Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taasinge.
Taasinge, der er bekendt for sin
Naturskønhed, skilles fra Fyn ved
Svendborg Sund og fra Turø ved Turø
Sund. Øen bestaar i sin nordl. Del
omtr. af en eneste, storformet Banke, hvis Top
ved Bregninge Kirke naar 236 F., 74 M., medens
den større, sydl. Del overvejende er lav og jævn.
Jorderne ere for det meste lerede og sandmuldede
og meget frugtbare. Øen er omtr. 1 1/2 Mil fra
N. til S. og fra V. til Ø. naar Halvøen
Vemmenæs, der skyder mod Ø. ud i Store Bælt og
afgrænser Lunkebugt, regnes med. Fladeindholdet er 12,436 Td. Ld., omtr.
1,25 □ Mil (68,3 □ Km.); Febr. 1890 havde den 4344 Indb. (1801: 2960,
1840: 4177, 1860: 4411, 1880: 4529). Til Taasinge høre de smaa,
ubeboede Holme Iholm og Marholm i Svendborg Sund, Kidholm i Turø
Bund og Store og Lille Rallen i Store Bælt.
Øen, der regnes under Sunds Hrd., udgør et eget Birk, Taasinge Birk
(forbundet med Svendborg Byfogedembede), og hører under Svendborg
Amtstue- og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. Øen udgør
tre Sogne: Bregninge, Landet og Bjerreby.
Taasinge (Thorseng) kaldes i Knytlinge Saga Thorslund og Thioslund, i Vald. II’s
Jordebog Thosland, en Form, der forekommer i alle Kilder fra 13. og 14. Aarh. og
endnu 1408; senere forekomme Former som Tosind, Tasing, Taasen, Tosing og
Taasing. Navnet Thosland er maaske Thorsland, af Guden Thor. I 1. Halvdel af
14. Aarh. var Øen tillige med Fyn i de holstenske Grevers Besiddelse. Dronn.
Margrethe overlod 1395 øen til den fynske Bispestol, der havde den lige til
Reformationen. I den nærmeste Tid derefter ejedes den af Kongen, indtil den 1573 ved
Mageskifte kom til Rigsraad Erik Rosenkrantz, Statholder i Norge. I Beg. af 17.
Aarh. tilhørte største Delen af Øen Chr. IV’s Svigermoder Fru Ellen Marsvin,
derefter Datteren Kirsten Munk, hendes og Kongens Søn Vald. Chr., hans Søster Hedevig,
Ebbe Ulfelds Hustru, og derpaa Svogeren Corfits Ulfeld, efter hvis Flugt hans Part
af Taasinge blev konfiskeret og kort efter udlagt til Rytterdistrikt, medens den øvrige
Del af Øen var i forskellige privates Hænder. Ved Skøde af 14/3 1678 afhændede
Chr. V sin Del af Øen for 40 Rd. pr. Td. Hrtk. til Niels Juel for de ham tilkommende
Prisepenge for de i Slaget i Kjøge Bugt erobrede svenske Orlogsskibe. Baade Niels
Juel og hans Søn og Arving Etatsr. Knud Juel († 1709) søgte at tilkøbe sig det
øvrige paa Øen liggende Strøgods i den Hensigt at samle det hele til et Stamhus
for den Juelske Familie, hvilket ogsaa skete ifl. den sidstes Testam. af 10/1 1709 ved
Fund. af 1/5 1711 (nyt Stamhusbrev af 18/2 1767). Efter Knud Juel fulgte Sønnen
Kmhr., Oberst N. Juel, under hvem Øen forskønnedes meget ved Anlæg af
Frugthaver ved Bøndernes Boliger, hvortil han skænkede Træerne. Da han døde barnløs
1766, tilfaldt Stamhuset hans Broder Gehejmer. Carl Juel, Stiftamtmand i Fyn, † 1767,
og derefter dennes Søn Fr. Juel, senere Generallieutn., † 1827, og hans Søn Kmhr.
Carl J., † 1859, g. m. Lensbaronesse Sophie Frederikke Stieglitz-Brockdorff til
Schelenborg og 1812 ophøjet til Baron Juel-Brockdorff. Ifl. Erektionspatentet, der siger:
„Hvis en Fader haver andet Stamhus tilforn og siden bekommer Thorsinge Stamhus
dertil, skal det være Forældrene tilladt at give Thorsinge Stamhus til deres andet
Barn“, bestemte han, at hans anden Søn skulde have Stamhuset efter ham; men
dette medførte en Proces om Gyldigheden af Testamentet, fordi Schelenborg ikke var
et Stamhus, men et Baroni, og det ikke var Faderen, men Moderen, som havde det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0701.html
