Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 700 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvre Del, af Mursten, er senere, vistnok fra 2. Halvdel af 16. Aarh. Taarnet har 4
Renæssancegavle med et lille, spidst Spir; paa Taarnets Nordside staar 17 og
underneden 14 og 21 (vistnok hentydende til Restaurationer 1714 og 1721). Paa
Spidstagets Fløj staar 1849, paa Korets Østende er anbragt et Spir med Aarst. 1852.
Vaabenhuset, af Mursten, med fladt Loft, er den yngste Tilbygning (paa Muren
staar: 1893, da det restaureredes). Baade det og Korgavlen have Kamtakker.
Altertavlen er malet 1812 af C. V. Eckersberg (Christus velsigner de smaa Børn);
Alterstagerne ere fra 1640. Prædikestolen er nyere. Døbefonten af Marmor er af Thorvaldsen.
I den nordl. Side af Rotunden og under Taarnet findes Pulpiturer. I Rundkirken
Ligsten over Frands Bille til Søholm, † 1563, og Hustru Edel Hardenberg, † 1581;
under Koret findes en nu tilmuret Begravelse, hvori ældre Ejere af Hvedholm hvile,
deribl. Rigsraad Jørgen Brahe, † 1661, og Hustru Anne Gyldenstierne, † 1677, Preben
Brahe, † 1708, og Datteren Sophie. Mindetavler over Præsterne Jørgen Pougdal,
† 1721, og Niels Seerup, † 1784. I Rotunden et udskaaret, gotisk Krucifiks. Den
største Klokke er støbt 1556 af Gerh. v. Mervelt, den mindre 1613 af Borchardt.
En mærkelig Evangeliebog fra omtr. 1200 med Bind komponeret omtr. 1300 (1665
skænket til Horne Kirke) opbevares i Nationalmus. — Paa Kirkegaarden et 1825 opf.
Gravkapel for Hvedholms Ejere. (Om Kirken se K. F. Wiborg, i Kirkeh. Saml. II
Bd., S. 529, og J. B. Løffler, Uds. over Danm. Kirkebygn. S. 259. Tegn. af Kirken
af Zeuthen, 1859, og F. Uldall, 1865, i Nationalmuseet).

Hvedholm.

Hvedholm nævnes første Gang 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter
Present, da H. med mere Gods blev udlagt til hendes Søn Hr. Joakim Hardenbergs
Enke Fru Mette Tinhuus paa hendes Børns Vegne. Erik Joakimsen Hardenberg faldt
1500 og efterlod H. til sin Søn Jakob H. († 1542), der samlede betydelige Ejendomme
i Egnen om Faaborg (om hans 2. Hustru, den hensynsløse Sophie Lykke se G. Bang,
i Museum 1894 2. Halvbd. S. 364 flg.). Paa Skiftet 1557 fik hver af hans tre Døtre
sin Herregaard: Helvig H., g. m. Erik Rosenkrantz, fik Arreskov, Anne H., g. m.
Erik Rud, fik Sandholt, og Edel H., g. m. Frands Bille til Søholm, fik H. Den ejedes
derefter af Sønnen Erik Bille, der 1590 opførte den tidligere Hovedbygning. Paa
Skiftet efter ham 1595 arvede hans Faster Ingeborg Bille H. Efter hendes Død 1606
kom den til Tønne Brahe, og, da han faldt for Kalmar 1611, arvedes den af hans
Farbroder Hr. Steen Brahe, † 1620, og derefter af dennes Søn Rigsraad Jørgen B.,
† 1661, efter hvem den tilfaldt Sønnen Preben B., † 1708, under hvem Gaarden til
Dels nedbrændte ved 1681, men blev genopført i de flg. Aar. Ved hans Død deltes H.
mellem hans Sønner Etatsr. Jørgen B. og Kapt. Henrik B.; sidstnævnte fik desuden
Engelsholm, hvor han boede, medens Jørgen boede paa H. Denne arvede desuden
gennem sin Hustru Gaunø, men desuagtet vare hans Kaar saa slette, at hans Enke
Anne Helvig Thott gik fallit. Jmfr. Karen Brahe af Østrupgaard udkøbte hende da af
H. for 30,000 Rd. Paa Skiftet efter hende samlede derefter Henrik Brahes Søn
Oberstlieutn. Preben B. Gaarden, som da vurderedes til 58,800 Rd. I Forening med Søsteren
Etatsraadinde Hein oprettede han af H., Steensgaard og Østrupgaard Stamhuset
Hvedholm 1751, hvori Damsbo indlemmedes 1758. Efter Preben Brahes Død 1786, den sidste
Mand af sin Slægt, gik Stamhuset ifl. Erektionsbestemmelserne over til Opretterens
Morbroders Sønnesøn Axel Fr. Bille, der antog Navnet Bille-Brahe, † 1787, hvorefter
det arvedes af Faderen Gehejmekonferensr. Henr. Bille, der ogsaa antog Navnet
Bille-Brahe, † 1789, og dernæst dennes anden Søn, Gehejmekonferensr., Kmhr. Grev
Preben Bille-Brahe, † 1857, som 9/6 1798 fik Stamhuset ophøjet til et Grevskab.
Han efterfulgtes af Sønnen Gehejmekonferensr., Grev Henrik B.-B., † 1875, hvis Søn
Kmhr., Hofjægerm. Grev Preben Ch. Bille-Brahe, som efter at have arvet det
Selbyske Forlods 1873 fik Patent paa at føre Navnet Bille-Brahe-Selby, er den nuv.
Besidder. — Hovedbygningen er oprindl. opført 1590 af Erik Bille og bestod
af 4 sammenbyggede Fløje, med et Taarn; omtr. 1681 afbrændte den til Dels, men
opbyggedes i de flg. Aar; 1878—82 er den undergaaet en gennemgribende
Ombygning (Arkitekt: Joh. Schrøder), og den bestaar nu af 3 Fløje i 2 Stokv. med Kælder
og Kviste; det ældre Taarn, ved Østfløjens sydl. Ende, er blevet betydeligt forhøjet,
med et slankt Spir. Paa Hvedholm er der en Del Kunstskatte, saaledes en smuk
Marmorgruppe af Sergel, et lille, i Buksbom udskaaret Madonnabillede af Albr.
Dürer (tidligere paa Arreskov), en stor Samling Malerier af danske Kunstnere, et
omtr. 14,000 Bd. stort Bibliotek med mange Sjældenheder og en højst værdifuld
Møntsamling, hvilken sidste er gjort til et Fideikommis. Ladebygningerne, af Kamp,
ere opf. i 17. Aarh.; over Porten ind til Staldbygningen staar: I B A G. S 1637,
Billernes og Brahernes Vaabener og 1799. Ved Hvedholm er 1858 af Grevskabets
Beboere rejst en 11 F. høj Mindestøtte af Granit for Grev Preben Bille-Brahe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>