Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevarede mod N. og Ø. — Den store, smukke, i engelsk Stil anlagte Have, gennem
hvilken den lille, bugtede Sø Mølledammen snor sig — over dens smalleste Sted
fører den hvide Højbro —, har Broer, Springvand m. m. og mange sjældne Træer,
hvoraf nævnes en 40 F. høj Fagus silvatica var. pendula (Hængebøg), en 50 F.
høj Populus tremula (Bævreasp) og en 35 F. høj Fraxinus excelsior. Ved Haven
blev der 14/9 1888 afsløret en Mindestøtte (Obelisk med Portrætmedaillon) for Joh.
Ludv. Reventlow paa Hundredaarsdagen efter, at 15 Bønder paa Godset fik
Arvefæsteskøder (se Rasmussen Søkilde, Udskiftningen ved B. for 100 Aar siden, et
Festskrift, Odense 1888). — Jens Baggesen, der hørte til J. L. Reventlows og Hustrus
Venner, kom meget paa B. og fik efter Sigende Ejendomsskøde paa en lille Holm
i Nørresø; det var ham, der indførte Navnet „Korinth“ og andre klassiske Navne (se
„Museum“, 1894, 2. Halvbd. S. 379).
Paa B. oprettedes 1794 et Skolelærerseminarium, Bernstorffsminde, der blev
nedlagt 1826 og flyttet til Skaarup (se S. 626). Bygningerne bleve til Dels nedrevne;
i et af Sidehusene blev 1867 indrettet et senere nedlagt Metodistkapel. Nogle af
Bygningerne med 12 Td. Ld. bleve 1859 af Sognets Hartkornsejere oprettede til et
Legat for Fattigvæsenet og 1883 benyttede til Opførelsen af Fattiggaarden (se
Rasm.-Søkilde, De Reventlowske Skoler for 100 Aar siden med Semin. og
Opdragelsesanstalten Bernstorffsminde, Kbh. 1883).
I Grønderup har ligget en Hovedgaard Grønderupgaard (1419 regnet til V.-Aaby
Sogn), der 1438 tilhørte Mads Andersen (Bølle).
S. Ø. for Nørresø, adskilt derfra ved en Bakkerække med mellemliggende Lavninger,
ligger Voldstedet „Sorte Slot“; Banken, 157 F. lang, 103 F. bred og omtr. 15 F.
høj, synes til Dels at have været omgivet af Vold og Grav; der skal være fundet
Mursten i Jordfladen. — I Haagerup skal der have staaet en gammel Gaard, hvis
Ruiner opgravedes 1863.
Brahetrolleborg Kirke blev først Sognekirke i 2. Halvdel af 16. Aarh. Tidligere
var Sognet delt i to Sogne med Kirker i Fleninge og Haagerup. Aar 1555 udgik
Kongebrev om, at da Fleninge, Haagerup og Krarup „ere ikke uden 3 smaa Sogne
og ligge næst op til Holme Kloster, og den Stund der var Munke udi fornævnte
Kloster, gjorde de Tjenesten til fornævnte Kirker, og samme Sogne ikke ere saa
formuende, at de kunne hver holde en Præst“, skulde Fleninge og Haagerup Kirker
nedbrydes og Stene, Tømmer, Klokker m. m. komme til Holme Klosterkirke, hvortil Krarup
efter den dav. Præsts Død skulde annekteres (se S. 672). Nedbrydningen skal være
sket 1569. Fleninge Kirke laa paa det Sted, som endnu kaldes „Gamle Kirke“, i
Fleninge By; Døbefonten og nogle Ornamentsten findes paa en Gaard i Byen;
paa den gamle Kirkegaaard blev der i Beg. af 19. Aarh. gravet Grus, hvorved
man stødte paa mange Skeletter. Haagerup Kirke har vistnok staaet N. Ø. for den
nuv. Præstegaard paa en Højning i Haven, hvor der skal være fundet Munkesten.
Litt. (foruden de ovennævnte Artikler): N. Rasmussen Søkilde, Gamle og nye
Minder om Brahetrolleborg og Omegn (udg. af Fr. Barfod), Kbh. 1870. S. Forf.,
Trolleborgegnen og dens Beboere, Odense 1894. — S. Jørgensen, Br. Sogns
Degne- og Skolehist., Odense 1874. — Illustr. Tid. 30/12 1894.
Krarup Sogn, Anneks til Brahetrolleborg, omgives af dette, Espe og
Herringe Sogne, Sunds Hrd. (Kværndrup og Stenstrup S.) og Hundstrup
og V.-Aaby Sogne. Kirken, mod V., ligger omtr. 1 3/4 Mil N. Ø. for
Faaborg og 2 1/4 Mil N. V. for Svendborg. De højtliggende og bakkede Jorder
ere overvejende lerede og muldede. En Del Skov (en Del af Fiskerup
Sk., Frydenborg Sk., Krarup Have). Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Nyborg til Bøjden.
Fladeindholdet 1896: 2902 Td. Ld., hvoraf 1095 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 234, Byg 251, Havre 269, Blandsæd til Modenhed 203, Grøntf. 46, Kartofler
21, andre Rodfr. 49), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 592, Have 33, Skov
535, Moser 174, Kær og Fælleder 4, Hegn 5, Veje og Byggegr. 61, Vandareal 7 Td.
Kreaturhold 1893: 218 Heste, 849 Stkr. Hornkv. (deraf 556 Køer), 416 Faar,
367 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 238
Td.; 42 Selvejergaarde med 174, 3 Arvefæstegd. med 11, 6 Fæstegd. med 18, 85
Huse med 35 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 728 (1801
424, 1840: 526, 1860: 503, 1880: 638), boede i 140 Gaarde og Huse; Erhverv:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
