Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 648 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den var i Hr. Peder Nielsen Stygges Besiddelse; hans Datter ægtede en holstensk
Ridder Hartvig Krummedige. Formodentlig ved Arv kom den til Henneke og
Benedict Ahlefeldt, som 1387 solgte K. til Dronn. Margrethe, der satte Henning Berg til
Høvedsmand, men snart efter gav Biskopsbordet i Odense Borgen. Af Bispernes
Fogder og Lensmænd paa K. kendes Jesse Hind 1423, Holger Munk 1454 og 1475,
Jep Nielsen Algudsen 1460, Ebbe Andersen Ulfeld 1482. De fynske Bisper opholdt
sig ofte paa K.; da Jens Andersen Beldenak resignerede 1529, forbeholdt han sig
K. og blev 1533 overfaldet her af Chrf. Rantzau. Efter at Taasinge ved
Reformationen var kommen tilbage til Kronen, blev K. Sædet for en kgl. Lensmand, bl. a.
Rigsmarsken Frands Brockenhuus til Egeskov. Se for øvrigt S. 645 under
Taasinge. Da Øen var kommen til Kirstine Munk og hendes Søn Vald. Christian, lod
Chr. IV i 1630’erne K. nedbryde (endnu 1633 foretoges der dog Reparationer paa
K., 1636 toges fat paa den egentlige Nedbrydning) og af Materialerne opføre
Valdemars Slot. Vald. Christian kom dog aldrig til at bo her; da hans Søster
Hedevig Ulfeld ved sit ødsle Liv var bleven tvunget til at forlade Øen 1664, kom
Slottet i Privatmænds Eje, idet det alt 1662 var blevet udlagt til Stadshauptmand
Jørgen Mathiesen (det var dengang bestemt til Nedbrydning), som senere solgte det
til Borger i Kbh. Henr. Nielsen Holst for 3000 Rd. Da Niels Juel 1678 havde
faaet Øen, købte han s. A. af ovennævne Holst ogsaa Slottet, som da var meget
forfaldent, idet det var blevet saaledes medtaget i Svenskekrigen 1658—60, at det
lignede en Ruin.

Valdemars Slot.

Valdemars Slot er en meget anselig Bygning, bestaaende af tre Fløje i to Stokv.
med Kælder og meget højt Tag. Det er som nævnt opført af Chr. IV 1639-43 —
Ladebygningen, som brændte 1749 og genopbyggedes af Knud Juel, var dog allerede
bygget 1632 — til Dels af Materiale fra det nedbrudte Kjærstrup (1636 anlagdes
der til Brug ved Opførelsen et Teglværk ved Vemmenæs Færge), vistnok efter Tegn.
af Hans Stenvinkel, † 1639, men ogsaa andre Bygmestre, som Jørgen Scheffel og
Andreas Ferch, nævnes. Det laa paa en lille Landtunge, men Vigen, der gik ind
S. og V. om det, er nu inddæmmet, og var oprindl. en enfløjet Bygning i
Renæssancestil med høje Gavle og Sandstensornamenter samt et ottekantet Taarn midt paa
Façaden, hvor nu Hovedindgangen er, og to mindre Taarne paa Vestsiden, mellem
hvilke der formodentlig har været et Galleri; i den sydl. Del af Bygningen var der
indrettet en Kirke (paa et af Portrætterne, som nu findes paa Slottet, skal der være
en Afbildning af det fra den første Tid). Da Niels Juel kom i Besiddelse af Slottet,
kostede han meget paa dets Istandsættelse og moderniserede det, hvorved det helt
mistede sin oprindelige Stil; bl. a. bleve Taarnene fjernede, der opsattes over Façaden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>