- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
642

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1763 til Minde om Etatsr. Niels Krag, † 1740, to Døtre og Sønnen Kmjkr. Fr. Chr. Krag,
† 1763 som den sidste af Slægten. I Gravhvælvingen under Kapellet staar Niels Krags
smukke, velbevarede Kiste tillige med 5 andre Kister med Lig af Familien.
Ligeledes findes smstds. 6 Kister med Lig af Billerne, deribl. Gehejmer. Henr. Bille-Brahe
til Egeskov, † 1789, samt hans 1. og 3. Hustru, to Døtre og en Søn. I det nordl.
Kapel ere flere Præster begravede; paa den nordl. Væg er der en Series pastorum
i Sten. I Vaabenhuset er der en Ligsten over ovennævnte Forpagter Warde, † 1696,
samt en Mindetavle over faldne Krigere i 1. slesv. Krig. Over Indgangen til
Vaabenhuset et Basrelief af Thorvaldsen (Christus, der døbes af Johannes). — Til
den gamle Kirkegaard, der ligger i Terrasser omkring Kirken, er der mod Ø. føjet
et Stykke Jord, hvor Besidderen af Egeskov 1872 lod opføre et Gravkapel i
gotisk Stil af røde Mursten (restaur. 1898 af Bygningsinspektør J. V. Petersen),
hvori hvile Gehejmer. Baron Fr. Siegfr. Bille-Brahe, † 1871, og Hustru.

illustration placeholder
Egeskov.


Egeskov tilhørte oprindl. den gamle holstenske Slægt Skinkel (hvis Vaaben var
tre Søblade), nemlig Lydike S. 1405, Johan S. 1458, Otte S. 1481—1510. Da
sidstnævnte døde uden Børn, arvedes E. af hans Søstersøn Poul Jensen til Gjerskov,
der førte en Lilie i sit Vaaben, og hvis Efterkommere antog Navnet Skinkel; men
han solgte E. 1518 til Laurids Skinkel af Rolfsted, som var af Slægten Tinhuus og førte
en rød Hjort i Vaabenet. Efter hans Død 1533 ejedes E. af hans Enke Fru Hilleborg
Bille, † 1536, og derefter af deres Døtre Anna, Hilleborg og Rigborg Tinhuus. Den
første blev 1545 gift med Rigsmarsk Frands Brockenhuus, † 1569, der opførte
Hovedbygningen. E. ejedes derpaa af dennes Søn Laurids B., bekendt for sin Strenghed
mod Datteren Rigmor B., som han lod indespærre, fordi hun havde ladet sig
besvangre af Fr. Rosenkrantz. Efter Laurids Brockenhuus’ Død 1604 beholdt hans
Enke Karen Skram E. til 1615; ved Skiftet blev E. udlagt til hendes Dattersønner
Jakob og Frands Ulfeld, Sønner af Corfits U. og Elisabeth Brockenhuus. De solgte
1616 E. til deres Farbroder Jakob Ulfeld, efter hvis Død 1630 E. synes at være bleven
delt mellem hans Sønner, indtil en af dem Laurids U. († 1659) udkøbte de andre.
Han solgte 1648 E. til sin Svigerfader Oluf Parsberg, der 1656 afhændede den til
Rigsraad Otte Krag, † 1666, hvis Søn var Gehejmer. Niels Krag, † 1713, og Sønnesøn
Etatsr. Niels K., † 1740. Da denne Familie var uddød 1763, solgte Niels Krags
Enke Sophie Juel E. 1784 til Gehejmer. Henrik Bille-Brahe til Hvedholm († 1789),
hvis Søn, Gehejmekonferensr. Grev Preben Bille-Brahe, † 1857, 20/11 1811 oprettede
Egeskov til et Stamhus for sin næstældste Søn, Kmhr. Fr. Siegfr. Baron Bille-Brahe,
† 1871, fra hvem Stamhuset gik over til Sønnen Frands Preben B.-B., † 1882, hvis
Datter Camille Jessy, g. m. Kmhr., Hofjægerm. J. L. Grev Ahlefeldt-Laurvig-Bille, er
den nuv. Besidderinde.

Den højtliggende Hovedbygning, en af Danmarks mærkeligste Herregaarde,
er opført 1554 af Frands Brockenhuus i en Sø paa nedrammede Egepæle. Det er
en anselig, af røde Mursten paa en Kampestenssokkel opført Bygning, der bestaar
af to jævnsides liggende Huse (som Tølløse og Fraugdegaard) i to Stokv. foruden
Kælder og et øverste Halvstokv.; den mellemste, over 4 Al. tykke Mur er fælles
for begge Huse. Over Bygningen er lagt to Tage, saaledes at der fremkommer to
Gavle paa hver af Smalsiderne mod N. og S.; Gavlene ere takkede og have Blindinger
(mod S. vare de ombyggede i Renæssancestil i Fr. II’s Tid, men ved sidste
Restauration have de faaet den samme Form som mod N.). Ved den østl. Længdeside
staa to runde Hjørnetaarne med Kegletage; midt paa Vestsiden staar et firkantet
Taarn, ligeledes med takket Gavl (det skal tidligere have haft 3 Gavle); i dettes
Vestside er Hovedindgangen. Over Taget hæver sig et højt, ottekantet Spir. Hvor
Murene krage ud under 2. Stokv. og under Halvstokværket, er der Buefriser, over
hvilke der findes Skoldehuller og Skydeskaar (nu til Dels tilmurede). Kælderen
har Tøndehvælvinger; i den tykke Mellemmur er der en Vindeltrappe. Bygningen
er restaureret 1884 efter Tegn. af Arkitekt Zetterwall. Det Indre er for det meste
holdt i gammel Stil; navnlig i 2. Stokv. hvile Lofterne paa usædvanlig svære
Egebjælker. Bygningen, ligesom den mod V. liggende Ladegaard, er omgiven af meget
brede Grave, som overalt gaa helt ind til Murene. Over Gravene føre to Broer, en
af Jord og Sten, fra Gaarden til Hovedindgangen i Taarnet, og en af Jærn (opf. 1895
i Stedet for den ældre, af Jord og Sten), fra Haven, der ligger mod Ø. (tidligere har
der vistnok kun været en Vindebro, der førte til Indgangen i det firkantede Taarns
Nordside). Den store, smukke Have med brede Alleer og høje, klippede Hækker
er anlagt af Niels Krag, † 1740; kun den nordl. Del er i engelsk Stil. I Haven er
der af Godsets Beboere 1856 rejst en Sandstensstøtte til Minde for Grev Preben Bille-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free