Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sk., Stenhave Sk.). Ved Sydøstgrænsen løber Stokkebæk. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Nyborg til Svendborg og Nyborg-Svendborg Banen.
Fladeindholdet 1896: 1876 Td. Ld., hvoraf 841 besaaede (deraf med Hvede
40, Rug 133, Byg 195, Havre 174, Bælgsæd 19, Blandsæd til Modenh. 175, Grøntf.
43, Kartofler 4, andre Rodfrugter 58), Afgræsn. 329, Høslæt, Brak, Eng m. nu
373. Have 22, Skov 211, Moser 6, Kær og Fælleder 8, Hegn 36, Veje og Byggegr.
50 Td. Kreaturhold 1893: 134 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 321
Faar og 180 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 175
Td.; 13 Selvejergaarde med 102, 14 Fæstegd. med 61, 39 Huse med 12 Td. Hrtk.
og 8 jordløse Huse, 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 413 (1801: 324,
1840: 342, 1860: 415, 1880: 361), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv:
16 levede af immat. Virksomh., 261 af Jordbr., 67 af Industri, 10 af Handel, 52 af
forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Langaa (1407: Langw, maaske Langhøj), ved
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Jærnbanestation
(„Rygaard Station“). Hovedgaarden Rygaard, under Stamhuset
Moltkenborg (se S. 712), har 52½ Td. A. og E. Hrtk. og 5 3/8 Td. Skovsk., 598
Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 144 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 78 7/8
Td. Hrtk. Fæstegods (i Langaa og Gudme S.) og Langaa Kirketiende.
Langaa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sunds-Gudme
Herreders Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
53. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Moltkenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere opførte i den romanske Tid af raa Kamp paa en huggen Sokkel med
Skraaprofil. Enkelte af de oprindelige Vinduer ere bevarede. Taarnet og det lave,
uanselige Vaabenhus samt Kirkens simple Krydshvælvinger ere fra den senere
Middelalder. Altertavle og rigt udskaaren Prædikestol ere fra Slutn. af 17. Aarh. Romansk
Granitdøbefont med Løvværk og Dyrefigurer paa Kummen. I Koret et anseligt
Sandstensepitafium uden Indskr. over Joh. Urne og Hustru Anne Rønnov. En simpel
romansk Ligsten er indmuret i Skibets Nordside. Paa Indersiden af Korbuen, der
oprindl. var rundbuet, men nu ender i en Spidsbue, findes Kalkmalerier fra Beg. af
16. Aarh. (Opstandelsen og Christus for Pilatus), fremdragne af Prof. Magn. Petersen
1885 (se Kalkmal., S. 67). Den ene Klokke er meget gammel, men uden Indskrift.
Under Koret er en Gravhvælving, hvor ovennævnte Joh. Urne har været begravet.
Rygaard tilhørte ved Midten af 14. Aarh. Ridderen Hauburd eller Hagbard Jonsen,
derefter hans Enke Margrethe og Datter af s. Navn, der ejede R. 1372. Efter hende
kom den vistnok til hendes Svigersøn Niels eller Claus Urne, der ligeledes nævnes
1372, og tilhørte senere hans Sønnesøn Jørgen U., † 1480, Sønnen Rigsraad Hr.
Joh. U. og dennes Søn Chrf. U., hvis Datter Margrethe bragte den til sin Mand Niels
Bild til Ravnholt, der døde 1622 som den sidste Mand af denne Linie af Slægten.
Ved at ægte hans Datter Kirsten B. erhvervede Asmus v. Ahlefeldt R., som derefter
ejedes i Fællesskab af hans Døtre Vibeke, Hans Kaas’, Anne, Henrik Langes, og
Jmfr. Margrethe v. A. Ifl. en Overenskomst af 1653 blev Niels Hansen Kaas Eneejer
og solgte saa 1669 R. til Niels Banner, som imidlertid straks pantsatte den til Peder
Pedersen Lerche for hele Købesummen 7350 Rd. Efter at Niels Banner havde maattet
gøre Opbud, blev R. 1670 udlagt til Lerche for 7681 Rd.; han tilkøbte en Del
Bøndergods og Kirker og oprettede af R. med tilliggende Bøndergods et Stamhus. Hans
Søn Gehejmer. Vincents L. tilkøbte Vormarkgaard og Gods, men maatte paa Grund
af slet Økonomi og daarlige Tider — Gaard og Gods var ifl. et Synsvidne af 1690
i ødelagt Stand — 1694 ansøge Kongen om Tilladelse til at afhænde Stamhuset og
solgte saa Gaard og Gods (322 Td. Hrtk.) til Oberst Hans Fr. Pultz, † 1714; R.
tilfaldt derefter hans Søn Major Peder P., † 1764, hvis Enke Edel Margrethe
Güldencrone til Tiselholt 1765 solgte Gaarden for 48,000 Rd. til Grev Adam Gottlob Moltke,
hvis Enke indlemmede den i Stamhuset Moltkenborg (se Glorup, S. 713). —
Hovedbygningen, der er opført i en Sump paa nedrammede Pæle, er en meget interessant
gammel Bygning, der desværre er saa forfalden, at den trues med fuldstændig Ruin.
Dens ældste Del er formentlig opført i Kong Hans’ eller Chr. III’s Tid (den blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
