Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 684 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stamhuset Sandholt (se S. 689), har 24 3/8 Td. Hrtk., omtr. 486 Td. Ld., hvoraf
80 Eng, Mose og Oredrev, 266 Skov, Resten Ager; desuden hører under
S. 3 1/8 Td. bortfæstet Hovedgaardsjord. Aabylund, Gde. Arreskov
Vand-og Vejrmølle. Gaarden Vilhelmsgave. Paa Sollerup en Fortsættelsesskole
og Hjem for unge Piger.

Ø.-Hæsinge S., en egen Sognekommune, hører under Muckadell Birks
Jurisdiktion (Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
6. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Muckadell.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Den ældste Del, Langhusets vestre Parti, er opført omkr. 1225 af røde Munkesten.
Enkelte af de oprindelige, rund- og spidsbuede Vinduer kunne skimtes, ligesom begge
Dørene. Taarnet, af raa Kamp og røde Munkesten, er vistnok fra Reformationstiden;
paa Nordsiden staar: E S (ɔ: Erik Skeel) 1701, da der foretoges en Restauration, ved
hvilken Lejlighed Taarnet gjordes lavere. Dets overhvælvede Underrum har Spidsbue ind
til Skibet. Omtr. samtidig med Opførelsen af Taarnet nedbrødes Koret, og Skibets
Mure forhøjedes og forlængedes mod Ø., af raa Kamp med Mursten i Hjørnerne;
samtidig overhvælvedes Skib og Kor. Vaabenhuset, med takket, blindingsprydet Gavl, er
vist fra Reformationstiden. Paa Kirkens Østende var der 1589 et paa en Pille opmuret
Klokkespir. Alterbillede (Christus i Emaus), malet 1816 af F. L. Lund. Romansk
Granitdøbefont med Mandehoveder og Arkadeblindinger. Prædikestolen er fra 1562, skænket
af Erik Rosenkrantz. I Skibet et daarligt skaaret, sent-gotisk Krucifiks. Ligsten med
Portrætfigurer over Erik Rosenkrantz til Kjærstrup, † paa Arreskov 1575. og Hustru
Helvig Hardenberg, † 1599. Ligsten, opstillede i Vaabenhuset, over Præsterne Mads
Jensen Lomborg, † 1648, og Hans Gregersen Nyborg, † 1678, samt deres Hustru Lisbet
Nielsdatter Haurvad, † 1679, og 2 Sønner (Stenen er bekostet 1702, af Svigersønnen
Christen Fischer, Præst i Nørre-Lyndelse), over Præsten Morten Mølmark, † 1751,
og Hustru, over Præsten Morten Henriksen Griff, † 1726, og Hustru. I Skibet et
Epitafium over de to sidstnævnte. Under Koret er en Gravhvælving, hvori ere begravede
bl. a. ovennævnte Erik Rosenkrantz og Hustru Helvig Hardenberg samt Pernille
Gyldenstierne, † 1622. — Paa Kirkegaarden Familiegravsted for Arreskovs Ejere.

Arreskov nævnes 1248 blandt Abels Fædrenegods, da „Aruæschogh“ i Krigen
mellem denne og Broderen blev indtaget. Den tilfaldt vistnok efter hans Død tillige med
Svendborg og hans øvrige fynske Godser hans yngste Søn Abel og tilhørte noget
senere Marsken Peder Finsen, der paa Grund af sin Optræden i Slaget paa Lohede
1261 blev hængt, hvorefter A. blev nedbrudt 1264. I Beg. af 16. Aarh. købte
Torbern Bille, g. m. den fra Kong Hans’ Hist. bekendte Edele Jærnskjæg, A. af Kongen,
og hans Datter Edel bragte den til sin Mand Rigsraad Jak. Hardenberg til Hvedholm,
† 1542. Ved hans Datters Helvigs Giftermaal med Rigsraad Erik Rosenkrantz, † 1575,
kom den til denne, hans Søn Jakob R., † 1616, dennes Enke Pernille Gyldenstierne,
† 1622, og deres Søn Henrik R., † 1633 ugift i Frankrig. Dennes Søster Christence
udløste sine Medarvinger af A., ægtede Rigsraad Mogens Høeg († 1661) og døde
1679. En af hendes Arvinger, hendes Søsterdatter Elisabeth Billes Mand Etatsr.
Jørgen Skeel udløste 1680 og 1682 sine Medarvinger, og da han døde 1696, kom
A. til hans Søn Chrf. S., † 1699, dennes Broder Etatsr. Erik S. til Bjørnemose,
† 1729, og hans Søster Fru Ide Skeel, Enke efter Major Wulf Siegfr. Holsten. Hun
afstod 1742 Gaarden til Sønnen, Konferensr. Erik Skeel-Holsten til Gjelskov; hans
Enke giftede sig 1773 med Kmhr. Albr. Chrf. Schaffalitzky de Muckadell, som 26/11
1784 fik af sine 4 Godser Arreskov, Gjelskov, Brobygaard og Ølstedgaard oprettet
Grevskabet Muckadell, hvilket efter hans Død 1797 tilfaldt Sønnen Grev Erik Skeel
Schaffalitzky de M., † 1833, derefter dennes Søn Grev Albrecht S. de M., † 1858,
hvis Søn Kmhr. Grev E. E. Schaffalitzky de Muckadell er den nuv. Besidder.

Arreskov.

Hovedbygningen er opf. paa et af Tuedam Mose og Arreskov Sø begrænset
Næs, der mod N. er afskaaret fra fast Land ved en Grav; baade om Borggaarden
og om Ladegaarden blev der yderligere ført Grave (nu tørlagte og til Dels opfyldte)
og et enkelt Sted en Vold. Borggaarden bestaar af 4 sammenbyggede Fløje, hvoraf
den nordl., med Indkørselsport, østl. og vestl. ere opf. af røde Munkesten i
Blokskifte og oprindl. have været i to Stokv.; under alle 3 Fløje, undtagen under den
nordl. Fløjs østl. Halvdel, er der hvælvede Kældere. Paa den nordl. og østl. Fløjs
Mure findes under Tagskægget og mellem 1. og 2. Stokv. fremspringende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>