænge, Ellerup Vænge, Skovlykke, Mullerup Sk., Skrams Vænge,
Præstesk., Gudbjærg Sk., Lakkendrup Sk.. Brendesk., Fløjtrup Sk. og
Langkildesk.). Omtr. midt i Sognet udspringer Stokkebæk og løber mod Ø,;
i den sydl. Del udspringer Vejstrup Aa, der danner en Del af Sydgrænsen,
langs hvilken ligger Sortemose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Svendborg over Ørbæk til Nyborg.
Fladeindholdet 1896: 7836 Td. Ld., hvoraf 3178 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 709, Byg 735, Havre 771, Blandsæd til Modenh. 454. Grøntf. 208, Frøavl
22, Kartofler 38, andre Rodfr. 228), Afgræsn. 1152, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1451,
Have 92, Skov 1441, ubevokset 6, Moser 105, Kær og Fælleder 33. Hegn 111, Veje
og Byggegr. 229, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1893: 612 Heste, 2229
Stkr. Hornkv. (deraf 1369 Køer), 1063 Faar, 951 Svin og 11 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 514 Td.; 43 Selvejergaarde med 263,
10 Arvefæstegd. med 25, 33 Fæstegd. med 171, 170 Huse med 51 Td. Hrtk. og
8 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1412 (1801:
855, 1840: 1176, 1860: 1493, 1880: 1443), boede i 266 Gaarde og Huse; Erhverv:
78 levede af immat. Virksomh., 972 af Jordbrug, 1 af Fiskeri, 220 af Industri, 37
af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gudbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1891), Vejr- og Vandmølle, Mejeri og Telefonstation; Ellerup, ved
Landevejen, med Skole; Brenderup; Lakkendrup; Brendeskov med Skole.
Dampsavværk, Vandmølle med Savværk, Mejeri (det sidste ved
Ny-Brendeskovgd.). Sejet, Gde. og Huse, noget af Kilen Huse (se S. 727).
Hovedgaarden Mullerup har 63 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 17¼ Td. Skovsk.,
1434¾ Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 785 Skov, 39¾ Park, Have og Veje,
72 til en Afbyggergaard, der drives under Hovedgaarden, Resten Ager;
til Gaarden høre et Savværk, Gudbjærg Sogns Kirke- og Kongetiende og
151 7/8 Td. Hrtk. Fæstegods (omtr. 1850 Td. Ld.). Brendeskovgaard (7¾
Td. Hrtk.), under Stamhuset Broholm. Sortebro Kro, ved Sydgrænsen.
Gudbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Sunds-Gudme
Herreders Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Lægedistrikt, 6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
45. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mullerup.
Kirken (overkalket) bestaar af Skib og noget smallere Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., Sakristi vecl Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib
og Kor, er, vistnok i 12. Aarh.’s 2. Halvdel, opf. af tilhugne Kampestenskvadre med
dobbelt Sokkel, hvis øverste Parti er prydet med en Rundstav; Koret havde Apsis.
Paa Nordsiden af Skibet ses et lille rundbuet, nu tilmuret Vindue; Korbuen er rund.
I den senere Middelalder er Koret og en Del af Skibet ombygget; Korgavlen, med
Kamme og af Mursten, ligesom Skibets Gavl, fik lige Afslutning, og Kirken
overhvælvedes; vistnok omtr. samtidig opførtes Taarnet, af Mursten paa en
Kampestensgrund; det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af
Mursten med Kamgavl, og Sakristiet, af Mursten med Renæssancegavl, Murbaand
og Tandsnit, ere senere Tilføjelser (Sakristiet dog før 1589); det første har fladt
Loft, det andet er overhvælvet. Kirken blev ifl. Jac. Madsens Visitatsb. renoveret
1589 af Niels Friis. Altertavlen, i nyere gotisk Stil (skal „udi en Fejde mellem
Danm. og Sverige være tagen af en Kirke i Sverige og af Friis hidført i de katolske
Tider“, se Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. 98), har en af S. Dahl 1860 malet Kopi efter
et Maleri i Dresden af Francesco Francia (Christi Daab). Granitdøbefont med
Ornamenter; Prædikestol i Renæssancestil med Egern-Friisernes Vaaben. I Koret er paa
en Smedejærnsarm ophængt en Sørgefane over Anders Skeel til Birkelse og Mullerup,
† 1702. Stort Pulpitur ved Taarnet.
Mullerup, tidligere „Moldorp“, tilhørte i 15 Aarh. Hr. Claus Eriksen Bjørn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
